 |
 |
|
 |
 |
|
Så er der lidt flere billeder fra vores 25 års Jubilæums fisketur med Pike85 til Mexico d. 7/1-16/1-2010.
Det blev en tur jeg ikke glemmer lige med det første pga det gode kammeratskab, stjove oplevelser, dejlige varme vejr, store kolde magarittaer og naturligvis ikke mindst de stærke fisk!
Vi var 16 mand afsted og fangede ca 20 sejlfisk op til 45kg (undertegnet på sidste dag), 10 guldmakrel op til ca 13-14kg, 5 småhajer op til 10kg, 15-20 Roosterfisk og 15-20 Jacks op til 10kg+ samt adskillige needlefisk og bonitoer. Herudover var der alle de "sjove" bifangster af revfisk, havslanger, pelikaner mm...
Fordelt på alle mand var offsorefiskeriet desværre ikke så godt som det plejer at være på denne årstid, tilgengæld havde vi fint Inshorefiskeri efter store Roosters og det blev til flere fisk over 10kg i bådene - største på omkring 14kg!
Alt i alt en god tur ;-)
|
 |
Grejet er klar til at blive pakket i kufferten - 3 forskellige Stella SW hjul (5000, 8000 & 1800), Trinidad 16 og Penn 545 GS til let trolling og en Shimano Calcutta Digital 201 til det lette agnfiskeri inshore eller jerk/stickbaitfiskeri...
Der skal ikke mangle grej på sådan en tur - så adskillige poppers fra Cotton Cordel, Lazer Eye, Yozuri, Saltiga mfl, er blevet indkøbt og rapala magnum i 7,9 & 11cm går man heller aldrig galt af! Herudover er et stort udvalg af gode enkeltkroge et must- ligesom fluorcarbon i 0,60, 0,70 , 0,80 og 1,0mm. Kuglelejesvivler og hægter er selvfølgelig også et must, ligesom en god tang, div. farver blæksprutter, små coneheads, bird teasers, handsker mm. ... Så jeg havde vist lidt overvægt ;-)
Vi fløj fra København kl. 10 over Frankfurt, hvor vi havde ca 3 timer inden næste fly til Mexico City. Her overnattede vi på lækkert luksuriøst lufthavnshotel med Jordens bedste Ribeye bøffer og største morgenbuffét med 4 kokke og mad så langt øjet rakte... Om morgenen fløj vi det sidste stykke på ca 50 min til Ixtapa.
Vi kunne lige nå en enkelt øl i Frankfurt lufthavn inden vi skulle videre.
Alle mand var blevet sponsoreret af Grosisten Fairpoint Outdoor med lækkert tropetøj, shorts, skjorter, jakker mm.
Højt humør på vej i egen bus fra lufthaven i Ixtapa til Zivatjenajo - dette tog ca 20-25 minutter.
Turlederen havde selvfølgelig sørget for en kold forfriskning på køreturen fra lufthaven - det var en seriøs cooler med indhold af mexicanske øl, vvand mm.
Lars-Bo med første fiskedags sailfisk på ca 30 kg.
Mågesjov med masser af Bonitoer i overfladen - med en 7cm Rapala magnum kunne man fange masser af disse sjove fisk på let grej, som fightede ganske godt!
Inshorefiskeriet med levende agnfisk omkring klipper var super spændende, da man jo ikke vidste hvad, der huggede på.
Kim Jensen med en ekstremt stærk Jack, som fightede helt i bund og fighten strakte sig over 20-25minutter, selv om Kim lagde godt pres på fisken!
Super smuk natur at ligge og fiske i tæt op ad land.
En af rigtig mange Giga hornfisk / Needlefisk. Den på billedet vejer ca 2kg - vi fangede dem op til 3,5kg og de kan live over 7kg! De fightede ok i starten, hvorefter de fulgte med ind til båden - lidt som en baracuda (disse fisk ser man dog ikke noget til derover!).
Vandet og fødefiskene blev presset ind mod klipper og øer, som gav nogle spændende fiskesteder at fiske til.
Endnu en Needlefisk med en stort hoved - en fisk på 2,5-3kg som blev fanget på fiskeri med levende agnfisk.
Inshore fiskeriet efter Roosters foregik som regel omkring rev og sandstrande.
Fiskeriet med popper foregik nemmest oppe fra taget af panga bådene eller ude i stævnen - imens passede skipper og evt skipsdrengen vores 2 løsliner med levende agnfisk, som blev dørget/trollet langsomt bagefter båden.
Skipsdrengen syr ny frisk agnfisk på krogen, så den sidder godt fast og for at den skal gå rigtigt gennem vandet! Vores agn blev skiftet hver halvanden-2 timer.
En gul og sort havslange blev fejlkroget under trollingfiskeriet efter sailfisk ude på åbent hav - de lokale have ekstremt meget respekt for disse, da de er nogen af jordens giftigste...
Allan fighter stor Roosterfisk på 11kg+ - en kongefight på 25minutter!
Mere infoKan li'
|
|
|
|
 |