Onsdag d. 1. Februar 2012
Denne kolde vinterdag var jeg en tur på Øresund for at fiske torsk - vi var 3 mand på vandet en god halv dags fiskeri fra 9.30-14.30 og fangede 22 torsk op til 5-6kg. Det var en dag som startede dårligt med et knækket gearkabel til motoren inde i havnen - heldigvis kunne vi sejle tilbage til rampen og vores fælles bekendte havde tilfældigvis et ekstra kabel i sin bil. Dette kabel blev monteret og vi kunne fiske ;-)

Der løb 3 mil nordgående strøm og var en masse bundflod den anden vej, så det var ikke altid lige nemt at ramme torskene, selv om vi så buler med op til 6 meter torsk!

En dejlig dag på vandet, men som var noget kold, selv om det var rimelig stille vejr - der var allerede begyndende is i Helsingør havn, så der går ikke længe, før at de fleste havne lukker!

Torsdag d. 12 - 23 Januar 2012.
Fiskerejse til Panama 12-23 Januar 2012 m. Jagt & Fiskerimagasinet

Turlederen var ovenud tilfreds med sin fiskegruppe, der var i Panama og dyrke hard-core popper og speedjig fiskeri. Turen var planlagt gennem Jagt & fiskerimagasinet, og Fiskelodge ejer; Pascal omtalte os som et godt fiskehold fra Danmark med sjov, spas og fuld fart på, da vi forlod lodgen efter 6-8 dages fiskeri.

Alle os 6 lystfiskere havde en super fed tur...

Flyrejsen gik rigtig fint med at alle troppede op lidt før kl. 04.00 torsdag d. 12/1-12 om morgen i Kastrup lufthavn og flyet fløj planmæssigt kl. 06.00 til Amsterdam - flere af os havde vores fiskehjul med i båndbagagen med påspolet fiskeline, som der slet intet problem var med, selv om spekulationerne havde været store (Per havde sågar fået OK pr. mail direkte fra sikkerhedschefen i Københavns lufthavn inden turen!!).

Turlederen havde afmonteret over 100 poppere, stickbaits og små pirke, som lå i min håndbagage - så håndbagagen min. vejede de 12 kg. som den i hvert fald SKULLE + hertil kom mine 5 Stella SW hjul, ekstraspoler mm.  Ved siden af kom naturligvis kamera og video udstyr, ekstra batterier hertil mm. i seperat kamerataske.

Hver gang jeg skulle passere igennem et security check, så var den helt sikker, at taskerne lige skulle igennem flere gange for at blive undersøgt, da personalet skulle lure på mit endegrej og hjul igen, men vi forsikrede dem om, at der ingen kroge var og så gik det fint :-)
Men man skal jo heller ikke gå ned på grej på den anden side af Jorden / Panama, så alt var jo pakket mest optimalt og vægten fordelt fornuftigt. Dette betød, at der lige skulle finpakkes grejet ned i rygsækken igen, når de havde haft det hele oppe.
Ens almindelige bagage måtte max veje 23kg, så resten af ens u-undværlige grej måtte fordeles i håndbagagen og ens tilkøbte stangrør. Det betød heller intet med de 5-10min. ekstra security check, da der var beregnet en del ventetid, så det gik jo også uden problemer.

Halvdelen af gruppen tilkøbte at få sendt et stangrør med bagagen. Disse stangrør muliggjorde at få sine egne stænger med derover til Panama, og det muliggjorde naturligvis også endnu engang ekstra vægt til speed-pirke, bismervægt, poppere, stickbaits mm.
Da stangrørene ikke vejes, så blev disse fyldt til randen med grej... Jeg tror sammenlagt, at min bagage så således ud: Taske 23kg, stangrør / snowboardrør 30kg., håndbagage rygsæk 17kg+, kamerataske 7kg + det løse... Der er nok nogen som tænker, at man vel ikke smider så meget grej væk, men man ved desværre aldrig 100% hvad der lige er det bedste og som turleder er det altid rart at have et par ekstra stænger og poppere at låne ud af!

Vores absolut bedste agn var: Halco Roosta 195 Haymaker popper (100g.), Daiwa saltiga popper (40g.), Shimano buterfly jigs/pirke i 125-200g. + 190g. offshore pirke i sølv + assistkroge med rød krympeflex + Savage Gear Cutbait Herring 465g! Sidstenævnte SG Cutbait Herring jigs var suveræne til Groupers, amberjacks og sågar både rooster og cuberra snappers havde jeg kontakt til på dem - så denne jig bliver nok et hit, men der går en del til i revene samt de bliver flænset på sigt.

Der betales hele 100 euro for et stangrør fra Kastrup lufthavn til Panama city - one way! Standart pris. Vi betalte intet for at få fiskestængerne med retur (selv om KLM forsikrede os om det i Kastrup, at vi skulle betale på hjemvejen også - så måske var alle vi med rør bare heldige eller måske er det normalt). Til gengæld gik check-in perosnalet meget op i overvægt i vores alm tasker på returrejsen, at de max måtte veje 23kg - ellers skulle der betales...

Flyveturen fra Amsterdam gik til Panama City og tog 11 timer. Der var god service ombord, selv om det var en lang tur, når man har fiskefeber. I Panama er man 6 timer bagud i forhold til København tidsmæssigt. Vi blev fragtet fra lufthavnen til vores 3* lufthavnshotel med en schutle bus,  inden vi næste morgen kl. 9.00 skulle videre med minibus til vores Fiskecamp. Omkring 7 timer senere var vi fremme ved lodgen i Pedasi (kl. 16 lokal tid), men så havde vi også både været på restaurant og på indkøb i lokalt supermarked, hvor der lige skulle købes lidt gin/tonic + chilensk "champagne" til aftenerne og fejring af nye Pr. fisk.

Fremme ved campen blev der pakket grej ud og gjort klar til langt ud på natten - for man skulle jo være klar til 1. fiskedag. Guiderne var dog lidt skeptiske mht. knuder og flere af knuderne blev udskiftet af guiderne, selv om de var helt nye - en lidt hård start, når man har brugt lang tid på dette, men de har jo nok set alt for mange mistede fisk pga. knækkede knuder og liner... Så alt i alt var det jo sikkert godt nok ;-)

Stillehavet levede ikke helt op til sit navn, da vi havde ret meget blæsevejr. Dagene startede oftest stille, men vinden kom som regel op ad formiddagen. Solen skinnede dog hver dag, temperaturen på 28-30grader var dejligt og den kraftige blæst gjorde det egentlig ret behageligt mht. når vi fiskede. I perioder, hvor vinden lagde sig, da måtte man engang imellem ind i skyggen under halvtaget på båden. Og solcremen blev flittigt brugt. Vinden og bølgerne besværliggjorde fiskeriet med store popper efter cubera snappers og yellow fin tun. Men vi havde et ganske underholdende fiskeri efter en masse sjove fiskearter og der kom da også flere rigtig pæne fisk på krogene. Der skulle dog kæmpes for de fleste fisk, som vi fangede.

Alle deltagere fangede godt med fiskearter og et sjovt bekendskab var bla. Amberjacks, som gav os syre i armene næsten hver eneste dag.
Arter som red snapper, Bromtail grouper, jack crevelle og roosters fangede vi jævnligt. Guiderne varrierede fiskeriet med både store og små poppere samt speedjigfiskeri, så man ikke blev kørt helt ned pga store poppers.

Lodgeejer; Pascal var et meget positivt bekendtskab, som sammen med sit crew gjorde vores ophold til en virkelig ferie. Maden var helt i top. Vi startede typisk dagen med morgenmad kl. 07, hvor der blev serveret æg, brød, kaffe og friskpresset juice. Vi kørte fra lodgen omkring kl. 07.30 og var fremme ved bådene ca. kl 08 på stranden. Fra stranden blev vi vha. en mindre panga båd fragtet de 100 m. ud til fiskebådene. Vi var 3 personer på hver båd og fiskede typisk til omkring kl 12.30, hvor guiderne ofte lagde sig for anker og holdt frokost pause i 20-30 min. Vi havde en køleboks med på båden med sandwich og en box med pastasalat el.lign til hver  + kolde drikkevare. Pausen var som regel en positiv ting, da man ellers ikke får taget sig sammen til at få spist noget mad. Herefter blev der fisket til kl 16.30-17.00. Vi blev typisk hentet kl. 17 på stranden af 2 store pick-ups af Pascal + crew, og vi var normalt tilbage ved Lodgen igen kl. ca 18. Stængerne skulle nemlig monteres på taget af pick-upen og guiderne sad på ladet sammen med det andet grej og blev typisk smidt af på hjemvejen.

Det var lyst indtil kl. 19.30, så vi kunne lige nå en tur i Poolen/bad, når vi kom tilbage og nyde en kold øl eller drink, inden aftensmaden blev serveret. Man kan godt blive helt forfalden til Pascals lokale drinks m. frisk lime, rom, rørsukker og is, men man skal selvfølgelig passe på i varmen med alkoholen... :-)

Vi fik normalt serveret en lækker forret (advokade m. lokale rejer/hummer, fisk el.lign.) Hovedretten varierede imellem super lækker oksefillet bøffer, lokale grillede kæmpe rejer og vores friskfangede fisk ( grillet - amberjack, snapper + grouper). Der var normalt salat samt kartofler, ris eller pasta til hovedretten. Hovedretten blev efterfulgt af en lækkert dessert + kaffe - bla. kan vores flamberet ananas med vanilie is og frisk passionsfrugt nævnes som en topscore!
Altså aftensmåltidet var hver dag en kanon ting at se frem til og kød + fisk blev grillet, som man hver især foretrak det og var super saftigt  ;-)  Der var absolut ingen, som gik sultne i seng. Resten af aftenen foregik med hygge.

Der var 6 dages fiskeri includeret i prisen og vi havde 8 dages ophold på lodgen. Dette betød, at der var mulighed for tilkøb af op til 2 ekstra fiskedage. 3 personer fiskede 6 dage (2 fiskedage + 1 fridag + 2 fiskedage + 1 fridag+ 2 fiskedage) og 3 personer fiskede 8 dage. Der blev skiftet imellem bådene og fiskemakkere, så vi havde mulighed for at kombinere og prøve begge kaptajner, som umiddelbart var lige dygtige.

Der blev mistet og set et par rigtig store fisk bagved popperne (bla. cubbera) + mistet et par gode fisk på speedjig/shads.

Mht. antal fisk nåede vi 154 stk. til 6 personer og 17 arter totalt.

Af topfiskene kan nævnes Roosterfisk til Steffen 20kg+ som huggede om eftermiddagen på 1. fiskedag på en levende agnfisk. Denne Roosterfisk fik Steffen fuldstændig i knæ og han var en presset mand. Det var sjovt at se denne fight, som var rå og dramatisk, men som heldigvis endte med Steffen som vinder - lidt træt og udmattet ;-) Kort forinden Steffens fangst, da var det undertegnet, som var blevet presset til det yderste, da en stor Red Mullet Snapper på 15-17kg.(ligner en cubbera snapper) tog min popper i overfladen og de første par minutter kunne fighten gå begge veje, selv om bremsen var nærmest blokeret.

Det blev desuden til en masse Amberjacks over 10kg - største til turlederen på 18,3kg., som huggede på en Savage Gear Cutbait Herring 465g. under speedjiging - Ellers huggede de fleste amberjacks på speedpirke af forskellig art (flest på korte kompakte pirke). Bromtail Grouperne var ligeledes også glade for shads og største af denne art fik turlederen også - en imponerende fisk af udsenende - den vejede 9,7kg.

Jack Crevelle blev landet op til ca 10kg. af vores svenske medfisker; Jan - der virkelig forstod at tage fat, når der var fisk i den anden ende. Af specielle arter kan nævnes: Pompeno, som vi fangede nogle få stykker af og som er super flotte fisk med deres dybblå/perlemor farvet overflade. Jacob nappede den største på 4kg. på en mindre pirk.

Red snapper fangede vi også flere dage og med deres orange-røde stribede overflade lignede de nærmest akvariefisk i XXXL size - de største vejede mellem 6-7kg. Scierra Mackrel fangede ( samt havde kontakt til) vi også af og til inshore - Freddie mistede et par poppere til disse banditter og Per nuppede den største på ca. 5kg. på en Savage Gear Freestyler 46g. Silver (synkende jerkbait/stickbait). Freddie landede en Rock snapper på 6,2kg. den ene dag, som med sine store fortænder så frygtindgydende ud. Cuberra snapperne blev der ikke fanget så mange af, men vi havde kontakt til nogle stykker og følger af en mega (Freddie). Jacob fangede den største på 8-10kg. samt et par pæne Yellow snapper på omkring 2-3kg. Det blev desuden til Bonitoer, pink amberjack, Big Eye Jack, Needlefisk + div. revfisk.

Efter at være kommet hjem til kolde Danmark ønsker man sig allerede tilbage til varmen og de stærke fisk igen snarest.

Jeg håber på at arrangere en ny tur i 2013, hvis der er nogen som vil med.

mvh.

Andreas Holm Nielsen
Mere info om turen i 2013 kommer til at stå på:
www.jagtogfiskerimagasinet.dk / www.guidefishing.dk

Søndag d. 20 November 2011
Der pusles lidt med kammeraternes alubåd.. En fed linder 400 Sportsman, som er ved at gennemgå en forvandling med dam, kasteplatform, dørk mm. mm.

Fredag d. 18 November 2011
Flemming Thostrup fra Sjællands automæglere havde længe brokket sig over han ikke havde en gedde over 5kg, så vi havde aftalt, at han skulle med på en guidet geddetur. Pga meget arbejde til Flemming denne fredag, så sejlede vi først ud på søen 11.30.  Vi nåede ikke at fiske særlig længe, før end den første gedde var sulten. Flemmings første 5kg+ gedde fra en realitet og vejede 5,3kg - og manden var super glad. Det blev efterfølgende til endnu en ny pr. gedde på 6,15kg og afslutningsvis til en gedde på 6,95kg samt flere mellemfisk og nogle mistede. Dagen var grå og stille, men blev toppet op med grilpølser oog hygge, så stemningen var rigtig god denne dag på søen ;-)

Tillykke med dine nye Pr. - Næste gang bliver de endnu større...

Onsdag d. 16. November 2011
Jeg havde allieret mig med Morten Bak denne onsdag, hvor vejret så meget lovende ud og jeg ikke kunne sige nej til et uimodståeligt tilbud om at komme med på fisketur. Det blev ligeledes en dag med med godt med action og efter 2 timers fiskeri stod det 6-2 i antal til undertegnet med største gedde på 6kg+. Morten tog dog revance og midt imellem kludder og tumult sprang en stor gedde fri af vandet 50 meter bagved båden, som en topedo der blev skudt afsted med fuld fart... Gedden havde taget mortens store agnfisk isket på et flåd 3 meter nede over dybt vand. Vi kunne godt se at det var en god gedde , men det var egentlig først, da den lå i nettet, at vi fandt ud af, at det nok var tæt på 10kg! Masammen vejede 11,2kg med alynge, som efterfølgende skulle trækkes fra (1050gr våd) - dvs. 10,15kg totalt og 108cm lang. Jeg nåede op på 9 gedder denne dag, dog ingen kæmper... Stort tillykke til Morten med sin fine fisk ;-)


Søndag d. 6. November 2011
3. fiskedag ud af 3. Det blev kun til en god ½ dags fiskeri pga jeg kom sent op mm. Alt var rigget til, og der er jo ikke noget bedre end at fiske "dagen derpå". 3 gedder over 5kg op til 6,9kg og flere lige under kom i båden denne eftermiddag.

Tak for en hyggelig tur Pike85 - største gedde til Tc vejede 9,95kg forfulgt af en 9kgs - undertegnet ramte ikke en af de helt store denne weekend, men det kommer næste gang!

Det er altid godt med lidt grillmad på søen ;-) Fiskede ligeledes alene denne dag og derfor ingen billeder af fiskene...

Lørdag d. 5. November 2011
2. fiskedag ud af 3. Denne fiskedag var Christian Durup med på en guidet geddetur på søen. Det blev en dag, hvor gedderne tog vores levende skaller utrolig forsigtigt og flere fisk blev mistet. Det blev dog også en flot dag på vandet med masser af action til Christian, som havde bookeet hele båden alene. De 3 største gedder vejede hhv. 6,1 + 8,2 + 8,3kg. Der bar en del gedder omkring 5 kg ligeledes og vi havde dobbelthug 2 gange...  Dagen blev toppet op med grillpølser, bøffer, kolde drikke og en enkelt cocktail -  tillykke med alle de fine fisk og Tak for en hyggelig tur!'

Fredag d. 4. November 2011
1. fiskedag ud af 3 dage på søen. Hyggetur på søen med Pike85 drengene - fiskede alene denne fredag, hvor der var masser af action til undertegnet og 12 gedder i båden m. 4 gedder over 5kg til undertegnet - største lige unde 7kg.

Konge frokost mm.



Søndag d. 30 Oktober 2011
Denne søndag blev det til en tur på Øresund efter fladfisk. Disse var der rigtig mange af, men snitstørrelsen var dog ikke særlig stor. Det blev til rigtig mange isinger, pænt med skrubber og nogle rødspætter. Yderligere var der relativt mange 1-2kgs torsk, som huggede som bifangst under vores fiskeri - ganske god underholdning på det lette grej.

Fredag d. 28. Oktober 2011
Tilbragte en fed dag på søen med Morten Bak - det blev en dag med 3 gedder over 8kg + Største gedde til undertegnet på 8,7kg og bare 102cm. - som var i rigtig god form. Desuden en fin gedde mere på 8,5kg til undertegnet og 8,1kg / 110cm. (lang slank fisk) til Morten Bak.

Det blev yderligere til lidt mindre fisk - gedderne blev fanget på dørgning med levende agnfisk.

Tak for en hyggelig tur



7 - 11 Oktober 2011
Undertegnet havde 5 gutter med på guidet geddefiskeri på Rügen i Nordtyskland. Vi kørte hjemmefra fredag d. 7 oktober om eftermiddagen og sejlede via Gedser - Rostock. Omkring kl 21 var vi fremme ved Schaprode på øen: Rügen.  Øen er omkranset af en masse indsøer, som samtidig med er store naturreservater med fiskeri forbudt. De mange restriktioner og forbud mod fiskeri forskellige steder gør, at det er en kæmpe fordel med en guide, når man fisker dernede. Det blæste ret kraftigt, men alle deltagere var ved godt mod. Jeg havde allieret mig med et tysk guideburo, som hjalp til med ekspertise og både. Der er tale om brakvandsfiskeri med shads, woblere og jerkbait på 2-6 meter vand.

Det var en god tur med masser af fisk i vores 2 både - de fleste var dog af mindre kaliber. Men vi fik også nogle over meteren! Største gedde i min båd var 115cm. og blev fanget af Kim Jensen på en Lunker City Shaker shad i 15cm. Den blev kontrolvejet til 11,3kg på Bismervægten. Det blev til omkring 150 gedder totalt.

Der skulle virkelig kæmpes for fiskene - bedste 2 dage gav hhv. 31 og 34 gedder, hvor de dårligste dage gav 7-12 stk.

Undertegnet fik gedder op til 8,1kg og 107cm.

En anden guidebåd landede og genudsatte en monstergedde på hele 137cm den første dag vi var dernede! Altså den næststørste gedde fanget på Rügen nogensinde. Denne blev anskudt til 16-18kg, men den blev aldrig vejet. Men den var mega stor!


Fredag d. 23. September 2011
Denne fredag måtte jeg absolut tage en fridag, da forholdene til aborrefiskeri var optimale. Kammerraten; Morten havde fremsnuset en spændende vand, hvor han havde fanget flere aborre over 2 kilo! Derfor fik vi fyldt bilen med gummibåd, plotter, levende skaller, jigs mm og stod op  mange timer før solopgang, da der ville gå nogle timer med tilrigning af grej og båd samt kørsel til søen.

Vi havde fantastisk vejr og der gik heller ikke andet end et par få kast, før end der var de første fisk / aborre. Herefter skulle der godt nok slides for fiskene, som ellers havde været i hopetal 2-3 uger forinden på samme plads. Nå men vi fandt fiskene sidst på dagen kort før vi skulle hjem, og på det tidspunkt var agnfiskene trætte - men vi er tilbage igen en anden dag med masser af agn osv.

Morten fangede dagens største aborre på små 1500gr.

Tak for en hyggelig tur Morten.

Big Game fisketur til Kroatien 25/8 - 9/9 2011
Mange af mine venner og bekendte rystede på hoved eller trak på smilebådet, da jeg fortalte, at jeg havde planlagt fiskerejse til Kroatien i slutningen af August for at fiske Blåfinnet tun fra min egen lille båd. Jeg har fisket dernede 2 gange tidligere, og vi har landet flere gode tun fra større både - så forventningerne var store! Min 11 år gl. Ford Mondeo skulle trække min 4,9m. Buster L aluminiums båd hele vejen derned.

Turen forløb smertefrit med 25 timers nonstop kørsel fra Danmark til destinationen i den lille fiskerby; Jezera på øen Murther (100km nord for Split). Fiskefeberen var meget høj ved ankomsten, så vi fik hurtigt indkøbt bådlicens, fiskelicens, sat båd i vandet, rigget til og vi sejlede direkte ud og fiskede uden søvn. Denne eftermiddag var der kun få timers fiskeri tilbage, men det var fantastisk vejr med 30grader og høj sol... Pga. det helt vindstille vejr tilsluttede vi den medbragte frontmonterede elmotor, og det blev til langsom dørgning med sild. Dette for at få lidt gang i agnene, samt for at få afsøgt et lidt større område! Vi chummede samtidig med (smed fiskestykker i vandet for at lokke tunfiskene til). Da vi skulle til at trække den første stang ind 4 timer senere, spænger den anden ballon fisket med en dansk sild nede i 60 meters dybde. Fiskemakkeren; Poul Stolling oplever sit livs fight på godt 25 minutter for fuld damp, og den første bådrekord og ny Pr. med en impornerende tun på 65kg er en realitet! Så var stilen ligesom lagt for Adriaterhavets mindste tunfiskende småbåd og nogle kolde fadøl blev indtaget og nydt i fulde drag på havnen senere inden sengene kaldte!

Vi fortsatte dagen efter med endnu en flot blåfinnet tun - denne gang til skipper, som vejede omkring 35kg. Denne dag blæste det lidt og der var bølger på vandet, som gjorde forholdene noget svære, men endnu engang vejede tunflaget i masten, da vi sejlede ind efter en forholdsvis kort dag. Over de næste dage fanger og genudsætter vi yderligere 2 tun mellem 30-40 kg og får yderligere også nogle albacore tun omkring 8-12kg. 1. September blev der lavet tun-stop, hvilket betød, at det blev forbudt at hjemtage blåfinnet tun, da kvoten var opbrugt - men vi måtte gerne fiske efter de andre arter såsom: sværdfisk, albacore tun mm. De blåfinnede tun skulle altså bare genudsættes. Vi nåede op på 6 "blå" tun totalt over 11 dages fiskeri, som jo må siges at være Godkendt! Kulmination kom på 8. dagen, hvor et brøl fra mit ene Tiagra 50W afslørede en god fisk i den anden ende. 300 meter line var hurtigt ude inden fighten kunne påbegynde. 30 minutter senere svømmede det impornerende væsen af en Tunfisk ved siden af båden, som vi sammen målte til hele 171 cm. ~  skudt til 71kg.
Jeg hoppede i vandet til den store fisk, som dog ikke var helt tilfreds med min tilstedeværelse, men Poul nåede dog at skyde et par hurtige bileder inden den igen svømmede bort.

Nogle fantastiske oplevelser rigere på en tur, hvor alt gik op i en højere enhed!

Mission Completet!

Andreas Holm Nielsen / www.guidefishing.dk

3. Juli 2011
Havde Kristian og hans far med på søen denne søndag, hvor vejret var rigtig dejligt , men hvor forholdene var ret svære... Dårlig sigt, varmt vand osv.
Det lykkes alligevel at fange lidt gedder og en ny Pr. til Kristian på omkring 4kg, selv om det jo ikke er et monster.

Vi fik snakket en masse om grej, ekkolodder, opsætning, tackler, taktik mm., så drengene kune optimere deres eget fiskeri fremover i det jydske.

Tak for en hyggelig tur.

Søndag d. 22. Maj 2011
Undertegnets pæne 7,6kg laks på toppen fanget i 90 fod på Shoehorn i Appelsin

Søndag d. 22. Maj 2011
Vejrmeldingerne var ikke til at blive kloge på og der skulle komme en voldsom front ind over Østersøen over middag, men vi besluttede at stå op kl 03.30 og sejle ud kl. 04.00. Herved kunne vi nå at fiske nogle timer inden at vinden ville tiltage. Desuden ville vi få vinden i ryggen og kunne ride på bølger ind ad. Da vi sejlede ud kl. 04 lå vandet fuldstændig blankt som de forgående morgener og Busterbåden gik ca 25 knop fuldt læsset. Vi havde først snakket om at starte lidt tættere på land, men da jeg havde fafy rimelig god succes/fiskeri mellem 55eren og 71eren, så tog vi den "lange" sejltur helt derud, selv om vi godt vidste at det ville blæse op. I løbet af morgenen blev det til 3 små laks ude på kanten og efterfølgende fik jeg en flot fisk på 7,6kg i 90 fod. omkring nappen. Ca 1½ time senere var det Christians tur til endnu en ny Pr laks på 5,6 - så glæden var stor endnu engang og begge fisk var der lidt rusk i. Ellers blev det vel til omkring 20 hornfisk pr. dag yderligere.. Vi var i havn kl. 13.

Tak for en hyggelig tur og tillykke med dine fine laks ;-)

Løndag d. 21. Maj 2011

Denne dag sejlede jeg allerede ud af havnen kl. 04.30 - gasten var taget på arbejde og der var ikke andre som ville fiske med. Jeg sejlede ud mod en position, hvor vi og flere andre både havde fået ok med laks og ørred dagen før. De første 2 timer mærker jeg intet, og derfor får jeg skiftet div. blink ud konstant på stængerne. Op ad formiddagen får jeg endelig et nap og fisken tager lidt line, imens jeg bjærger nogle af alle mine stænger. Fisken kommer rimelig hurtigt op i overfladen, som tit afspejler sig ved, at fisken er en ørred. Min frontmonterede elmotor er sat på autopilot og den styrer stille og roligt båden i den rigtige retning i meget lav fart, som gør fighten sjov men den lave fart holder alligevel mine sideparavaner ude til siden.
En super flot og kompakt havørred på 4,9kg bliver herefter nettet og jeg er godt tilfreds. Senere bliver det til 2stk. 3-4kgs laks og yderligere en pæn ørred på godt 4kg, samt 3 smålaks, som får friheden igen. Alt i alt en fed dag på vandet, hvor det dog blæste noget op om eftermiddagen... Jeg sejlede ind kl. 18.30, hvor min kollega fra J & F var kommet tilbage efter at have været et smut på arbejde i 5 timer i København... Morgenmaden bestod af friskpillede danske krebs, brød, citron, mayo og et lille glas...



Fredag d. 20. Maj 2011
Undertegnets pæne laks på knap 6kg - mener den vejede mellem 5,6-5,8kg.

Fredag d. 20. Maj 2011
Havde en god halv dag på vandet med min kollega fra Jagt & Fiskerimagasinet, som aldrig havde fanget en laks før. Undertegnet skulle lige aflevere konen og knægten i lufthavnen kl. 08.00, som tog flyveren til Jylland til svigermor. Christian og jeg sejlede ud kl. 10.30 fra Simrishamn. Ved 11.30 tiden spiller det hele, men huggene udebliver for os i nogle timer, selv om der bliver fanget lidt spredte fisk rundt omkring os... Man skal altid bare blive i området og blive ved, og kl. 15.00 får vi et dobbelthug. Christian bliver beordret til at fighte den første og jeg får fjernet lidt stænger imellemtiden. Laksen er fri af vandet flere gange og fisken vejede lige under 4kg. Christian er ovenud lykkelig for den første af slagsen og kan nærmest gå på vandet. Et kort øjeblik efter fighter jeg min laks ind til bådsiden, som imellemtiden har fået lov at tage lidt line. Laksen figher jeg stille og roligt ind i fuldstændig flat vand og høj sol - lige til at holde ud! Begge huggede på riggen i 50-70fod på orange/gule blink. Christian skulle allerede hjem om aftenen med sidste tog, da vi desværre Ikke havde fået nogen afløsere til at arbejde for ham i Jagt & Fiskerimagasinet lørdag. Undertegnet skulle derfor fiske alene lørdag.Min Laks vejer små 6kg.

Tillykke Christian med laksen ;-)

Søndag d. 1 Maj 2011
Nonfirmanden med fin gedder lige under 5kg, som huggede en mindre gedde på 700g...

Søndag d. 1 Maj 2011
Stephen Milling, som til dagligt er operasanger for det Kgl. Teater, havde givet sin søn 2 dages guidet fiskeri i non-firmationsgave!  Sønnen er nemlig bidt af en "gal" lystfisker, men manglede lidt flex på klingen; mente han. Samtidig elsker Stephen også selv at fiske og svogeren blev ligeledes inviteret med på tur. Dagene blev booket og det blev til hhv. en dag på Øresund med masser af torsk og hornfisk, - så mange at der konstant var flex på klingerne og drengene fik en masse renset fisk med hjem!

Desuden blev det til premiere geddefiskeri på søen, hvor vi sejlede ud kl. 8 og hurtig fandt en del gedder- Stephen, hans søn og svorger fangede alle godt med gedder (15 stk. i alt og 5-6 mistede) Alle nåede at slå deres personlige rekorder flere gange, så det var jo ganske underholdende og en del over 4kg med flere lige under 5kg og 2 over 5kg - på hhv. 5,6 og 6,1kg. Vi havde alle sammen en kanon hyggelig og dejlig solskinsdag på vandet, dog blæste det lidt... Men alle var heldigvis godt tilfredse og meget trætte sidst på eftermiddagen ;-)

Tak for et par hyggelige dage drenge og tillykke med alle jeres fine fisk!

mvh. Fiskeguide: Andreas Holm Nielsen

Søndag d. 3. April 2011
Michael Hansens flotte 11,2kg gedde fortjener at blive vist ;-)

Stort tillykke herfra med din nye PR.

Søndag d. 3. April 2011
Vejret var igen gråt og tåget som gårdsdagens, men humøret var højt, da vi vidst hvad der ventede os forude og at de store madammer var ved at indfinde sig... Desuden havde vi lige fået et stort morgen måltid, såå - det var ikke helt galt!

Vi startede ud denne morgen med et par hurtige gedder fra en af hot spots'sne fra dagen før. Herefter satsede jeg og efter at have været i kontakt med en testfisker fra CWC lørdag aften, hvor vi byttede lidt positioner, så sejlede vi et stykke væk og oplevede jomfrueligt fiskeri. Det blev til yderligere 18 gedder på 2 timers fiskeri og mange mistede - dog ingen over 4kg - men meget sjovt fiskeri. Over middag sejlede vi tilbage mod nogle af de kendte spots fra dagen før. Herefter blev jeg ringet op af en ovenud lykkelig kunde, som havde fanget sin livs fisk - en flot madamme på 11,6kg! - De lå tæt ved os, så jeg besluttede at sejler over forbi dem og lykønske dem kort og se billeder af fisken, Pga. fisken havde været vejet i en vejepose, som ikke var fratrukket den tidligere vægt, da blev den endelige vægt på gedden nedjusteret til 11,2kg, men alligevel en imponerende fisk på 107cm - tyk, massiv og bred som vores gedde fra dagen før!

Alle deltagere fangede fisk på turen og flere pæne 5-8kgs fisk kom ligeledes på land fra de andre både denne søndag, som gav 42 gedder totalt. Min båd fangede 21 af gedderne denne søndag, men igen denne dag blev der set en del fisk og mistet flere gode...

Fisketuren gav 65 gedde ialt. med 2 stk. over 11kg - det må vel siges at være godkendt!

En ny tur i 2012 bliver lanceret sidst på foråret, men der bliver nok rift om pladserne...

Tak for en kanon hyggelig tur drenge - og tillykke med alle jeres flotte gedder og nye PR fisk. Billede af Michael Hansens 11,2kg gedde kommer senere. De fleste af gedderne blev fanget på Busterjerk II, Busterjerk Shallow + Big bandit Suspending i farverne: pike + signature "barbeque" + signature perch. Savage gear 4-play + freestyler var dog også storfangere...

mvh. Fiskeguide Andreas

Lørdag d. 2. April 2011
Denne weekend havde undertegnet 15 mand med til Blekinge skærgård i Sverige for at fiske gedder på en guidet tur, som blev afholdt sammen med Jagt & Fiskerimagasinet København. Vi mødtes fredag aften til hygge og aftensmad, oplæg til turen, video og hygge. Lørdag morgen sejlede vi afsted i tåget vejr kl. 07 og jeg havde 3 forventningsfulde unge lystfiskere (som var blevet udtrukket ved lodtrækning) med i min fiskemaskine (Buster L).

Kursen gik allerede fra morgenstunden mod private fiskespots og drengene fangede hurtigt nogle pæne gedder op til 4kg. Ved middagstid bliver jeg ringet op af nogle bekendte, som havde sejlet på en sten/klippe pga. det dårlige sigt og vi sejlede retur mod fiskecampen, hvor vi boede og fik trukket dem og deres båd i land (det var kun motoren som tog skade). Eftermiddagen fiskede vi ligeledes på nogle spændende pladser og vi troede på en stor fisk til det sidste, da alle fisk vi indtil nu havde fanget, de havde været tykke.

Kl. 16.30 sidst på eftermiddagen lige før vi skal til at flytte plads, da får Morten Krogholm et godt hug på sin Busterjerk II og en intens og kort fight kan påbegynde. Morten rystede og fisken blev opjusteret til større og større som han fik den fightet tættere på båden. Undertegnet fik håndlandet madammen og vejningen på Bismervægten sagde 12,6kg - 1300gram vejeslynge, hvilket endte på en vægt på 11,3kg og 109cm - Stort tillykke med din nye flotte PR. gedde! Morten storsmilede resten af turen - og hvem ville ikke gerne have fanget denne "kejserfisk" - som både var bred, tyk og massiv og havde de flotteste farvetegninger.

Dagen gav totalt 8 gedder i båden. og totalt 23 gedder til  os 15 pers. De andre havde fanget gedder på op til 6-7kg denne dag. Ikke noget vildt fiskeri, men på trods af vejrforholdene med stille og totalt tåget vejr, så var det jo egentlig ganske udemærket. Flere af de andre både havde til gengæld set store mængde af gedder og haft en del følgere...

mvh. Fiskeguide Andreas

Tirsdag d. 29. Marts 2011
En ekstra fridag var blevet skuppet ind i kalenderen da vi var tæt på geddefredningen og undertegnet havde fiskefeber. Jeg havde alieret mig med en kammerat og vi rullede sydover for at fange nogle gedder. Vi mødtes ved 4 tiden og havde grej med til både at trolle og til at kastefiske med jerkbaits ect.

Vi startede ud med at trolle rundt for at se, om vi kunne finde fiskene. Det lykkedes rimelig godt og hurtigt, og der kom flere fine fisk op i bådene at vende båden. Fiskene huggede på sideparavnerne på Savage gear 4-play liplure 19cm special farver (Barbeque: Rød/kobber) + på strike pro woblere. Efter vi havde fanget 12 gedder på 4 timers fiskeri op til godt 6kg, så lagde vi os ind og jerkede på kanterne. Dette gav yderligere 13 gedder - dog ingen store. Så dagen sluttede allerede ved 15.30 tiden og vi kunne gøre dagen op til 25 gedder på bare 7½ times fiskeri.

Skønt at være på vandet - fredag- søndag d. 1-3 April tager vi til Sverige efter nogle store af slagsen, nu hvor det ikke lykkedes denne dag ;-)

Søndag d. 20. Marts 2011
Masser af torsk i øresund og nogle rigtig store havørred til min kollega; Kenneth Hansen, som fiskede i sin egen båd syd for Ven. Kenneth havde flere flotte havørreder i båden denne dag på bare en ½ dags fiskeri med de 2 største på 5,5kg og hele 7,9kg - se mere på www.nb-trolling.dk

Vi fangede 40-50 torsk på 4-5 timers fiskeri.

Eftermiddagen gik med montering af et nyt Lowrance HDS ekkolod/plotter samt den nye Structurscan transducer + box i min båd. Det er jo altid spændende med noget nyt legetøj ;-)

Lørdag d. 19. Marts 2011
Fredag. d. 19 Marts kørte en kammerat og undertegnet til Simrishamn i Sverige, da vi ville fiske laks lørdag d. 20. Vi som i båden og tidlig lørdag morgen stævnede vi ud af havnen i flot solskin og kun let vind. Vi startede vores fiskeri langt ude mellem 71eren og 72eren, hvor undertegnet forholdsvis hurtigt fik denne mindre laks på små 3kg. Den huggede en Savage gear flat jack YG silver i 5'5'' / 13cm fisket gennemløbs på en sideplaner med 15g. bly foran og 250 fod efter båden. Jeg tænkte hurtigt, at vi havde fundet melodien denne dag, men der var ingen fødefisk at lodde og meget lidt kontakt på WHFen. Vi fik prøvet adskillige agn denne dag og ved solnedgang fik kammeraten en pæn havørred på ligeledes små 3kg på et Grizzly spoon M blink i farven appelsin.

Da vi landede i havnen, da var det ligeledes kun få fisk som der var fanget, men en anden dansk båd havde fanget en 8kgs laks og en svensk båd havde fået en flot laks på 14,9kg!

Kammeraten syntes vi skulle prøve Øresund dagen efter, så vi kørte hjem igen denne aften. Men ellers en dejlig på vandet.

Fredag d. 18. Marts 2011
Denne dag var jeg på tur sydover efter stortorsk. Torskene var der desværre ikke (måske pga voldsom blæsevejr de forgående 2 dage) og efter en halv dags søgen og med bare en enkelt lille torsk til undertegnet, så kørte vi hjem igen og pakkede grej til laksetrolling og kørte mod Sverige.

Søndag d. 20 Februar 2011
Konen og knægten var i Jylland lørdag og søndag - dvs. der skulle fiskes igennem! Problemet var dog, at da jeg kom ind i havnen lørdag aften efter en halv dags fiskeri på vandet , så var det meget svært at komme ind igennem isen og op. Dette betød så, at med -10/-15 graders frost natten mellem lørdag og søndag, - det ville besværligøre søndag morgen ekstremt meget med tyk is i hele havnen ;-(

Farvandsvæsenet meldinger på internettet lovede "kongevejr" for søndag (stille & sol), og så er det svært at blive hjemme og sove længe... Desuden havde jeg inviteret nogle juniore fra Farum Lystfiskerforening med på tur, og man kan jo ikke svigte nogle drenge på16-18 år med "Fiskefeber" ;-)

Søndag morgen mødtes vi i Skovshoved havn kl. 07.10. Det var ikke lige frem ønske synet som mødte mig. Isen havde pakket sig endnu mere omkring slæbestedet og hele havnen var godt "stiv" modsat kun halvdelen af bassinet fra dagen før... 

Det er hér at de fleste lystfiskere trækker på skulderne, giver op, henter morgenbrød og kører hjem til familien og slapper af! Dette kunne man også have gjort, hvis familien var hjemme, og man kunne få nogle "bonus-point".  Men hvad gør man så, når dagen er afsat til fiskeri og man bare kan tage hjem og rydde op eller lave ingenting - Ja så går man igang med at hakke is med sin medbragte spade!

Jeg hakkede, slog, stak, sparkede og skovlede på livet løs, så man hurtigt mistede pusten. Drengene fik ligeledes lov at hjælpe til med arbejdet, og efter en god 30-45 minutters tid, så kunne jeg bakke traileren til og "ploppe" min alubåd i vandet. Nu lå min "foliebakke" så den havde is på alle sider. Endnu engang måtte jeg igang med at få hakket isen i stykker rundt omkring båden, så vi kunne vende den og sejle det i stykker! En ½ times tid yderligere senere får vi hugget nok is fri, så jeg kan vende båden og med god fart og et lille tilløb får motoren fuldt gas, så vi pløjer isen som en anden isbryder (her havde jeg det rigtig godt med, at min båd er lavet af aluminium).

Vi sejlede mod stenrevet igen denne dag, hvor dagen før havde givet pænt med fisk, men pga meget pakis, måtte jeg finde en nødløsning. Jeg valgte at trolle omkring den dybe rende ved Louis Flak, da vi så lidt fødefisk på ekkolodet her.

Riggerne blev sat og hurtigt fik drengene og undertegnet hevet en del mindre torsk i land, så vi alle var glade for noget action / flex på klingerne oven på alle strabadserne! Torskene huggede kun tæt på bunden på 20-24m vand, men alligevel blev vi ved med at fiske hele vandsøjlen af med vores agn.

Over middag døede torskefiskeriet lidt ud, indtil vi får et godt hug på min specialist tackle "dipsy diver", som fiskede 8-10 meter nede over 24 m vand. Agenen var en af de nye  Savagear Flat Jack (apex kopier) i farven Yellow/Green/Silver.

Held i uheld var det blevet min tur til at fighte fisk, så drengene fik lov at kigge på imens jeg  fightede.De gav desuden en god service ved at hjælpe med div. ting under fighten.

Efter en del tovtrækkeri og en sjov fight, da lander jeg selv en fin ørred på 5,1kg og 76cm. (Fisken var desværre ikke helt blank, men største ørred fra min egen båd er altid sjovt, når man desuden har kæmpet hårdt for den) Havørreden blev vejet på min rustfri bismer vægt.

Ørreden var desuden et bevis for, at det godt kunne betale sig at bruge så meget energi på at komme ud på vandet, som samtidig gav en indre selvtilfredsstillelse.

Drengene fiskede med alle stænger resten af dagen, hvor det dog "kun" blev til flere torsk, inden vi sejlede i havn igen kl. 14.30 (a la' forhindringsløb mellem isflagerne...). Familien skulle nemlig hentes sidst på eftermiddagen...

Der var naturligvis en masse is, som havde pakket sig ude foran havnen pga østenvinden, så jeg måtte leje "isbryder" endnu engang - hvor mit motto endnu engang var sandt, at : "det er kun et spørgsmål om hastighed" så skulle vi nok komme ind og igennem isen...

Så det var skønt at være på vandet igen ;-)

Lørdag d. 19. Februar 2011
Jeg havde en god halv dag disponibelt denne fri-lørdag, hvor jeg havde inviteret et par kammerater med på Øresund efter torsk og ørred. Der var dog hurtigt kommet en del is i Skovshoved havn, men fiskes skulle der, og vi fik givet godt med gas, så isen knækkede inde i havnen / under skroget, når vi ramte det med min alubåd.

Vi fiskede 4½ time over ved stenrevet / vindmøllerne og havde hurtigt en masse flex på klingerne i form af mindre torsk - så det er altid sjovt, når der sker lidt ;-)

Store isflager kom drivende med strømmen, så vi måtte holde godt øje med vandet og grejerne.

Om eftermiddagen får Christian en fin mindre ørred som sidegevindst til alle de torsk og da vejr var rigtig hæderligt i form af kun -2/-3 graders frost, stille og solskind, så var det helt dejligt at være på vandet, nu hvor vi var pakket ind i overlevelsesdragter og masser af tøj.

Da solen gik ned mærkede vi for alvor dens kræfter - for Hold da op det blev koldt og det gjorde det heller ikke bedre at sejle ind med 25 knob...

Søndag d. 6 Februar 2011
Denne dag havde jeg et hold jyder med på Øresund fordelt på 2 hurtiggående både. Fiskeriet havde desværre været dårligt op til denne dag, som drengene også var blevet informeret om. Men de ville fiske lige meget hvad og vejrudsigten var faktisk også god!

Vi mødtes i Helsingør, hvor den ene båd sejlede ud fra og det andet hold kørte med undertegnet til Rungsted, hvor vi sejlede ud fra. Hermed spredte vi os for at få afsøgt mest muligt vand for at kunne finde torskebulerne.

Torskene var dog ikke særlig samlet, men vi havde dog nogle sikre spots, hvor det gav nogle mindre torsk.

Da torskene ikke rigtig ville samle sig, da foreslog vi at vi kunne trolle et par timer med chance for både masser af torsk samt havørred. Det blev et  par hårde timer med en del mindre torsk i båden samt en mindre fin havørred til en af drengene - så på trods af vi ikke fik de store den dag, så var det flot vejr og der var en del flex på klingerne alligevel.

Tak for en hyggelig tur drenge - vi snakkes ved når fiskeriet bliver mere stabilt!

Søndag d. 9 Januar 2011
ISFISKERIET har været godt i gang mange steder i landet, ligeledes har undertegnet været godt i gang i det nye år. Søndag den 9. januar var jeg på min første fisketur i 2011 -  en længe ventet fisketur

– Vækkeuret ringede allerede klokken 04.30 denne søndag morgen, hvor det var mørkt og koldt. Grejet skulle først lige pakkes, agnskallerne skulle tjekkes, kælken findes frem osv., for jeg havde været til stor familiefest dagen før og selvfølgelig ikke lige havde nået det! Klokken 07.00 stod jeg ved mosen. På dette tidspunkt var det stadig lidt mørkt, og det var lidt mærkeligt at bevæge sig ud i mørket på en is, som havde tøet over de sidste par dage, og hvor man ikke vidste om den var sikker. Jeg fik dog hurtigt boret et par huller tæt ved land, hvor jeg kontrollerede at isen var hele 19 centimeter tyk og dermed fiskbar! Jeg riggede 7 stænger til med klokker på stangspidsen, og bundsnørene med levende skaller blev sænket ned i hullerne på forskellige dybder. Da jeg vidste, at der var et dybt hul på midten af søen, så placerede jeg stængerne strategisk på skrænten ud mod det dybe hul.

– Det første hug kom klokken 9 og en fin gedde var hurtigt op at vende et lynfoto og røg tilbage i hullet igen næsten med det samme. 15 minutter senere var der hug på hullet ved siden af og imens en gedde prøvede at hugge på den skalle, så var der endnu en skalle, som blev nappet på en anden stang. En vild panik spredte sig i mig, som desværre gjorde, at begge fiskene spyttede mine agnfisk. Øv, men jeg trøstede mig med, at det nok kun var mindre fisk som ikke kunne gabe over mine store agnfisk! Hen på formiddagen får jeg yderligere et meget forsigtigt nap, som dog slipper skallen med det samme igen, inden jeg når ud til stangen...

– Fisketuren skulle allerede afsluttes tidligt om eftermiddagen, men hvor var det skønt få lidt action efter så lang tid uden fiskeri...

Søndag d. 28. November 2010
Lasse & Christian Durup havde booket undertegnet til en dags hardcore geddefiskeri denne søndag d. 28 Nov. 2010. Morgenen startede meget kold med -7 gr. frost, slid og slæb samt tilrigning af båden, som desuden skulle tømmes for ½ m sne...

Vi kom på vandet og undertegnet fik hurtigt lokaliseret fiskene, som dog ikke var helt i hugget fra morgenstunden... Fiskene steg op i vandet for at se på agnskallerne, men det blev kun til en mindre gedde og et par mistede småhug til drengene.

Efter middag gik fiskeriet dog helt amok, og vi oplevede på under 3 timer at have 22 hug! De fleste gedder var mindre fisk på 2-3kg, men underholdende med flere dobbelthug. Største gedde faldt til Christian tæt før lukketid kl. 15.30 og gedden gav en god og nervepirrende fight inden undertegnet landede gedden, vejede, fotograferede og genudsatte hende igen. Gedden var ny Pr. gedde til Christian og næsten en fordobling af hans tidligere Pr rekord. Fisken vejede 9,050kg på bismervægten og var 108cm lang - tillykke herfra og tak for en hyggelig tur!

Det var 3 gang Christian var med på en guidet tur, hvor det er blevet til store fisk alle gange...

mvh. Fiskeguide Andreas

Søndag d. 14. November 2010
Tilbragte denne dag på søen efter gedder. Det var dog en meget grå og våd dag. Det blev til lidt mindre fisk i båden og en pæn mellemfisk på mellem 5-6kg, som huggede højt i vandsøjlen.

Aftenen forinden var blevet brugt ihærdigt sydpå efter gode agnskaller. De var dog ikke talrige, så der skulle kæmpes i flere timer for at få nogle gode af slagsen...

Søndag d. 8 November 2010
Storgedde til Christian Karlsen på hele 121cm og 14,2kg fanget på levende agn på en nordsjællandsk sø!

Stort tillykke herfra

Flere billeder fra Rügenturen
Fin double af gedder fra Rügen - mange af gedderne huggede på mindre shads pga silden ikke rigtig var trukket ind endnu og guiderne mente, at gedderne kun var fikseret på smelt i øjeblikket....

Undertegnet med en 7-8kgs gedde og Morten Bak med 3kgs.

Vi havde endvidere fornøjelsen af at teste vores nyindkøbte Ursuk overlevelsesdragter. De første 2 dage var vejret nemlig meget barsk med ekstremt meget vand i bådene, regn, blæst mm. Dragterne får topkarakter for 100% åndbare - dvs. ingen kondens, god bevægelsesfrihed til 1000 kast om dagen, og et virkelig højt vandsøjletryk, som ikke er set mangen til før! 3. dagen var det flot og stille vejr og 6-8gr.

Forhandles hos www.jof.dk 

Fredag d. 5 - Søndag d. 8. November 2010
Undertegnet havde arrangeret en geddetur til Tyske Rügen igennem Jagt & Fiskerimagasinet Kbh. og vi kørte afsted mod tyskland torsdag eftermiddag. Vi var 9 mand afsted på tur fordelt på 3 både, hvor vi havde booket lokale guider til at sejle bådene. Dette er altid en god ting at booke en guide, som har lokal kendskab ;-)
Fredag morgen blæste det meget kraftigt og guiderne overvejede kraftigt om vi skulle aflyse denne fiskedag.

Men os 9 danskere havde fiskefeber og så måtte det ellers bare være lortevejr osv. Da vi sejlede ud af havnen væltede det ind over båden med store bælger og kraftige skumsprøjt, men efter 25 minutters sejllads, da kom vi i læ af nogle øer...
1 dag blev hele grejkassen - dvs. 8 x 3730 plano bokse gennemsøgt for adskillige jerkbaits, shads mm og på trods af lorte vejr, så formåede vi alligevel at fange 5 gedder op til 5kg. undertegenet fangede de 3 stk og den største på Busterjerk og Big Bandit. De andre både fik hhv. 3 og 4 gedder i bådene op til 7kg.

2 dagen (Lørdag) blæste det stadig en del, og vi havde lidt regnvejr sågar.
Vi roterede hos guiderne, så vi fiskede med en ny hver dag. Denne dag sejlede vi noget længere væk, da vi skulle prøve nogle nye pladser af. Vi havde lidt kontakter fra start af og kammeraten fik en mindre gedde. Ellers havde vi ikke rigtig succes med noget denne dag. En enkelt anden guidebåd havde fået 15 stk. m 3 over meteren og største på hele 124cm! Vores hold fik op til 7,6kg denne dag og kun få fisk.

Søndag d. 8 November blev vejret helt hæderligt med solskind og stille vejr. Guiderne mente at det ville blive for godt, men fiskene var i hugget fra 2. kast, og så trak de det til dem igen!
Det blev en dag med 3 gedder over meteren i vores båd - største på ca 11 kg og 112cm til Robert (skipper). Tyskerne vejer ikke fiskene altid, men måler dem kun...
Kim Jensen fra Pike85 fik den 2. største gedde i vores båd denne dag og den vejede mellem 8-9kg og var 106cm lang. Ellers kom der pænt med mellemfisk op til os denne dag også.personligt fik jeg fisk på 102cm, 97cm, 86cm og nedefter og der var ret meget aktivitet i vandet med jagende gedder.

En anden kunde; Jonas Frandsen, som var med på turen og fiskede fra en anden båd end os, han fik turens største fisk - en flot gedde på 120cm og 12,5kg! Så alt ialt en rigtig god tur, som blev reddet sidste dag.

Torsdag d. 4. November 2010
Hej venner
 
Dette ville have været en 50 pounds 5 fods King Mackerel, men der var større fisk i farvandet! Hajer (Red.)
 
Vi nyder i øvrigt vejret, byen, øllet, maden og havvandet, der er mere end svømmehalsvarmt.
 
Nu smutter vi nordpå til Key Largo, derefter gennem Everglades med alligatorer, og ender på Cape Canavarel og Kennedy Space Center. (men de sender Discovery afsted i morgen, suk!)
 
Mange feriehilsener
Svend Aage Iversen / Florida

Søndag d. 10 Oktober 2010
Denne søndag lovede vejrgudene fantastisk fiskevejr - helt stille og sol op ad dagen ;-)

Solen var dog meget længe om at komme frem (pt. kl. 13.00) og forsvandt kl. 17.00. så det var en kort fornøjelse... Men vi fiskede dog igennem og Torben Christensen var med på en guidet fisketur efter de store fladfisk. Fiskeriet startede lidt sløvt ud, men efterhånden kom der gang i det på trods af ingen strøm osv. Jeg fandt en "kongeknold" med store rødspætter og skrubber - og Torben lavede 3 personlige rødspætterekorder + 1kg på samme dag inden for 30min...
Fidusen var både friske børsteorm, skalrejer, gulp, fiskeolier mm. og masser af lir på forfangene...

Dagen gav 29 flade, en torsk og en masse mega sild efterfølgende, som skal bruges til agn fremover.

Tak for en hyggelig tur TC og tillykke med dine fine PR fisk!

Største vejede 1060gr. til TC

Jeg fik "kun" rødspætter op til 900gr, da man jo skal lade kunderne få de store
;-)

mvh. Fiskeguide Andreas

Fredag d. 3 -Lørdag d. 18 September 2010
Fra Fredag d. 3 September - lørdag d. 18 September var kammeraten Uffe og undertegnet på fisketur til Kroatien efter Blåfinnet tun, albacore, hajer mm.

Det blev en fantastisk tur med flot vejr 25-30 gr og store fisk i båden.

Største var en Bluefin tun på 67kg (vægt i havn afdryppet for blod - dvs. 70kg+)

Det blev til adskillige store blåhajer mm.

En artikkel bringes enten i Big Game magazine eller Fisk & Fri i vinterens løb - så mere herom senere ;-)

Lørdag d. 7. August 2010
Denne morgen havde jeg Torben Christensen & Poul Stolling med på en hurtig morgentur inden jeg skulle på arb. Vi sejlede ud fra Skovshoved havn kl.05.30 og var i havn igen kl. 8.45 - det blev kun til 2½ times fiskeri, men vi nåede da at fange 20-25 torsk, hvor de fleste røg ud igen.  

Største torsk var en fisk på 6,7kg kg. til undertegnet - men vi oplevede flere gange at få 2 og hele3 torsk på krogen på én gang som havde bidt på hhv. gummimak og ophænger!

Vi så buler op til 5m+, så det var Super skægt med noget flex på klingerne.

Jeg var lidt træt på mit arbejde i Jagt & Fiskerimagasinet denne lørdag, men hva gør det, når man har haft en kanon flot morgen på Øresund med blankt vejr og stille vejr ;-)

Tak for en hyggelig fisketur drenge

Ses
Andreas

Søndag d. 11 - Mandag d. 12 Juli 2010
Denne dag havde Søren Bernstof Hansen booket en fisketur, da han gerne ville prøve at fange sin første sandart. En overnatningstur med dørgefiskeri aften, nat og morgen blev arrangeret. I dagene op til turen havde jeg været på langfart for at skaffe gode brakvands gråskaller til turen (lange og sejlivede). Mit bedste bud på en god mundfuld for en sandart og gedde ;-)

Det ekstremt varme vejr +30 gr i skyggen har nok ikke hjulpet på deres overlevelse, selv om de fik 2 x vandskift pr dag, de fik masser af ilt, is mm. mm. Dvs. 2 dage før turen var mængden af gode agn halveret og nye agnruser blev sat i en lokal sø, hvor der nærmest er fangstgaranti for pæne agnfisk, men bestanden er beskeden og kan nemt opfiskes...

Søndag eftermiddag blev ruserne tømt, og agnspanden var igen stoppet til randen med gode agnfisk, dog flest Rudskaller. Vi mødtes kl. 21.00 ved fiskevandet. Båden blev stopfyldt med kølebokse med kølige drikkevare, komfortable stole for bedst mulig afslapning hele natten, div. elmotore, elektronisk udstyr, stangholdere mm.

Vi stævnede ud ved 22 tiden og oplevede en fantastisk smuk og stille aften med næsten ingen vind. Søen lå nærmest blank og efter lidt startproblemer med den ene motor, så fik vi sat en masse stænger.

Vi havde flere gange rovfisk oppe at se på skallerne, som steg i vandet, men som ikke rigtig ville tage agnene. Dette resulterede i meget livlige / panikagtige skaller, som desværre ikke udløste hug nogle af gangene...

Vandet var desværre blevet utrolig grumset inden for de sidste 1-2 uger pga blå-grøn alger, som helt sikkert kan blive et problem for søen, hvis varmen fortsætter... Dette gør naturligvis også jagtforholdene for gedderne meget svære end normalt!

Vi trak en nul-bon i løbet af de mørke timer, men da solen så småt stod op igen, så havde vi en kort hugperiode, hvor Søren missede et par fisk og fik lidt gedder i båden, dog ingen store! Temperaturen steg kraftigt og det blev hurtigt godt varmt, så vi pakkede sammen ved 9tiden efter at have været på i 12 timer... sandarterne udeblev, men Søren fik lovning på en billig tur en anden gang...

Tak for en hyggelig tur Søren!

Forholdene var desværre ikke med os denne gang, men sådan er fiskeri jo nogen gange...
Du fik lidt "trøstefisk" i form af gedder ;-) Sandarten får vi næste gan i en anden sø!

mvh. Fiskeguide Andreas

Lørdag d. 5 Juni 2010
Morten Krogholm og Kenn havde booket en guidet fisketur efter sandarter Lørdag d. 5 Juni. Vi havde ladet fiskevandet stående åbent til et par dage før vores tur, da jeg lige ville se, hvordan premieren var gået rundt omkring i det jydske. Jeg kørte fra sjælland ved midnatstid fredag d. 4 Juni og var fremme ved skanderborg sø kl. 04.20. Båden blev sat i vandet og rigget til med masser af grej, instrumenter, agntønder, stangholdere mm.

Ved 5 tiden stævner vi ud i tågen, men pga køb af nyt Garmin instrument  (720s) incl det nye topografiske kort m de 80 støste søer i DK, så gik det hurtigt, nemt og ubesværet ud til pladserne... Allerede før kl. 06 har vi de første hug, som dog viser sig at være mindre gedder.

Ved 7.30 tiden får Morten sin første sandart - en kanon flot fisk på 4,75kg - og fangeren er stolt og har et kæmpe SMIL på læberne. kort efter bliver det til endnu en mindre gedde til Kenn, hvorefter Morten igen trækker det længste "strå" og oplever en kanon fight med en springende søørred fri af vandet flere gange. Denne fisk vejer 3,2kg og er impornerende med sin gyldne farve og sorte prikker...

Ved 9 tiden bliver det endelig Kenn's tur til en god fisk - denne gang er det en stor sandart som har snuppet agnfisken fisken tæt over bunden. Fisken følger med halvt ind til båden, så han først tror der er tale om endnu en mindre fisk, men så bliver den tilgengæld sur og borer de næste 5-6minutter. Sandarten håndlander undertegnet og vi måler den til 89cm og fisken vejer flotte 6,4kg!

Endnu et par gedder bliver det til i løbet af formiddagen og vi har faktisk en søørred efter agnfisken ligeledes i overfladen... Over middag får Morten Krogholm også en god sandart, som ligeledes fighter i bund, men som til sidst kommer op i båden at vende for en kort bemærkning og får vægten i balance på 6,2kg.  

Kenn slutter "ballet" af med endnu en god sandart på 4,7kg.

En kanon dag på vandet som slutter kl. 16, hvor vi kan gøre det op til 10 fisk i båden - heraf 5 gedder, 4 sandarter og en søørred. Desuden et par kuttede forfang pga geddernes skarpe tænder og tynde forfang...

Tak for en hyggelig tur drenge - og Tillykke med alle jeres nye PR fisk!

mvh.
Fiskeguide
Andreas Holm Nielsen


Lørdag d. 5 Juni 2010
Endnu et billede af Morten Krogholm med en god fisk i favnen - denne sandart vejde 6,2kg. Fisken var lidt slidt at se på, og har nok haft nogle år på bagen, så den fik sin frihed efter et pat hurtige fotos ;-)

Fredag d. 28 Maj 2010
Denne fredag starter ligeledes med helt suverænt stille vejr og solskind, og vi beslutter at prøve et dybt hul i den modsatt ende af søen, som hutigt tilbagelægges i min Buster båd. Vi lodder ok med fisk, men huggene udebliver... De andre har i mellemtiden rapporteret om flere gode fisk på nogle grunde, så vi trækker stængerne lidt pressede og uden fisk i båden og suser op til de andre igen!

Efter 1 times fiskeri får undertegnet turens største gedde, som fighter rigtig godt og er fri af vandet flere gange! Fisken vejer pæne 7,5kg og bringer undertegnet i vores gule føretrøje i den årlige geddedyst i pike85 ;-)

Herefter bliver det ligeledes til 4 sandarter til undertgenet op til 4,4kg. Torben får en enkelt sandart og Lars Madsen må trække en nulbon denne dag!

Midt på dagne bliver det rigtig uvejr med kraftigt regnvejr, hvor vi sejler mod land og griller pølser og laver store sandwich -GUF!

Lørdag loves der dårligt vejr med en del vind og dagsregn, hvor vi kører tidligt hjem.  Det bliver til omkring 50-60 sandarter til vores 3-4 både over de 3-4 dage, største fisk på 6,0kg til Lars F. og ca 5 stk mere over 5kg

En kanon tur med masser af hygge og godt kammeratskab, og selvfølgelig en del fisk, dog ingen rigtig store, men det må jo bare komme næste gang ;-)

Torsdag d. 27. Maj 2010
Efter flere dages fangst af agnfisk over den sidste uges tid er det endelig blevet tid til at skulle på årets Pike85 fisketur til Sverige. Vi kører afsted onsdag aften og lander derover bare lidt før midnat. Herefter skal der naturligvis lige rigges lidt til og drikkes en enkelt øl... Vi ser det lystne ved 3 tiden og vi begynder så småt at gøre os klar til en kanon dag på vandet i høj solskind og 22grs. varme. Det bliver en kongedag med 6 sandarter til undertegnet i båden op til 4,4kg - Torben får den største denne dag i vores båd, som vejer 4,95kg og det bliver til 10 stk ialt i båden, en masse hygge, grillede burgers, sjov  ect. ect.

Lars F. får dagens største sandart - en flot fisk på 6kg og de andre både får ligeledes pænt med fisk også...

Søndag d. 16 Maj 2010
Torben Christensen hentede mig denne eftermiddag, da vi lige ville have en aftenfisketur på den lokale geddesø. Jeg havde 7 agnfisk tilbage fra min jyllandstur, og vi håbede, at vi kunne fange lidt agn i søen, som dog næsten ikke var muligt, altså ud over 2 aborreskaller... Jeg havde det rette tackle denne aften, som gedderne absolut ville have! Der var monteret en lille rastlekugle foran skallerne... Så det blev 5-0 til undertegnet med gedder op til ca 4kg, herefter løb vi tør for friske skaller, og grillen blev fundet frem til et større måltid. Jeg grillede  nogle store pølser, hvorefter der blev serveret store hjemmelavede burgers i båden efterfulgt af en Irish coffe, så Torben var helt godt tilfreds med turen alligevel, selv om han ingen fisk fik...  

Tak for en hyggelig tur TC

Torsdag d. 13. Maj 2010
Torsdag d. 13 Maj havde Anders og Martin fra Horsens bestilt en guidet fisketur efter gedder i det jydske. gutterne ville gerne igang med at fiske serøst med agnfisk, men havde lidt erfaring med kunstagn. Vi aftalte, at jeg skulle traile min båd fra sjælland og over til et lokalt hjemmevand hos dem. Vi mødes allerede kl. 06 ved skanderborg, så jeg skulle køre hjemmefra allerede ved 2 tiden - Gab. Nå men turen gik godt, ingen trafik om natten og det hele spillede. Jeg medbragte 45-50 friske agnfisk, grej ad libitum, flydedragter, kolde drikke mm. Fiskeriet startede lidt sløjt ud, da vi lige først skulle finde fiskene i den pågældende store sø. I løbet af morgenen blev det til 2 mindre "pinde" og vi prøvede en ny vig op ad formidagen på 1-3 meter vand. Herefter kom der virkelig gang i fiskeriet, hvor vi havde flere dobbelthug og masser af flex på klingerne. Martin på billedet fangede flere nye pr. fisk - største var en gedde på 6,65kg - Tillykke med det!
Det blev til 4 gedder over +5kg (2 stk til hver) og 20 fisk i båden ialt , så det kan man vel betegne som en vellykket tur, og jeg er helt sikker på at drengene fik "blod på tanden" ;-)

Kunne du tænke dig tilsvarende eller lignende fisketur, så ring eller skriv for uforpligtende tilbud
info@guidefishing.dk elller 28531238

Knæk & Bræk

Fiskeguide Andreas

Søndag d. 2 Maj 2010
Ny bådrekord i laks på 7,050kg til undertegnet fra Møn sammen med Morten Bak - en super dag på vandet i helt fantastisk vejr - Vi håber der kommer flere stille dage, så man kan opleve mange af sådane fede ture!

Andreas 

Søndag d. 25. April 2010
Flere af drengene har været på vandet idag - "Salty" med Filip Faurholm ved roret fik 2 fine laks idag - største til tømren selv. Laksen vejede 10,25kg og tog et ismo magnum blink højt i vandet... Se mere på salty's blog : http://burger37.blogspot.com/2010/04/laks-i-baden.html

Fiskeriet er meget svingende og en del både har været ude på vandet uden fisk - dog snakkede jeg med en anden kammerat, som havde fået hele 8 laks denne søndag op til lige over 10kg, og resten var mindre fisk... Alle kammeratens laks havde hugget inden kl. 10.30!

Jeg var selv nede at vende møn igår lørdag d. 24 April, - men det blev en meget kort tur, pga båden vi skulle fiske fra, den både manglede lænseprop og bundprop... og da vi kun havde planlagt en halvdagstur, så kørte jeg hjem igen, uden at komme på vandet - surt...

Tordag d. 15. April 2010
DMI lovede denne torsdag helt fantastisk stille vejr for det meste af Østersøen og jeg måtte arbejde hårdt for at få tiltusket mig en fridag, så jeg kunne komme ned og trolle laks og ørred fra min store alubåd. Torben Christensen kom med på en "guidet tur" og han blev hentet kl. 03.00, hvorefter vi kørte de ca 2 timers kørsel til Møn / Klintholm havn.
Det første der slog os var, at der næsten ingen både var dernede og vandet lå helt fladt. Vi fik hurtigt smidt 11 stænger i stangholderne, monteret de 2 downriggere, ekkolod, GPS mm. Kl. 06 sejlede vi ud af havnen og omkring kl. 07.30 statede vi vores fiskeri. Det var helt stille i vejret og solen skinnede fra en skyfri himmel. Der var ikke så meget at lodde i starten, men efter bare 45 minutters fiskeri får Torben dagens første hug - en fin laks på 4,1kg, som huggede en breakpoint i special farve fisket under et flag 300 fod ude. Årets første laks i båden er altid godt ;-) 1 time senere er det min tur. Min fisk huggede et ismo magnum blink i special farver også fisket højt i vandsøjlen under et flag. Fighten er meget udramatisk, da det viser sig at være en meget sløv ørred, som dog alligevel vejer 3,2kg. Allerede efter bare 2 timers fisker har vi fået 2 fisk i båden og humøret er højt! Over WHFen hører vi om en god fisk på 14,9kg nede omkring de gamle pladser til Freddi, men selv om vi prøver alt i løbet af dagen, så får vi desværre ikke flere blanke i båden. Freddi får endnu en god laks på godt 13kg+ og man kan tænke sig til, at hvorfor de store kun lige skulle komme i hans båd, selv om vi har samme antal hug...
Da vi slutter fiskeriet kl. 18.30 er der begyndt at komme lidt mere vind og vi får en banketur på vejen hjemad, men humøret er stadig højt, da det jo altid er rart at være på vandet.
Fiskeriet har ikke været fantastisk denne dag, dog har de fleste både fået 1-2 mindre fisk, så nu venter vi bare på, at det bliver godt vejr igen, så man kan komme derned påny!

Det bliver ligelede spændende at se, om fiskeriet overhoved kommer op i samme stadier som i 2008, da vandtemperaturen i år har skudt det noget!

Tak for en god tur TC

Lørdag - Søndag d. 10 - 11 April 2010
Denne weekend havde jeg 32 personer med på geddefiskeri i Blekinge skærgård. Vi havde booket en stor gård/fiskecamp med tilhørende motorbåde og startede fredag aften med hygge i haven og grilning af pølser + div. Senere på aftenen blev der afholdt optakt til de næste dages fiskeri, uddeling af både mm.

Lørdag  startede vejret helt fantastisk med høj sol og næsten ingen vind. Efter en omgang solid morgenbuffet, skulle der fiskes. Vandtemperaturen var dog usædvanlig lav kontra årstiden på bar 3,5 grader, hvilket betød, at der var mange gedder, som ikke havde fundet ind i gydevigene, men som formodetlig har stået ude på kanterne til det lidt dybere vand!

Dagen blev mere og mere grå og blæsende, jo lægere op ad dagen vi kom, men humøret var stadig højt og der blev fisket igennem. Der skulle dog virkelig arbejdes for fiskene denne dag, - også mere end vi plejer! Vi så meget få fisk de sædvanlige steder, og sjovt nok, såå var første fisk i båden en flot havørred på 3,2kg, som huggede flere gange på vores jerkbait, inden den blev hængende... Ørreden fik friheden efter et par hurtige fotos. Samtidig med at vi også havde et par følgere af ørreder, selv om det plejer at være en god geddevig - meget mærkeligt, men det kolde friske vand har nok tiltrukket disse fisk.

Som dagen skred frem, så vi da også en enkelt god gedde forsvinde langs båden og en mindre kom op at vende ud over et par missede hug til drengene. Da vi senere mødtes med gutterne, da kunne vi konstatere, at alle havde haft det meget svært med fiskeriet. Største gedde fangede Kasper, og denne fiske vejede 7,9kg og var stadig godt tyk. Dagen gav omkring 10-12 gedder sammenlagt til alle både, eller bare 1 fisk pr 3 mand - ikke godt nok!

Lørdag aften var der Chili con carne gryde til alle, og aftenen forløb herefter med irsk kaffe til alle, uddeling af jerkbait vareprøver fra Purefishing og masser af hygge. De sidste slukkede og gik i seng kl. 01, og så kunne vi ellers bare sove 4-5 timer til undertenget stod op og lavde morgenmads buffet til alle kl. 06.

Søndagen var varmere og solen var fremme hele dagen. De aller inderste vige blev varmet godt op og nogle af standfiskene gik faktisk på leg i én af vigene. Fiskeriet var stadig svært med 10-15 gedder i alt til alle både (der var dog 6 mand som ikke fiskede søndag). Største gedde vjede omkring 6kg. Nogle af drengene fik lidt fisk eller loddede gedder på lidt dybere vand, men på det tidspunkt var det næsten for sent at begynde at fiske derude..

Alle havde en rigtig god tur, som højst sandsynlig bliver genoptaget i 2011. Der manglede lidt gedder, men sådan kan fiskeri jo også være! Alt er blevet meget forsinket efter den hårde vinter - ligeledes med gedderne!

Flere billeder skulle gerne komme senere

Tak for en god tur Drenge!

mvh. Andreas

Torsdag d. 1 April 2010
Denne skærtorsdag så det endelig ud til at blive laksevejr ved Rügen ude i Østersøen og jeg havde alieret mig med Uffe, der havde sin Ørnvik 540 liggende i klintholm havn. Pga en del blæst fra morgenstunden sejlede vi først ud af havnen ved 8-9 tiden, da det havde blæst kraftigt om natten, og der var en del gammel dønninger. Vi tog den lange sejltur helt ned ved Rügen, hvor vandet lagde sig flat og det blev helt vindstille og flot solskind. Der var ikke mange fødefisk at lodde og vandtemperaturen var ekstrem lav - bare lige under 3 grader! Ud over et par mellemtorsk, så udeblev laksene for de fleste både. Radioen var usædvanlig stille sammenlignet med de andre år på denne årstid, session. Omkring 50 både var på vandet denne dag og jeg hørte kun om 2 pæne laks og lidt mindre laks og ørred! Største laks flev fanget ude v Bananen og vejede flotte 12,5kg. Laksen huggede på en gummifisk fisket på et agnhoved højt i vandet, og var den eneste fisk derfra pga mange både fiskede derude!

Billedede er af den flotte vandrelaks på 12,5kg, som man selvfølgelig gerne ville have fanget, men sådan er fiskeri jo!

NB! Det kan jo være man skal have nogle gummifisk med næste gang ;-)

Søndag d. 28 Marts 2010
Denne søndag stod i geddernes tegn, da jeg lige ville nå en tur inden geddefredningen i DK. Det var en kold og blæsende søndag, hvor der virkelig skulle arbejdes for fiskene. Vi både dørgede med lev agnfisk og kastede med jerkbait. Det blev til en fisk på agn og en på jerkbait, så det var ikke særlig vildt, - men det er jo altid rart at være på vandet og få lidt fisk på krogen ;-)
Gedderne havde ikke været på leg endnu, selv om søen vi fiskede i er forholdsvis lavvandet og temperaturen var oppe over 6gr.!

Vi tager til Sverige i skærgården efter gedder d. 7 April over en forlænget weekend, så det bliver spændende at se, om der kommer nogle gode fisk i båden!

Gedden tog en Buster jerk shallow i farven: "Barbeque" - et must at have i sin grejkasse, da den gang på gang fanger fisk!

Mandag d. 22 Marts 2010

DMI lovede fantastisk fiskevejr (næsten igen vind og flot solskind) denne mandag og da den kommende vejrudsigt for hele ugen lovede kedeligt blæsevejr, regn og rusk, så fik jeg lige tiltusket mig en fridag! Kammeraten Jakob Jensen fra outdoor living var blevet inviteret med på tur og vi stævnede ud omkring kl. 8 fra Skovshoved havn. 1. stop var syd for Barseäck, hvor der var utrolig meget ålegræs i vandet... Så det blev vi hurtigt godt trætte af, men vi nåede da lige at hive en håndfuld torsk og en mindre ørred imellem tangklatterne, inden at vi trak grejerne op og sejlede nordover mod fyret Nord for Barsebäck. Heroppe lå vandet helt fladt, der var masser af fødefisk at lodde og enkelte V'er oppe i vandet af og til, så vi troede meget på det nok skulle komme! En masser ålegræs var der ligeledes heroppe i overfladen, som muligvis var blevet ført nordover pga den kraftige nordgående strøm... Efter nogle timers fiskeri og bare et par mindre torsk i båden, så trak vi igen grejerne op og sejlede mod vindmøllerne v. Kbh. havn. Strømmen var på danskesiden ret kraftig, men der var heldigvis ingen ålegræs ;-) På danskesiden var der tilgengæld intet at lodde, men efter yderligere et par småtorsk fik jeg en melding om godt fiskeri fra dagen før på en position noget nordligere. Endnu en gang trak vi grejerne, og vi nåede ikke engang at sætte alle stænger på den nye position, før end der var dobbelthug af ørred. Undertegnet fik en pæn 2kgs i god kondition og Jakob fik en mindre dog lidt over målet. Vi vendte båden rundt og fik igen et godt hug da vi igen sejlede nordover med strømmen. Jakob var sikker på, at det var en god ørred, så skuffelsen var stor, da vi fik håndlandet en fejlkroget mindre torsk...
Huggene gik på skift og vi vendte igen båden og denne gang var det min tur til at få endnu en pæn ørred pågodt 2kg, da vi igen sejlede nordover...
vi sluttede dagen omkring kl. 17, da huggene sluttede og sejlede mod havn efter en flot dag på vandet! I havnen mødte vi flere andre lystfiskere, som dog var sejlet sent ud og havde ligget i Sverige og fisket i hårdt vejr, efter som det åbenbart havde blæst op derovre, og kun havde fået et par småtorsk i de bedste både..
Tak for en hyggelig dag på vandet Jakob!

mvh. Andreas

Vi sluttede dagen med 4 ørred, hvor den ene var genudsat og ca 10 torsk i båden - dagens fangst ses i cooleren på billede. Den ene torsk havde en stor Lampret sidende på sig, som ligger sammen med ørrederne ;-)


Mandag d. 15. Marts 2010
Jeg havde egentlig taget en fridag denne mandag d. 15/3-10, da jeg ville have været ude at fiske, men da det blæste ret kraftigt, så besluttede jeg at blive hjemme og få ordnet en masse småting på min båd. Der blev monteret nye kopholdere, nyt farve ekkolod, lavet el og monteret transducere til den store guldmedalje. Kammeraten Torben kiggede forbi til aften og hjalp med de sidste ting - Tak for det!

Så nu venter vi kun på bedre forårsvejr ;-) 

Søndag d. 14. Marts 2010
Endnu en fin ørred fra sundet - en af flere som ikke kunne lade vores Pink/røde UV special malede apex være i fred (De spændende farver kan købes i Jagt & fiskerimagasinet kbh.)

Løndag d. 13. Marts 2010
Denne Lørdag havde Karsten & Kristina booket en guidet trollingtur på Øresund - vi sejlede ud af Skovshoved havn og havde sammenlagt små 5 timers seriøst fiskeri. Det blev en dag med masser af action og 6 havørred kom i båden og 35 torsk!!! Dog ingen rigtig store og flere af fiskene blev genudsat selv om de var over målet - det blev til ørreder op til 2½kg og torsk op til ca 3kg. Det blæste lidt op hen ad eftermiddagen, så vi sluttede fiskeriet allerede kl. 16.30 for at sejle mod havn igen, men allerede her havde vi fanget mere end forventet og mere end de fleste andre både, som vi mødte i havnen... Både Karsten & Kristina var godt tilfredse med dagens resultat.

Mandag d. 11. Januar 2010
Denne dag var vin 4 både afsted på shishorefiskeri langt væk fra havnen - næsten 2 timers sejllads. stedet havde søndag givet flere rigtig store Roosters over 10kg til de andre pike85 drenge og flere gode jacks. Min båd med René og undertegnet havde flere fisk efter vores popper - den ene gasng oplevede jeg at have 3 Roosters efter popperen, men uden respons - desværre...

Lars-Bo og Jan fangede 3 Roosters tilsammen, TC fik en pæn Roosters og Kim fangede yderligere en Jack.

René og undertgenet fiskede igennem et par ekstra timer uden den helt vilde succes. Det blev dog til en spanish makrel til René og lidt rigtig store needlefisk.
 
Et par af de andre, som havde været offshore fik en enkelt Sejlfisk og en Guldmakrel.

Lars-Bo på billedet med en fin Rooster!

Søndag d. 10. Januar 2010
Jan fangede turens indtil videre største sejlfisk - en mega fisk på 40-45kg.

Toke og michael fik hver en flot guldmakrel i et dobbelthug samt en fin sejlfisk til Toke.

Søndag d. 10. Januar 2010
Denne dag var undertegnet på inshorefiskeri sammen med Kim Jensen, det blev endnu en dejlig dag på vandet med ca 28-30 gr. og solskind, samt vi havde en dag med noget mere action end dagen igår! Det var dog hovedsageligt bonitoer og needlefisk (store hornfisk) som vi fangede flere af, men Kim fangede også denne flotte Jack på ca 15 lbs, som fightede helt vildt i 20-25 minutter med næsten blokeret bremse...

De andre drenge fik også flotte fangster med flere fine sejlfisk, Roosters og Jacks. 

Lørdag d. 9. Januar 2010
Første fiskedag er en realitet og alle mand glæder sig enormt! Dog har flere lidt ondt i hoved dagen derpå, da vi fejrede Lars Duponts 40 års fødselsdag fredag aften/nat og ikke alle har sovet særlig meget...

Fiskeriet har desværre ikke været super godt i dagene op til vi ankom ud for vores destination. Skipperne mener det er pga manglende "Blue water" - dvs  det rigtig blå vand, som tiltrækker sejlfisk, dorado, tun og marlin er "blæst" længere væk.

Undertegnet og Birger Fløe mister en sejlfisk første dag, men ellers får vi intet!

De andre drenge får lidt sejlfisk og en dorado denne dag - inshorebåden får en del bonitoer og store hornfisk / Needlefisk.

Lars-Bo på billedede fanget turens første sejlfisk på omkring 30kg.

Fredag d. 8. Januar 2010
Vi ankom til Mexico City Torsdag aften, hvor der lige blev tid en stor Rib-Eye bøf og en "frossen magaritta" inden vi skulle i seng, da vi skulle tidligt op næste morgen og videre med et indenrigs fly til Ixtapa / Zihuatanejo.

Fredag ankommer vi om eftermiddagen og Lars Dupondt har 40 års fødselsdag denne dag og derfor bliver det lige pludselig til en stor fest!

Torsdag d. 7. Januar 2010
Big Game Grejet er pakket og der er afrejse til Mexico via Frankfurt lufthavn.  Vi er 15 mand fra pike85 som skal på 7 dages varmtvandsfiskeri ved Zihuatanejo / Ixtapa.

Der overnattes i Mexico City fra d. 7 - 8 Januar.

Søndag d. 20. December 2009
Torben Christensen og undertegnet har været ude og teste vores nye motordrevne isbor. Vi var en tur på bagsværd sø denne dag og målte 13 cm is og tilsvarende var vi ved frederiksdahl kanalen, her målte vi dog kun 5 cm is ved kanten - dette skyldes naturligvis nok strømmen i kanalen...

vi tager afsted til Mexico 7 Januar og er hjemme igen 16 januar, så mon ikke der bliver mulighed for at komme på isfiskeri, når jeg kommer hjem ;-)

God Jul og Godt nytår til alle!

mvh. Andreas

Søndag d. 22. November 2009.

Søndag d. 22 November var undertegnet på fisketur med en god kammerat på en privat konsortiesø på sydsjælland. Dagen startede mørk og grå, og vejrudsigten virkede ikke som om, at den skulle blive bedre - tvært imod! Jeg hentede Jakob kl. 6.30 og vi får pakket hans få grejer over i min allerede overfyldte bil.

I dagene op til denne tur havde jeg skaffet store, levende skaller og rimter, som skulle bruges som agn i rigelige mængder - problemet var bare, at en del af disse perfekte agnfisk var døde i løbet af natten... Surt! Nå men jeg kendte heldigvis et godt sted at fange nogle nye agnfisk på vejen derned, - og vi kørte en mindre omvej og gjorde holdt i 20 min, da man jo ikke skal gå ned på agnfisk! På denne korte tid lykkedes det undertegnet at fylde ca. 50 kampskaller på 3-600 gr i agntønden igen ved brug af kastenet - og så var humøret ellers højt igen ;-)

Det grå kedelige efterårs vejr blev afløst af regn, og kraftig blæst - og vi som troede, at det ikke kunne blive værre... Regnen fortsatte det meste af dagen, kun med korte opholdsperioder, men fiskes skulle der naturligvis...

Fremme ved geddesøen får vi læsset grej af i store mængder, så de fleste trollingfiskere ville skamme sig, og den lille jolle, som lå klar i søen, den får hurtigt monteret frontmonteret elmotor m. autopilot, adskillige stangholdere, plotter, ekkolod, 2 agntønder med div agnfisk, iltpumper drivanker, afkrogningsmåtte ect. ect.

Men så spiller det også max!

Vi får knappet den første øl op, men får ikke engang sat alle stænger, før end der er bud efter vores agnfisk. Undertegnet får en 5kg+ gedde og imens denne fightes, så er der hug på min anden stang, som kammeraten får lov at lande - man er vel gæstfri. I løbet af dagen sætter vi større og større agnfisk i vandet, som naturligvis sorterer noget i størrelsen af gedder, som hugger.

Flere mindre gedder prøver at tage vores store agnfisk, som dog som regel altid resultere i, at de ikke bliver kroget.

Efter et par timers fiskeri er der kommet 5 fisk i båden og Jakob har fået den største på 6,2kg. Vi beslutter, at det må være tid til en seriøs hjemmelavet sandvich, så kokken må igang med at diske op, da der er en kort opholdsperiode uden regn.

Ligesom tidligere når vi kun lige at sætte tænderne i maden, da min paravane bliver flået under, og der kommer et godt hug i stangen. Gedden går dybt og er forholdsvis længe om at komme ind til båden, og da den kommer nærmere stikker den flere gange i dybet igen. Efter ca 15 min. fight får jeg håndlandet madamen, som virkelig er en lang en af slagsen... Vi får den målt til hele 119 cm, men da gedden er tynd, så vejer den desværre "kun" 10,2kg. En fisk af denne længde kunne snildt have vejet 13-15kg. Nå men efterårrets første 10kg gedde er en realitet og humøret får lige en tand opad, selv om det er møgvejr.

Vi får yderligere flere fine gedder i båden, hvor Jakob senere får den næststørste fisk på 8,8kg, men som kun er lige over 100cm lang, så vi mener simpelthen, at den store fisk er en "gammel kriger", der ikke lever så mange år igen...
Det bliver til 5 gedder over 5kg i båden og flere mindre/mellemfisk, så Alt i alt en kanon tur med en del flex på klingerne, selv om vejret drillede og var trist og meget blæsende.


Søndag d. 8. November 2009
2. fiskedag på vores kundetur til Stege området / Dansk brakvand startede godt med hurtig fisk i båden. Vinden havde slået lidt om og fiskeriet gik dødt...  Senere fandt vi en del gedder et nyt sted. Det blev en hektisk eftermiddag med en del hug, mange følgere og underholdende fiskeri, - gedderne tog dog agnene ret forsigtigt, så flere tricks skulle afprøves. Bedste metode denne eftermiddag var Buster jerk Big bandit suspending fisket forholdsvis hurtigt... Denne dag blev til 14 gedder i båden, største fisk huggede efter solnedgang og snuppede en buster jerk i faven "Stege Dræberen"- fangeren var Henning Bomberg og gedden vejede pæne 7,5kg. Henning var godt tilfreds, da det var ny pr. gedde som udløste en flot præmie sponsoreret af Savage gear.
Ialt fangede vi 40 gedder over de 2 dages fiskeri - ikke noget "champagnefiskeri" som man før har oplevet, men under omstændighederne ok, da de fleste har haft det svært dernede i den senere tid.

Tillykke med din nye pr. gedde; Henning!

Løndag d. 7. November 2009
Har været et tur i Dansk brakvand efter gedder i forbindelse med et arrangement sammen med Jagt & fiskerimagasinet kbh. og Mads Grosell fra Savage Gear.  Vi var en lille flok på 7 mand fordelt på 3 både, som havde et par rigtig hyggelige dage, hvor alle fangede nogle gedder, og hvor vi havde mange følgere... Fiskeriet var ikke nemt og flere steder var fyldt med garn - sørgeligt! alligevel lykkedes det os at narre lidt fisk til at tage vores Savage gear 4-play og Buster jerk.
Lørdagen gav 7 fisk i min båd ( de 4 til undertegnet op til 5kg) og største fisk til Casper bomberg på 5,2kg.
Mads fangede ligeledes 4 stk denne dag og 7 ialt - sidste båd v. Peter Mikkelsen fangede et par stk. 


Lørdag d. 7. November
Lige et billede af undertegets 5kgs brakvands gedde sammen med dregene. Der skulle virkelig arbejdes for fiskene, så dem vi fik, var vi naturligvis glade for...

19. September - 4 Oktober 2009
I denne periode var vi 3 venner med Lars Furhberg fra Svenske Team Viagra som skipper i Kroatien for at fiske Big Game efter Bluefin tun, sværdfisk mm. Det blev en kanon tur, hvor vi tilbagelagde 1700km med båd gaefter fra Rostock til vores -Destination; Jezera på øen Murther. Det blev til 8 fisk i båden, hvor de 5 stk var Bluefin Tun mellem 30-55kg, 1 sværdfisk på 25kg, en mindre rokke og en stor sidegevindst af en klumpfisk på 60kg til undertegnet over 9 fiskedage på vandet.

Læs mere i fisk & Fri november udg 2009 eller se flere billeder i menuen under kategorien: Jezera 2009.

Billede af ny pr klumpfisk på 60kg...

Søndag d. 13. September 2009

Torsdag d. 10. September 2009
Denne aften efter arbejde er vi nogle stykker, som tager til nordkysten for at mødes med Mads Grosell for at testfiske nogle af deres nye havørrdblink og kystwoblere. Det bliver til bare 1½-2 timers fiskeri fra 19-21, hvor der kommer en del flotte store makrel på land op til kiloet, vi fanger flere kysttorsk og sild og vores praktikant fanger hele 2 havørred op til 2½ kg - så mon ikke han blev overbevist. Det nye blink program skulle være i handlen omkring Jul eller senest i starten af Januar i Jagt & fiskerimagasinet kbh. 33337777

Fredag d. 28 - Søndag d. 30. August 2009
Har været på karpeweekend i Jylland d. 28-30 august sammen med en god ven. Jeg havde weekenden inden ligeledes også været i jylland og på denne tur havde jeg fodret nogle fede spots op, så karperne viste hvad de skule Glæde sig til at få at spise...

Det blev en hård nyser, - da jeg skulle arb. fredag til 18.30, og derefter skulle jeg først hjem, bilen skulle pakkes færdig, kammeraten skulle hentes og derefter var der flere timers kørsel.

Vi ankommer til søen kl. 00.30 trætte og lidt stressede, da DMI har varslet ekstra meget nedbør i denne periode af natten i dette område... Vi får slæbt et "½ Ton grej" ned over marken og frem til vores plads for de næste par dage. Fiskevandet er næsten jomfrueligt, men vi var dog lidt skeptiske over, om der rent faktisk kunne sidde andre fiskere på pladsen?

De sene nattetimer går med at få sat parasolerne op, sat stangopstillingerne i position, rigget stængerne til og sejlet ud med fodder og alle vores tackler. Vi er først færdige da solen er stået op kl. 06 og vi beslutter at få sovet et par timer, da vi ellers ville gå helt "kolde". Jeg når kun lige at få lagt mig i soveposen, da min ene swinger rejser sig lidt, som afsløres af et par Bib fra min Fox bidmelder. Jeg "flyver" ud af posen og får givet tilslag og råbt til Morten, at der er fast fisk! Krogholdet ryger desværre kort efter, og jeg er en trist og ekstra træt mand, der må ud at sejle igen med tacklet. På modsatte bred får jeg samtidig skræmt en fisk fra fiskepladsen...

Vi har på dette tidspunkt kun fisket nogle få timer, og er meget optimistiske over for de næste dages fiskeri, og fulde af gå-på mod. Det bliver desværre den eneste rigtige kontakt vi får ud over nogle mindre fredfisk, som vi fanger på matchgrejet...

Vi ser dog store fisk rulle på fodderpladsen, og det er helt sikkert vi skal tilbage og fiske på et senere tidspunkt - pokkers irriterende, at der er så langt derover :-( 

Søndag d. 9 August 2009
Min Buster alubåd er under ombygning, - dvs. jeg er ved at få lavet helt nyt el i båden, så det spiller max til efterårets fiskeri. Der er monteret ekstra halogen-spot, lænsepumper, spul mm - så der går nok lige en 2-3 uger, før end at denne er klar igen - ellers sejler vi med de andre både, hvis nogen skulle få lyst at booke en tur :-)  

Torsdag d. 23 Juli
En af drengene har været på Sundet på en eftermiddag/aftentur efter buletorsk - det blev til en ca 45 torsk op til 12kg til 3 mand - de fleste var fine mellemfisk på 3-6kg. Fiskene blev fanget syd for Hven - men der skulle stadig sejles en del, da de flyttede sig hele tiden, og man havde kun mulighed for et enkelt "dyp" og så skulle der ledes efter dem igen...

Onsdag d. 22. Juli 2009

Mine fisketure har ligget lidt stille pga ferie og barsel, men der skulle gerne snart komme lidt fere rapporter på siden igen.

Denne onsdag aften havde jeg 3 gutter med fra Hunters House koncernen på en guidet aftentur efter store fladfisk - det blev til over 30 rigtig flotte skrubber på bare 3 timers hyggefiskeri med bundmedefiskeri med Gulp og Børsteorm. Så alle fik en del flex på klingerne - selv om det kun var en kortere tur ;-). vi mødtes ved Skovshoved havn og herfra var der bare 15 minutters sejllads til mine hotspot.

Største fisk fangede "Flue" Kalle fra HH 52 - en skrubbe på 1,1kg - ny pr og tillykke herfra!

mvh. Fiskeguide Andreas Holm Nielsen


Fredag d. 10 Juli 2009

Mit fiskeri har ligget lidt stille på det sidste grundet jeg har flyttet til ny lejlighed og ikke mindst pga jeg næsten lige er blevet far til en skøn lille dreng / lystfisker. Hele fighten / fødslen tog over et døgn siden de første Veer kom... så farmand var træt til sidst og måtte lige have en kold pils at skylde hele oplevelsen ned med ;-)
Hele den lille familie har det godt, dog er far ved at få lidt fiskefeber og skal nok snart på vandet igen. Undertegnet har allerede planlagt fisketur med den lille, købt redningsvest ect, men moren mener dog det er lidt tidligt... Han kan jo lige så godt lære det tidligt ;-)

Ses

Andreas


Torsdag d. 2. Juli 2009
Har været på Sundet et par gange og bulefiske torsk fra min busterbåd og sammen med en kunde i hans båd. Det er blevet til lidt fisk op til ca 6kg på et par korte ture. Ellers har jeg gået og repereret lidt på båden, så der er kommet flere stangholdere på samt er ved at lave el i båden... så det tager tid alt sammen. Desuden er der en lille lystfisker på vej til at blive født og kæresten er sat til d. 11 juli... Derfor er fiskeriet nedprioteret lidt i øjeblikket. 

Tirsdag d. 16. Juni 2009
Denne dag havde Mr. Wong fra Singapore booket en fisketur med undertegnet. Mr. Wong som er flymekaniker i kbh. lufthavn for en 3 mdr periode ville prøve noget anderledesfiskeri end han var vandt til.  Pga. tiltagende vind i løbet af dagen, så havde jeg foreslået at flytte turen fra Øresund (som først planlagt) til en sø istedet. Wong blev hentet kl. 04.00 ude foran sit hotel i kbh. og vi kørte mod fiskevandet. Vi oplevede en utrolig flot og stille morgen på søen. Efter bare 10 minutters fiskeri havde vi dobelthug af gedder, som dog kuttede mine tynde forfang tiltænkt sandarterne... Efterfølgende blev det dog til en hel del rigtig fine gedder op til 7,1kg, der fightede i bund og gav Wong kamp til stregen ;-) Derudover fangede Wong hele 3 sandarter på hhv. 3,1kg + 4,3kg + 4,7kg. Det hele oplevede vi på en bare 8 timers tur og yderligere flere geddehug blev misset.

Tillykke med de fine nye rekoder Wong!

Søndag d. 15. august 1993
Morten Bak var med på turen, hvor han fangede turens største sudder på undertegnets fiskestang. Fisken vejede 2,6kg og huggede på en DD ananas pop up. Vi fangede 6 suder på 2-3 timer og smed et par stykker... 

Søndag d. 14. Juni 2009
Det er blevet til en håndfuld sudder og lidt agnfisk op til godt 2kg på en hygge mede aften/nat tur

Lørdag d. 13. Juni 2009
Drengene har kedeligt vejr med masser af regn, dog ligger vandet helt flat og der er en del sandarter i biddet. Det er blevet til endnu et par pæne fisk over 5kg til Drengene ;-) Her en 5kgs til Toke fra min Buster l.

Fredag d. 12. Juni 2009
Torben og Toke har lånt min store båd (Buster L) og har ligeledes haft fint fiskeri med fisk op til 6,3kg samt en del fisk i Sverige... Stort tillykke herfra også til jer! Det forlyder, at de er ved at løbe tør for agnskaller... 

Fredag d. 12. Juni 2009
Poul og Lars fisker fra min Linder 440 Fishing i Sverige - de kan berette om fint fiskeri allerede, med flere pæne fisk og en topsandart på flotte 7,15kg til Poul - stort tillykke herfra ;-) Man kan godt være lidt misundelig, når man selv har været på arbejde hele dagen...

Torsdag d. 11. Juni 2009
Årets Pike85 sommer fællesfisketur går til Sverige efter sandart. Drenge er pt. på vej med 2 af mine både for at fiske de næste 3 dage - undertegnet er blevet forhindret i at deltage pga. flytning og klargøring af vores større lejlighed ;-(

Det bliver spændende at se, hvad drenge kan udrette i mine  2 alubåde... 

Tirsdag d. 9 Juni 2009
Jesper Sonne Mortensen med sin flotte sandart på 4,8kg. fanget over 27 m vand på en levende skalle.

Tirsdag d. 9 Juni 2009

David og Jesper Sonne Mortensen havde booket undertegnet til en sandarttur fra mandag d. 8 til tirsdag d. 9 Juni. Vejret var helt stille og søen lå blank, da vi sejlede ud mandag aften. Vi havde et par "bite-offs" og Jesper fik en mindre gedde lidt før midnat. tirsdag morgen fandt vi en håndfuld fisk, der ville leje med, og David fik turens største sandart på 5,7kg og Jesper fik den 2. største på 4,8kg. Tillykke med jeres nye Pr. ;-)

Fiskeguide Andreas


Mandag d. 8. Juni 2009
Jeg var på årets første overnatningstur efter sandart. Mine agnruser havde gjort et godt forarbejde og 80 - 100 gode gråskaller var klar i agntønden søndag aften. Ved solnedgang tog jeg hjemmefra og ud på søen. Det blev en meget sille nat, men morgenfiskeriet var rigtig fint og det blev til flere gedder og en rigtig fin sandart på 5,35kg på toppen, som efter et par hurtige fotos svømmede tilbage ned i dybet. Fisken målte 80cm og blev fanget forholdsvis dybt med en spin-N-glow foran skallen... Jeg pakkede sammen kl 7.30, da jeg skulle videre på arbejde i jagt og fiskerimagasinet herefter ;-)

Søndag d. 31. Maj 2009
Lukas og undertegnet var i det jydske for at medefiske. Det blev til nogle rigtig flotte sommerrimter op til 2,6kg til ham - jeg måtte nøjes med en fisk på 2500 gr.

Tillykke herfra ;-)

Fredag d. 15 Maj 2009
Så går det hjemover - først 4-5 timers sejllads ind til Bodø med færgen - herefter 2100km kørsel fra Bodø til kbh. Forventet køretid ca 24 timer

Vi observerede 7 elge, div rener, adskillige rådyr, ræve, tjur ect. ect. på turen. Heldigvis ingen uheld ;-)

Vi regner med at være hjemme tidligt Søndag morgen!

Man glæder sig allerede til næste gang...

Fredag d. 15 Maj 2009

Sidste fiskedag lykkedes det Poul endnu en gang at fange en stor fin flynder. Vi startede vores fiskeri denne dag på knoldene efter torsk, hvor det blev til flere fine torsk op til 16,4kg til undertegnet og flere måler torsk i båden incl et par måler sej. Vi sluttede dagens fiskeri med et par mistede nap af flynder og en stor flynder på 138cm til Poul på sej. Fisken fightede 8-10 mitutter og blev tailet, hvor efter den blev rigtig sur ;-)

Fisken kom indenbords og var ikke helt nem at holde, men det lykkedes alligevel med lidt hjælp.


Torsdag d. 14 Maj 2009

Denne dag havde vi besluttet at trolle helleflynder på nogle spændende positioner - det viste sig at være en rigtig god beslutning.
Vi er ved at sætte grejerne, da en stor fiskeørn er ved at tage vores agnfisk bagved båden, og pludseligf går der sport i at få den helt tæt på, så vi kan få nogle super shots af fuglen med et vingefang på 2meter! Imens dette står på lyder der det vildeste vræl fra knarren på den eneste fiskende stang. Torben er første mand på sagen, og det lykkedes ham at få lidt sved på panden, da fisken ikke giver op uden videre. Efter 10-15 minutters hård fight med 20 lbs grej ser vi endelig fisken, som er af den rigtige størrelse - dvs. 30kg+ og med stor sandsynlighed også ny pr for TC. Vi fisker pt. over 100 fod vand - nogle få fod over bunden med agnfisk.  Fisken bliver gaffet og skudt til ca 35 kg, da vi har glemt 100kg skivevægten på land... Den bliver senere vejet til 40,2kg på land 10 timer senere... Stort tillykke herfra.
Herefter bliver det min tur, og jeg lander 2 flynder under 5kg og slutter af med en 14,8kgs, inden turen bliver givet videre, da vi havde en regel om, at man måtte fiske max 3 fisk eller 5kg+. Poul får 2 mindre flynder også, så vi ender på hele 6 flynder denne halve dag, herefter tager vi på torskefiskeri igen, hvor det bliver til nogle målere!


Onsdag d. 13. Maj 2009
En dag med et beskedent antal store fisk, dog et par målere i blandt samt rygbrækkere...

Tirsdag d. 12. Maj 2009
Poul og Lars fangede hver nye Pr. sej over 14 kg denne dag og det blev til over 25 fisk over 10kg denne dag (blandet sej og torsk). Salty gjorde det ligeledes rigtig godt denne dag med 7 torsk over 15 kg op til 19kg!

Tirsdag d. 12. Maj 2009

Denne dag på knoldene gav nogle store "Rygbrækkere" - alias gråsej. Disse huggede både under vores medefiskeri efter stortorsk på de mindre sej og fiskeri med shad/jigs. Fiskene fightede hårdt og kontant - derfor vores nye øgenavn.  Det blev desuden til flere rigtig flotte torsk - dog lidt tynde, men sjove alligevel! undertegent fik 2 torsk over 15 kg denne dag op til 17,4kg og flere sej over 11kg op til 13,1kg.


Mandag d. 11 Maj 2009
Denne dag bliver det min tur til at komme på flyndertavlen med en flot fisk på 19,1kg - noget mindre end gårdsdagens 2 enorme fisk! Denne fisk bliver fanget på en storm shad i 300 gr. i glow! Fisken fighter ligeledes tungt som de andre fisk og bliver fanget i samme område, hvor fiskene efter sigende skulle komme ind fra dybt vand for at sole sig på skrænterne i det stømfylte farvand mellem øerne... 

Søndag d. 10 Maj 2009
20 minutters fiskeri efter vi har landet Poul's mega bordplade, så er det Lars Frederiksens tur. Endnu en bordplade i size XXL hugger en stor shad fisket nær bunden over det forholdsvis lave vand. Endnu en hård fight kan påbegynde og hans 24 lbs Greys havstang er spændt helt op! 15 minutters fight senere får vi tailet den store fisk og trukket den ind over rælingen 2 mand. Den 3 filmer det hele! Den store helleflynder Lars har fanget måler 175 cm - dvs bare 5 cm mere end Pouls tidligere nye rekord. Fisken bliver fotograferet nogle gange, målt og vi skyder vægten til 66kg (kontra 75kg ifølge div skemaer!) inden den svømmer tilbage i havet igen!

Stort tillykke herfra også med din nye pr. rekord Lars!

Søndag d. 10 Maj 2009
Stadig hårdt vejr heroppe - men drengene i "Sjakalen" gav den gas idag - og der skulle fiskes! Efter forholdsvis kort fiskeri over lavt vand (16-20m) i høj vandstand til faldende får Poul et seriøst hug på sin jig. En mege bordplade har taget hans shad. Fisken fighter i bund, går dybt og tog tunge udløb. Fisken målte 170 cm i bunden af båden, da vi fik den gaffet og landet. Fisken blev senere vejet til 61kg i Land - stort tillykke med din nye pr!

Lørdag d. 9 Maj 2009
fredagens fiskeri var lige meget med hård blæst. Så denne lørdag er vi endelig igang med fiskeriet ,  - "Salty" mistede en rigtig god helleflynder idag, som tog et virkelig seriøst udløb inden, at krogholdet røg... Derudover missede de et par mindre nap. Jan fik en mega lang og tynd sej idag på kanten ud til knoldene ved aften tid - denne vejede 13,5kg og de fik et par måler torsk op til 16,7kg! Dette nåede vi inden det blæste op igen! "Sjakalen" med undertegnet, Lars F. , Poul Stolling og Torben Christensen fiskede ikke så godt idag... Vi fik lidt småfisk.  Men vi kommer efter det - helt sikkert!

Torsdag d. 7 Maj 2009
Afgang for mit vedkommende fra Kastrup lufthavn mod Bodø i Nordnorge. Jeg fulgtes med Fillip fra "Salty" derop.  De sidste 6 drenge fra pike85 mfl. kørte derop med vores 2 store veludrustede både. Torsdag eftermiddag mødtes vi ved færgen til Røst med drengene, som havde brugt ca 24 timer på transport derop. Det blæste allerede en del her og vi skulle med færgen i 7 timer... Vejrudsigten lovede desværre hård vind de næste 3-4dage - øv! Vi nååede lige at få en enkelt på vejen i flyveren - ahh. God Ferie!

Lørdag d. 2 Maj 2009
Lørdad d. 2 Ma skulle jeg lige ud og have lidt frisk luft, samt have afprøvet nogle nye, spændende jerkbaits fra ABU mfl. Jeg havde nogle følgere, og nåede desværre ikke at fiske så meget denne dag. Men tager til Norge efter Helleflynder d. 7 Maj i 10dage ;-)

Søndag d. 26. April 2009
Endnu en fin dag på vandet med pænt med gedder - vi så flere rigtig gode af slagsen og en af drengene i en anden båd smed en 10kg+ fisk ved båden - surt! Undertegnet fik fisk op til 7,1kg. Tak for en hyggelig tur - drenge

mvh. Andreas

Lørdag d. 25. April
Denne weekend afholdt Jagt og fiskerimagasinet Jerkbaittur i den svenske skærgård. Vi var 20 mand afsted på tur. Det blev en weekend med kejservejr, hygge og et par pæne fisk i toppen. Største denne dag vejede 8kg og blev fanget af Michael på en busterjerk model Big bandit susp. 2. største gedde fangede undertegnet på 6,3kg på bare 60 cm vand på en Busterjerk shallow farve "gedde" . Aftenen blev brugt til hygge med fiskefilm på campen og fiskehistorier ad libitum... Vi fangede 14 gedder denne dag i min båd i svære forhold - så det var vel ok!

Mandag d. 6 April (26 Marts - 11 April)
Fra Torsdag d. 26 Marts - Lørdag d. 11 April  var Poul Stolling, Jakob Devantier, Tobias Park, Nicki H. og undertegnet på karpe tur i Spanien. Vi kørte over 3000km hver vej med trailer for at nå vores fiske destination i midt Spanien tæt ved Portugal. Vejret var 20-26 grader - rigtig behageligt faktisk! De første 4-5 dage havde vi ikke et hug / Run. Herefter flyttede vi plads i det 50 km lange sø/flod system, vi fandt fiskene og der kom gang i tingene. På ca en uges fiskeri efterfølgende oplevede vi noget af det vildeste karpefiskeri, som jeg til dags dato hat oplevet. Vi 5 mand fangede ca. 60 vilde skælkarper over 10kg+ samt 20 fisk under! Største fisk til undertegnet var en ny Pr. Vild skælkarpe på hele 20,3kg!

Tak for en super god tur drenge ;-)

Tur beskrivelse kan læses i nogle af de kommende fiskeblade...

mvh. Andreas

Søndag d. 22 Marts 2009
Søndagens vejr er blevet lidt varmere og det virker som om, at gedderne er kommet mere i Biddet. Fiskeriet oplever vi også lidt bedre end de andre dage og vi får alle spredte fisk i min båd denne dag og ser en del "støvskyger" fra solbadende gedder igen på det helt lave vand. Martin Brise og Casper Bomberg har været heldige at blive udtrukket i lodtrækning om, hvem der skal sejle med os guider denne dag. Martin lægger ud med at fange dagens og turens største fisk efter kort tids fiskeri tidligt på morgenen. I 3 kast rejser sig en fin fisk efter Martins Susp. Big Bandit jerkbait og en sjov kamp begynder, da fisken er en del ovenvande ;-) Fisken vejer lig e under 8kg og er en ny pr. til Martin - Tilleykke herfra.

Vi slutter fiskeriet tidligt på eftermiddagen efter en sjov og dejlig dag på vandet.

Alle fangede desværre ikke fisk på vores tur, da frostvejret og vinden i Nord ikke gjorde forholdene optimale, men alle hyggede sig og havde en god tur efter udsagnene.

mvh. Fiskeguide Andreas

Lørdag d. 21. Marts 2009
Efter hårdt slid denne dag samt desværre hård frost om natten oplever vi en mindre hugperiode sidst på eftermiddagen inde på lavt vand - vi ser flere fine gedder (1 stk 10kg+ samt flere andre mellemfisk) og får hurtigt en håndfuld fisk helt inde over bare en ½ meter vand. Dvs. der skuller bruges helt små agn såsom Busterjerk II eller flydende (modificeret slow sinking/susp jerks) Dagen slutter rigtig flot med kanon vejr - næsten forårsagtig . Jeg fanger dagens største - en tromle tyk skærgårdsmadamme på 6-7kg.


Aftenen går med hygge på fiskecampen og "Truman" fra CWC kigger forbi igen og holder foredrag samt viser det nyeste film (private optagelser) og giver tips til næste dags fiskeri.

Fredag d. 20. Marts 2009
Denne weekend havde Jagt og Fiskerimagasinet en kundetur i Sverige / Blekinge efter gedder. Det var en tur som meget hurtigt var fuldt booket. Olvier og undertegnet fra J & F startede fiskeriet en dag før de andre, så vi lige kunne sørge for, at tingene spillede på fiskecampen, når kunderne ankom. Og så kunne vi naturligvis også lige fiske lidt ekstra og prøve at finde ud af, hvor fiskene var. Det startede med, at der var is på indervigene og minus 7 graders frost - hold op det var koldt ;-(

Dette betød naturligvis også, at gedderne ikke var så "legevillige". Vi fik dog båden smidt i vandet og fangede et par gedder efter hårdt slid. Men hold op for en drømme gedde-skærgårdsbåd - det spilede bare tilgengæld:-)

Kunderne ankom og vi hyggede os med grilning og et par drenge fra CWC kiggede forbi og fortale "Røverhistorier" og hyggede med os.

Søndag d. 15. Marts 2009
Denne dag var et hold kunder på Sundet efter torsk. Det var ikke lige så voldsomt som om fredagen, men det blev dog alligevel til en enkelt måler på godt 11kg til Christian Durup og godt 30 torsk på dækket til 4 mand - så det er vel ganske ok!

Lørdag d. 14. Marts 2009
Denne dag stod på Boilie-rulning til vores kommende karpefisketur. Poul og undertegnet var for en gang skyld ikke ude at fiske, men til gengæld ved at forberede en fisketur. Et par af gutterne og undertegnet kører nemlig sydover mod det sydligste Spanien for at fiske karper fra d. 26 marts - 13 April. Vi havde gang i den helt store produktion af karpe boilies og nåede op på 55-60kg færdige agn på 7-8 timers effektiv produktion 2 mand (rigtig godt), hvor både mix afvejes og justeres, dej blandes og æltes, kugler rulles og koges... Den store produktion skyldes bla. vores professionelle værktøj, blandemaskiner og lånte boilie-gun med 5 udtag - tak for lån; Tom! 

Fredag d. 13 Marts 2009
Stadig masser af torsk på Øresund - så har du lyst til en guidet tur på sundet, så er der ledige pladser af og til! Filip på "Salty" havde 72 fisk med største fisk på 14,2kg denne Fredag til bare 2 mand på 4-5 timers fiskeri - fuldstændig vildt! Flere a torskene blev genudsat!

Lørdag d. 7 Marts 2009
Jakob Jensen skulle egentlig have været med undertegnet i Brakvand efte gedder denne Lørdag, ham og makkeren havde dog "kun" en halv dags fiskeri pga familie komsammen om aftenen, så de fandt et andet sted at fiske gedder...
Efter en ½-1 times fiskeri bliver jeg ringet op af en meget glad Jakob, som kan berette om hele 3 gedder i båden på Jerkbait - største fisk på hele 10,1kg!!!! Stort tillykke herfra - Tja man skulle nok have været med ham istedet denne dag... Dejligt at du kom over de magiske 10kg. - og så i din nye båd ;-)

Ses

Andreas

Lørdag d. 7 Marts 2009
Drengene har været en tur på sundet - de melder stadig om masser af torsk! Flere rigtig fine imellem med største idag på godt 17 kg til Uffe.

Lørdag d. 7 Marts 2009

Denne Lørdag morgen startede allerede kl. 05, da jeg skulle hente René Herand, som havde booket en guidet fisketur efter Danske brakvandsgedder. bil og båd var blevet pakket hele natten og jeg måtte nøjes med bare 3 times søvn, da grejet til næste dag jo skulle spille 110 %! Dagens fiskeri skulle stå i "jerkbaitens tegn" og efter 1½ times kørsel var vi fremme ved vores destination. Vi havde desværre hørt fra div. kilder, at forskellige bi-erhversfiskere havde været ekstremt hårde ved bestanden hele sidste session, så vi regnede med, at fiskeriet ville være op ad bakke... Vejret var forholdsvis stille, gråvejr og ca 5-6 grader (fint geddevejr). Vandtemperaturen i overfladen var 3,7 gr, så gedderne kunne både være på nogle grunde og på lavt vand. Flere pladser blev affisket uden aktivitet og hug de første par timer. Herefter sejlede vi over mod en god skrænt, hvor jeg før har fået rigtig mange fisk. René har en efterfølger på sin jerkbait og "bommer" et hug. Vi fisker herefter skrænten bedre af og langt om længe får René sin første gedde denne dag, som dog ikke er gevaldig stor (ca. 3 kg) - men så er vi da igang. Fisken Huggede på en Prologic deviator farve Skitmört.  Vi har fundet fiskene og oplever flere spredte fisk hen over de næste par timer  - flere er helt oppe og hugge vores jerkbaits inden, at vi er ved at trække dem fri af vandet - totalt intenst!! Dagen slutter kl. 16.30, hvor vi trækker båden op igen og efter 8 timers fiskeri, da kan jeg gøre dagens fiskeri op, som er blevet til 7 gedder i båden og 4 mistede. Største gedde vejede godt 4kg - ingen store igen idag, men mon ikke det kommer. Kammeraten Jakob Jensen havde sin første 10kg+ gedde på jerkbait denne dag fra en sø, så nogle storgedder var altså i hugget ;-) Vi fik testet rigtig, rigtig mange jerks af denne dag og 2 hele Linderspande blev fyldt med "brugte" agn (ca 60 agn...)

Tak for en dejlig dag på vandet

mvh. Fiskeguide Andreas


Torsdag d. 5. Marts 2009
Denne dag havde Janus fra Ribe bestilt en guidet fisketur efter storaborre. Janus havde taget toget fra jylland dagen før og vi mødtes denne morgen kl. 07 til en lang dags aborrefiskeri. Vejret var råt med kragtig blæst og skyet. Fiskene var ret træge og fåtallige, men dem vi fik narret til hug, de var oppe i en seriøs kaliber, som gjorde at det ikke betød så meget. Janus havde inden vores møde kun fangede mindre fisk, og forventningerne var store kun jeg mærke fra start! allerede i første kast fanger Janus en impornerende aborre på hele 1625 gr (dagens største) og 43 cm. Dette er ikke hverdagskost og Janus pr. er allerede fordoblet - mon ikke manden er glad ;-) I løbet af dagen bliver det yderligere til lidt fisk med de 2 næsstørste fisk på hhv. 1375gr, og 950 gr. Vi sluttede fiskeriet sidst på eftermiddagen - Tak for en hyggelig tur og tillykke med dine fine fisk

mvh. Fiskeguide Andreas

Lørdag d. 28 Februar
Et hold fynboer havde bestilt en guidet torsketur på Øresund. Vi mødtes kl. 06 i Helsingør, hvorefter vi sejlede mod torskepladserne. Vejret kunne ikke være bedre denne morgen - helt stille, ingen gammel sø og den flotteste solopgang prydede vores sejllads til torskepladserne. Da vi ankommer efter ca 20-25 minutters sejllads finder vi forholdsvis hurtigt nogle gode stakke / Buler. Der går ikke længe før, end at de første pæne torsk ligger på dørken og 2x Torben og Brian kan smile over vores fantastiske start på dagen - da alle fanger fisk forholdsvis hurtigt. Brian fanger en ny pr. på ca 8kg,Torben Storm får en pæn fisk på ca 7kg  og Torben Svendsen får ligeledes en fin fisk på 7,1kg. Der er rimelig gang i fiskeriet fra morgenstunden og vi fylder en stor balje med fisk  - ved middagstid vender strømmen desværre og torske spredes. Kl. 15 sejler vi i havn - alle godt tilfredse, ingen målere denne dag, men masser af action og hele 35 fine fisk er det blevet til, så vi kan ikke klage...

Fredag d. 27. Februar 2009
Den seneste tid har været præget af is og sne, samt dårlige vejrudsigter. Nu går vi heldigvis mod forår og isen smelter i hastig fart. Fangstmeldingerne rundt omkring bliver flere og flere, og det kribler for de fleste med, at komme ud at fiske. Jeg selv har dog ikke fået fisket den seneste uges tid, da vi har haft travlt på mit arbejde i Jagt & Fiskerimagasinet (kbh.) da vi starter udsalg søndag d. 1 Marts 09-15 og fremefter (se evt. www.jof.dk)

I ugens løb har jeg hørt fra flere bekendte, som fisker gedder i Tyskland. De har kunne berette om godt geddefiskeri, hvor flere gode 10kg+ fisk har været oppe at vende bådene - med en topfisk tæt på 14kg!

Herudover fanger drengene på sundet stadig en del torsk - dog flest mindre fisk.
Filip og Claus på Salty havde en god formiddagstur idag Fredag, hvor Claus fangede 2 flotte målere, med største på 13kg - tillykke med det !

Vi skal på vandet i morgen med et hold kunder - så mon ikke der sker lidt og vi får nogle flexede klinger.

Den næste tid står på alt fra torsk, aborre, gedder og karper, - så der kommer helt sikkert til at ske lidt mere på siderne igen.

Knæk og bræk derude ;-)

Søndag d. 15. Februar 2009
Denne dag blev jeg inviteret med en kammerat i Østersøen for at fiske Laks og ørred. Farvandsudsigterne var blevet gennemskuet dagen før på nettet og det så fornugtigt ud nede foran Møn. Det skal dog siges, at da vi stævnede ud fra Klintholm havn kl. 07, da var vejret mindre godt med store dønninger og pænt med vind, så vi startede vores fiskeri inde i karet og fortsatte ud mod "condomet". Der var meget lidt at lodde herinde, selv om vi dog startede ud med en mindre torsk. Herefter fortsatte vi ud mod 40m kurven, hvor vi så en lille smugle fødefisk og få enkelte V'er. Ved middagstid ser vi et fint "V" i 60 fods dybde, og jeg hæver hurtigt min downrigger 5 fod op, så mit Big Ed blink fisker i samme dybde som den sete fisk. Kort herefter udløses et hug på min stang og noget line blive flået af min spole i hurtig fart. Jeg får fat i stangen og har den kun i hånden i 10-20 sek før, at laksen/ørreden er væk og vi står bare og kigger opgivende på hinanden. Det bliver desværre alt for denne dag, selv om det var dejligt at være på vandet. Flere andre både fanger heller ikke noget, men der er dog et par stykker som har fået et par laks på hhv. 5 og 8kg samt et par flotte havørred op til 6kg...

Så det er bare om at prøve igen en anden dag - men hold op, hvor var det en kold dag på vandet !

/ Andreas    

Fredag d. 13 Februar 2009
Denne fredag havde jeg Christian Durup incl far og bror med på en Buletur på Øresund. Vi mødtes 06.30 og sejlede ud af havnen 06.45. Vi oplevede en fantastisk flot morgen med stille og koldt vejr. Torskene skulle lige findes som altid, og skipper Filip var rigtig skarp fra morgenstunden. Skipper fik fisk i første stop - og så må man sige, at vi var godt igang!

Herefter blev det til flere gode torsk med de største mellem 7-8kg, dog flest med en lidt mindre snitvægt i løbet af formiddagen. Ved middagstid ramte vi en god bule - og vi var 4 mand med fisk på. Største torsk nappede Cristian Durup selv, og det viste sig at være en flot målertorsk efter en god fight. Torsken vejede 10,6kg. Da dagen var omme lidt i tre, da kunne vi opgøre dagens fangst til 31 torsk, hvor 2 mindre var udsat igen. Alle fiskene blev renset inden vi var i havn og fordelt mellem alle ombord - så havde vi fisk til flere dage ;-)
De andre småbåde på sundet denne dag havde det ligeledes svært og vi varvist en af de bedste på  vandet igen denne dag. Der blev kun rapporteret om få målere, - så vi var rigtig godt tilfreds med resultatet!

Tak for en hyggelig og fiskerig dag

mvh. Fiskeguide

Andreas 

Mandag d. 9 Februar 2009
Poul gør virkelig vandene usikre for gedderne i øjeblikket  - han har på 2 ture fået 2 fisk på 9,9kg, endnu en 9kgs + flere mellemfisk og hans gæst en fisk på 10kg+

Man bliver jo helt stresset efter at være kommet hjem fra ferie ;-)

Tror snart jeg må ud at fiske lidt gedder, hvis frosten ikke sørge for alt for meget besvær...

godt gået

Andreas

Fredag d. 6 Februar 2009

Stadig  masser af torsk at fange på Sundet fra begge vores både. Både "Sjakalen II" og "Salty" har været på vandet de sidste par dage. Det er blevet til flere målere i begge både og rigtig mange flotte mellemfisk. Bedste dag var 8 mållere med 2 over 15kg!


Onsdag d. 4. Februar 2009

Poul har været på vandet en del gange, og har sendt mig endnu en rapport med storfisk!
"Jeg var på vandet igen idag... Dangen startede lidt sløvt, men kl 10.30 får jeg det første hug på en flådstang fisket dybt, fisken står rigtigt tungt fra starten og følger herefter langsomt med ind til båden. Under båden tager den et par tunge udløb, og jeg er rimelig sikker på, at det er en stor sandart, og efter et par minutters fight kan jeg håndlande en kongesandart på hele 8,1 kg - Stor glæde ;-) Desværre kan jeg konstatere, at der ikke er mere strøm på mit kamera, så jeg må bruge et kompakt kamere til billederne, derfor den ringe kvalitet... men mon ikke der kommer en større...:)

Hold op for en kongefisk - endnu en gang tillykke "Polle".

Mon ikke man snart skal på vandet efter lidt sandart og gedder...

Andreas


Søndag d. 1. Februar 2009
Denne dag havde jeg lavet en super deal med en lokal fiskeguide og charterbåd ved navn "Cloudbreak Charters" m capt. Stefan ved roret. (se info på www.stjohncharters.com)

Vi befinder os på St. John, som er den mindste af de 3 tidligere "Dansk Vestindiske øer", men som også er den ø, som har de lækreste palmestrande og uspoleret regnskov. Der bor bare 3000 mennesker på øen, men hovedbyen Cruz bay har alligevel 3 fiskecharter både! 

Capt. Stefan havde mig med på en heldagstur efter div. arter. Dagen startede ud med en rigtig stor yellowtail snapper til undertegnet på  2,6kg efter bare 20 minutters fiskeri, som huggede på en pink sprutte. Under fighten blev min snapper taget af en stor rovfisk (barracuda, wahoo eller haj), som vi dog aldrig så, men halepartiet var godt flænset da jeg fik den indenbords, og jeg mærkede kun kortvarigt noget tungt... Rovfisken måtte nu gerne have spist den hele, så vi kunne have set, hvad det var ;-)

Nå men dagen fortsatte i samme tempo. Kort efter var det tid til en gevaldig hugperiode med flotte barracudaer op til ca 10kg. Vi oplevede flere gange, at vi kun lige havde kørt downriggeren ned med en ballyhoo (agnfisk), hvorefter den blev taget af en rovfisk... Så der var rigeligt at lave for skipper, Mate og undertegnet. Maten fiskede med på lige fod med mig og vi bare splejsede om brandstoffet, så det blev en meget billig tur ;-)

Senere på dagen løb vi ind i en stime skipjack (lille tunart), og under fighten skete det samme som tidligere, min skipjack blev jagtet og flænset af en stor rovfisk, så skipjacken sprang for livet og var ude af vandet konstant, for ikke at blive spist (dette skulle man have haft på video ;-) Nå men vi kunne desværre ikke få hajen til at spise den helt desværre...

Mere aktion blev det til og et par sortfinnet tun kom ombord - denne art bliver dog ikke så stor, men vores eksemplare på 2-3 kg kunne sagtens få vores 30 LBS Grej til at arbejde....

Midt på dagen sker det, som vi hele dagen har ventet på - vores ene big gamehjul SKRIGER for fuld knarre og 5 sek. efter sker det samme igen med vores anden hjul. Maten og jeg får begge revet stængerne ud af holderen og får kontakt til fiskene som sponser derudaf og linen bliver flået af i et tempo, hvor en laks herhjemme godt kan give op! Jeg brænder fingrene let og får at vide, at de skal have lov at svømme... Skipper mener hurtigt, at det kun kan være Store Wahoos, som har hugget på begge vores stænger. Vores liner krydser hinanden og min fisk mister desværre krogholdet - øv for en nedtur ;-(
Nå men vi har stadig en fisk på, og efter 5 - 10 minutters fight gaffer skipper en frygtindgydende wahoo, som bliver vejer til 17 kg! Min fisk mener skipper har væres i samme str ell. større...

Vi får taget nogle fede billeder og vender tilbage til fiskeriet

Resten af dagen går med flere fine barracudaer, og lige som vi overvejer at sejle ind, da opdager vi nogle fugle ude i horisonten, som har fået øje på noget...

Store Dolfins / mahi mahi (guldmakrel) vælter fri af vandet for at få fat i deres byttefisk (flyvfisk). Maten har kontakt og får en enkelt  Guldmakrel på krogen, men dette vare kun 30 sek, og den ryger af igen.... Øv Øv

Nå men fiskene er kun fikseret på flyvfiskene og vi kan ikke få dem til at tage baiten mere og sejler mod havn sidst på dagen i et fantastisk vejr.

Vi har dog alligevel haft en fed tur med masser af action - Stefan kan klart anbefales og har tlf. 340 - 626 - 2709 med udgangshavn i Cruz bay på St. John

Andreas

Fredag d. 30 Januar 2009

Fillip fra "Salty" havde flere af drengene med på sundet, og min bådmakker Toke  har sendt mig en rapport fra sundet, som fisker kanont i øjeblikket:

"Super dag på sundet, hvor jeg kom med som 5 mand og fik pladsen ved motoren ( der hvor de store fisk står ;-) Vi fik en del fisk med 4 over 10kg, og jeg nappede denne på 19kg. Jeg fik kort forinden en på ca. 6kg, som jeg var sikker på var en måler, så på grund af mobberi, da ville jeg ikke sige noget, da jeg krogede denne, men den stod sgu tungt, og tog nogle gode udløb. Det var først, da de andre kunne se den, at jeg forstod, at jeg ikke var pivet. Godt sejlet Filip!"

Skal du med på sundet - så giv mig en mail eller et ring, der er ledige pladser af og til i øjeblikket gennem guidefishing.dk!


Søndag d. 28. Januar 2009

Jeg fik lige denne rapport fra drengene fra Pike85
Ja så lykkedes det endelig... Lars F og jeg havde en super dag på søen. Jeg kom endelig på tavlen med en ordentelig gedde. Lars var desværre så smalskulderet at han kom sidst til stangen, så jeg måtte tage fisken...:) Super fight på over 10 min. 13,6 og 116 cm hilsen Poul.

Stort tillykke herfra - den er helt sikkert fortjent med dine over 25 ture her i vinter

Andreas


Tirsdag d. 27. Januar 2009
Så kom den første Big Game rapport fra Caribien. Havde aftalt med en lokal båd  i Christiansted på St. Croix, at jeg skulle med på Offshorefiskeri denne Tirsdag. Jeg skulle hovedsagelig med som fotograf, da der var 5 amerikaner som havde booket båden, men jeg kunne få lov at være nr. 6 til at tage et hug, hvis det var.

Jeg mødtes kl. 5.30 denne morgen med skipper Benny, og kunderne kom kl. 06. Vi sejlede derefter mod nogle tidligere fangstpladser. Vejret var meget råt og havet viste virkelig tænder, men der skulle naturligvis fiskes. Undertegnet befandt mig hovedsagelig på "Flybridgen" med mit kamera, hvor skipper og jeg spejdede efter fugle / fisk.
De første par timer var uden aktion, men herefter så vi nogle frigat fugle, som lå lavt i luft - et rigtig godt tegn på, at de havde opdaget nogle fisk. Metoden var herefter, at præsentere vores "ballyhoos" (agnfisk) så tæt på den jagende stime af rovfisk uden at skræmme dem med båden. Her er der virkelig tale om kordination, adrenalin og flere ting som skal klappe, for at det lykkedes.  Skipper Benny på "Island Girl II" forstod at levere varen og inden for de næste par timer blev det til flere rigtig flotte mahi mahi / guldmakrel til drengene ombord. Største fisk vejede ca 15 kg, samt en sidegevindst i form af en mindre barracuda. Da det blev min tur til at tage et hug, da var tiden udløbet og vi skulle i havn, da amerikanerne kun havde betalt for 6 timers fiskeri... Men fedt at være på vandet og en masse tricks rigere ;-)

Kommer du selv på disse kanter, så er en fisketur helt sikkert at anbefale: skipper Benny på "Island Girl II" har tlf. 340 - 772 - 6196. Han laver også dele ture og så er prisen ca fra 200 dollars pr. pers for en hel dag! Hans dejlige store big game båd ligger i Christiansted på St. Croix, og herfra er der kun 20 min sejllads ud til Big Game eventyret og mulighed for Marlin, Tun, King fish, Wahoo, Mahi Mahi og hajer..

Søndag d. 25 Januar 2009
Billedet af min mindre red snapper - en sjov fight paa det lette grej ;-)

Søndag d. 25. Januar 2009

Tilbringer 3 ugers ferie i caribien med min kaereste. vi befinder os på nogle fantastiske Bounty øer - naermere betegnet US Virgian Island - det tidligere "Dansk Vestindien". Dags dato er vi på St. Croix i byen Frederikssted, der ligger på vestsiden af øen. Jeg stod tidligt op denne søndag, og havde indkoebt sardiner til agn dagen foer. Jeg var allerede oppe kl. 03, da jeg ikke kunne sove mere, og havde pakket en stor taske med alt muligt grej, da man ikke ved, hvad der er mulighed for at fange.

Jeg gik fra hotellet ned mod en 500 meter lang nybygget mole, som egentlig er beregnet til fremtidige krystogtskibe, men som kun bliver brugt 1 gang om ugen til et skib, og resten af tiden er der åbent for offentligheden.

Da jeg ankommer, da hører jeg hurtigt nogle større fisk jage ude i mørket med store plask og vandkaskader tilfølge i overfladen. Det er lige præcist moerkt nok til, at jeg ikke kan se hvad det er.

Adrenalinen pumper og fiskefeberen stiger i takt med, at jeg får tilrigget min stive havkastestang med mit nyindkøbte store Stella SW hjul. Jeg får monteret en ny Saltiga popper, som får småfiskene til at springe for livet, men intet sker... Herefter byttes den ud med en Buster Jerk wobler, som bliver kastet ud og fisket ind med hurtige ryk - en stor sort skygge stiger bagved wobleren, og jeg er klar til modhug, men desværre passerer fisken agnen og svømmer videre. De jagende rovfisk fortsætter deres plasken i overfladen, og jeg kan kun se til. Alt i grejkassen bliver prøvet - men intet hjælper. 2 andre staenger er blevet rigget til i mellemtiden, - én med en ballon og en hel sardin, som hurtigt driver med vinden lagt derud af - min anden lette spinnestang er rigget til med et bundsnoere tackle med sardinstykker.

I moerket observere jeg flere havskildpadder komme sejlende forbi, og der er nogle jackligenede fisk samt nogle ballyhoos, som svømmer tæt ved bropillerne. 
De første hug kommer dog først omkring solopgang ved 6 tiden og et par lokale fiskere gør mig selskab på molen.

Den eneste aktivitet jeg får er på min lette spinnestang, som fisker med fiskestrimler på bunden. Jeg får en mindre Red snapper på land og mister flere hug. Fisken vejede dog ikke mere end godt 500gram, men det er jo altid spændende at se, hvad der kommer op fra dybet.

En medfisker fanger en paen yelleowtail snapper i samme str. og er godt tilfreds, saa jeg taenker hurtigt, at det nok ikke er normalt med saa store fisk.
Jeg nyder den flotte varme morgen og stilheden paa molen, saa egentlig er jeg godt tilfreds, men samtidig stadig lidt irriteret over, at den paene fisk / foelger ikke huggede. Ved 8tiden pakker jeg stille og roligt tingene sammen, og da jeg kommer tilbage til min bundsnørre stang, som ligger lidt vaek, da så jeg nappede heftigt på min lette spinnestang. Efter en kort fight, kommer en sjov fladfisk til syne fra 30 meter vand. Denne sjove "blåspættede" fladfisk var helt camofleret i sandfarvede nuancer, samt havde blå pletter fordelt ud over ryggen, som på en rødspætte herhjemme. En lokal fisker fik den med hjem, og dette vakte lykke, da han slet ingen nap havde haft ;-) Senere fandt jeg ud af, at fisken hedder en peacock flounder.

En dejlig dag ved vandet uden de store fisk, men det kommer forhaabentligt senere...


Onsdag d. 14. Januar 2009
Dennis's flotte sandart kræver også at blive vist frem - det er ikke hverdagskost med sådan flotte fisk i båden på denne årstid. Alle fiskene fik deres frihed igen.

Onsdag d. 14. Januar 2009
Kammeraten havde Dennis fra sjælland med på en guidet fisketur i det Jydske. Dennis lavede hele 2 nye rekorder på samme dag. Vejret var forholdsvis stille og lidt tåget og isen havde kun lige sluppet søen. Det blev først til en impornerende gedde i super konditon - fisken vejede "kun" 9,5kg, - selv om den ser meget større ud på billedet :-) Desuden fik Dennis desuden en rigtig flot vintersandart på hele 6,3kg! Sådan - stort tillykke herfra... Man kan kun være lidt misundelig over, at man ikke var på søen denne dag...

Søndag d. 11. Januar 2009
Denne søndag havde jeg Søren Beck med på en "guidet geddetur". Lørdagen (dagen forinden) efter arbejde var blevet brugt på at hente min båd og pakke bil. Vækkeuret ringede allerede kl. 04, da jeg lige skulle et smut forbi den lokale sø, for at hente en spand levende skaller til agn fra mit hyttefad. Søen var dog frosset godt og grundigt, så jeg havde alieret mig med en økse for at få hyttefadet fri... Kl. 06.30 mødtes Søren og jeg på Sydmotorvejen ved Greve og derefter havde vi en god times kørsel mod destinationen. Vi var på vandet ved omkring solopgang, og båden blev toploadet med fiskeudstyr, så intet skulle være op til tilfældighederne... Huggene udeblev dog de første 2-3 timer. Herefter rykkede vi / dørgede vi til et andet sted, og der begyndte at ske lidt. Vi havde flere gedder, som var oppe at snappe i skallerne uden at blive hængende, og efter et par hug, så blev det da også til fisk i båden. Søren Beck's største gedde vejede godt 5kg., og gav ikke op uden en god fight. Det blev ialt til 9 gedder i båden denne kolde frostvejrs dag, og jeg var godt træt, da jeg ikke kom i seng før tæt på midnat, da båden lige skulle afleveres, bilen tømmes osv. Frostvejret gjorde naturligvis ikke gedderne mere hugvillige og de huggede meget forsigtigt denne dag.
foto kommer senere
Tak for en hyggelig tur; søren!

mvh. Fiskeguide Andreas 

Søndag d. 4. Januar 2009
Denne søndag var årets første fiskedag, og vi var 6 personer fra Pike85 og 2 gæster som var på Øresund med 2 småbåde efter torsk. Det blev en uforglemmelig flot morgen med den flotteste solopgang man kan forestille sig. Der var meget lidt strøm, der betød, at torskene ikke rigtig ville samle sig fra morenstunden. Vi havde det svært i vores 2 både denne dag. Der kom da lidt torsk i bådene rundt omkring, men der er ikke det vilde at berette om. Sværd havde 1 måler lige som Nadia også havde denne dag. Tror kun at 1 eller 2 af ialt 15 småbåde havde en måler denne dag og forholdsvis få og mindre torsk. De buler vi så ved kobberværket flyttede sig ekstremt hurtigt, såde næsten var umulige at fange. Vi stoppede fiskeriet v 14 tiden og havde en skøn dag på vandet alligevel.  Dejligt at være ude igen...

Mandag d. 29. December 2008
Filip med sin torske-måler nr. 125 - Tillykke herfra. "Salty" er en af bådene vi sejler med på sundet efter stortorsk i løbet af vinteren, med Filip ved roret.

Mandag d. 29. December 2008
2 pike85 både var på havet denne stille mandag efter torsk.

Filip Faurholm skriver: Ja havde jeg et lille jubilæum idag, nåede nemlig min måler nr 125 med en fisk på 13,7kg. Nå men vores laksetur (Østersøen) blev rykket til Helsingør istedet,(GAB for en dræbertur til møn og tilbage efter båd), hvor formanden var klar med old-team ( Tc,Basse,Luffe og Allan) og selvom vi havde aftalt at mødes kl. 7, så var Sjakalen selvfølgelig allerede i vandet og klar til at sejle lidt før. Nå i med Salty og væk fra virvaret ved rampen og alle kutterne.. Stres stres fra morgenstunden. Jeg havde Nikolaj B, Kaare og Mads med, og drengene var klar til at tage kampen op med de gamle. Der var ret meget at lodde frem til kl 14, og vi endte på ca. 30 fisk i "Salty" med 3 over 10kg! 13,7 (Filip) 13,75 (Mads) og 14,5 (Filip). "Sjakalen" fangede samme antal fisk, men de kom aldrig over :-) selvom de blev ved til det blev mørkt... sådan er det jo nogle gange.


Super dag på vandet Godt nytår til alle og vi ses snart igen

Filip

Se "Salty"s blog her : http://burger37.blogspot.com/2008/12/mler-nr-125.html

Søndag d. 28. December 2008
Denne dag var vi 4 gode venner fra pike85.dk som skulle på Sundet efter torsk. Det blev en dag, hvor "bulerne" var få og svære at ramme. Desuden var "bulerne" samlet i et mindre område, så der var kamp om fiskene blandt de 11-12 småbåde og 2 kuttere som jagtede torsk. Vi var allerede ude før solopgang, og båden blev først trukket op igen et par timer efter solnedgang, så det var en lang dag på vandet. Vejret var forholdsvis stille, dog indtræf der en del tåge-dis fra om morgenen efter solopgang og frem til ca kl. 14, som gjorde det ret koldt, men når man fisker igennem, så får man jo varmen. Vi nåede at fange ca 15 torsk til os 4 mand - største torsk vejede pæne 8,5kg til undertegnet (Bidefisk) og skal nok gøre godt til nytår :-) Der var ligeledes flere andre småbåde som havde det svært idag, da der virkelig skulle arbejdes for hver en fisk. jeg hørte om 2 målere blandt småbådene og Nadia havde desuden 2 målere idag ombord!

Godt nytår til alle

mvh. Andreas

Søndag d. 21. December 2008
Så fik min nye fiskemaskine sin jomfru-tur. Niels Godsk havde booket en guidet geddetur denne søndag. Det var årets korteste dag og grundet den korte fisketid, så kørte vi allerede hjemmefra ved 6 tiden, så vi var fremme ved solopgang. Båden blev fyldt med jerkbait, agnfisk i alle str. og div stænger og elektronisk udstyr. Grundet den store motor, da var vi meget hurtigt ude ved fiskepladserne, og den frontmonterede elmotor klarede snildt opgaven med, at holde båden op mod vinden, imens vi satte de første par stænger med store levende skaller. Vi oplevede en flot morgen med sol og næsten ingen skyer. Det blev dog noget mere gråvejr i løbet af dagen, men når fiskene kommer i en jævn fordeling, så betyder det knap så meget. Det blev til 9 gedder op til flotte 9,2kg til Niels, som derved lavede ny bådrekord - tillykke med det ;-) 

God Jul til alle!

Mvh. Andreas

Tirsdag d. 16. December 2008
Torben Christensen og undertegnet havde sat hinanden i stævne denne dag, da vi skulle prøve at fange nogle vinterlaks ude i Østersøen. Vi vidste, at det ville blive en kort fiskedag pga. årstiden, samt at vi skulle tilbagelægge mange sømil. Derfor startede vi ud før solen stod op, og vi var først tilbage på land igen efter det var blevet mørkt. Det var et sats, som skulle prøves af, da vi ikke vidste, om pågælde fiskeplads husede vinterlaks og ørred.
 
Det viser sig dog hurtigt - da Torben efter bar 10 minuteres fiskeri får det første hug på sin "dipsystang" fisket med en grøn glow apex 5,5''. Et kort "knarre-signal" afslører, at der er fast fisk. En laks på ca 4 kg landes kort efter uden den store dramatik, og så er vi godt i gang! Dagen går forrygende med masser a flex på klingerne, og flere flotte torsk kommer også op at vende båden. Vi oplever desuden 2 dobbelt hug, hvor den ene gang får vi 2 havørred, som vejer hhv. 5,25kg til Torben og 4,1kg til undertegnet. Dagens største fisk.
Denne dag viser grøn-gule farver at være alt andet overlegent, og flere gang når vi kun lige at skifte agn, før end der er bud efter blinket. vi når op på 3 laks mellem 3-4.5kg. og 4 havøørd. Herudover mistes 2 3-4kgs ørred tæt ved båden og yderligere 2 hug bliver det til, hvor vi ikke engang når at få fat i stangen, før fiskene desværre er væk igen - så man må sige at der skete noget. 

Nu må vi se, hvornår der bliver tid til en tur igen, da vejret virkelig skal være godt, når man skal så langt væk!

Tak for en hyggelig tur TC

Fredag d. 12. December 2008
Snakkede med kammeraten torsdag aften om, at han havde haft fantastisk geddefiskeri i det jydske samme dag. Han havde fået en del gode gedder med topfisk på 11,7kg den samme dag, og 2 over de magiske 10kg, samt en del mellem 7-9kg! Jeg fik totalt "fiskefeber" efter hans melding, og jeg måtte bare ud at fiske den kommende dag. Klokken var omkring 22 denne torsdag aften, da min chef langt om længe havde fået skaffet en afløser for mig til mit arbejde dagen efter, og derved kunne jeg først gå igang med at planlægge fisketur.. Jeg fik tiltusket mig nogle fantastiske agnskalle og rimter fra en kammerat i Helsingør, som blev hentet omkring kl. 01 - derefter kørte jeg forbi mine forældre i Hillerød for at hente mit Ekkolod mm. Kl. 02 blev bilen pakket til bristepunktet og min toptunnede 3 meter gummibåd røg på taget af Ford-en... Klokken 03 kørte jeg mod Jylland i totalt skodvejr (slud) uden jeg havde fået den mindste søvn på det tidspunkt, men bilen var fyldt med fiskegrej, fiskefeberen var i top og humøret højt! Kl. 06.30 ankommer jeg til søen, får pakket ud og sat båden i vanden. Der er kommet is på gummibåden på vej derover og temperaturen er vel lige under frysepunktet.. Kammeraten ankommer ca. kl 07.30 godt forundret over, at se mig helt derovre, da jeg ikke havde sagt at jeg kom... Grejet bliver hurtigt pakket ud og jeg var den første mand på søen. Morgenen starter ud med agnfisk i overfladen og en del V'er på Ekkolodet = gedder. Problemet var dog, at "Kong vinter" havde indfundet sig i løbet af natten, og de ellers forholdsvis mange gedder, som var i "hopla" dagen før, de står med lukket mund på bunden og er fuldstændig træge! Vi prøver at friste gedderne på alle mulige måder, men intet lykkes. Vejret bliver lidt varmere op ad dagen, vi har stort set ingen vind og solen kigger frem på et tidspunkt, så man håber på en kort hugperiode. Vi har et par smågedder oppe at skræmme vores store agnskaller et par gange, men det er desværre det eneste vi 3 både får ud af denne ellers flotte dag på søen!

Da vi igen sejler mod land kl. 15.30 må vi se det i øjnene, at sådan kan fiskeri nogle gange også være! 3 x nulbon er lidt hårdt oven på ens anstrengelser. Det var dog fantastisk at være på vandet igen, selv om det ikke blev til fisk denne dag. Heldigvis er disse fisketomme dage meget sjældne, og jeg skal nok komme efter det en anden dag. Vi havde chancerne for en stor fisk, da søen rummer fisk op til 15kg!hjemturen blev klaret uden problemer, selv om trætheden begyndte at melde sig omkring sjælland..

Andreas

Tirsdag d. 9. December 2008
Så kom dagen, hvor jeg endelig havde fået fri og regnede egentlig med, at jeg skulle teste min nye fiskemaskine. Bilen var proppet med trollinggrej, og jeg kom nogenlunde tidligt afsted for at hente båden. Der var dog lige flere småting, som skulle ordnes inden, at jeg kunne tage afsted på fisketur. Den ene småting tog den anden, og det viste sig selvfølgelig, at ting tager tid! Jeg fik monteret et beslag til min frontmonterede elmotor, som var et større projek, da jeg måtte skrue det forreste sæde ud af båden, for at kunne komme ordentlig ind og montere de gennemgående bolte. Mine downrigger blev monteret på rælingen incl. 12 stangholdere og jeg fik trukket el til min GPS og VHF radio samt gjort klar til 12 v lys. Så det blev ikke til nogen fiskedag alligevel, for man kan desværre ikke nå så meget på denne årstid, når dagene ikke er så lange.. Der skulle komme en mulighed inden Jul i næste uge, hvor jeg må give den gas.

Onsdag d. 19 November 2008
Det har været rigtig møgvejr med meget blæst og regn her på det sidste, så fiskeriet har været lidt udsat - tilgengæld fik jeg tid til at rode lid med min nye båd denne dag. Fik skruet den ene pult ud, så jeg får meget mere arbejds(fiske)plads og gjort klar til montage af div elektronisk udstyr på styrepulten, da der skal isættes en træplade kontra en tynd plasticplade fra før... Jeg kan ikke vente med at få taget båden i brug :-)

Andreas

Søndag d. 16. November 2008
Denne dag gjorde jeg en god "fangst" i Göteborg. Jeg var taget op for at se på en 5 m  Buster L (alubåd), som blev handlet samme dag og hjemtaget for at skulle forvandles til en fiskemaskine... Den senere tid er blev brugt på mailen frem og tilbage og fakta indhentet på nettet.

Kan slet ikke vente med at få taget den nye båd i brug, - den skal dog lige have synet trailen først, have afmonteret den ene pult pga. bedre plads og montering af div. udstyr...

Onsdag d. 5 November 2008
Filip Faurholm havde opstøvet et nyt spændende vand på sjælland, og da vi havde rigelig mængder af agnskaller og vejret lovede fornuftigt, så var det jo bare om at komme afsted. Mit vækkeur ringede kl. 03.45, da jeg først skulle forbi mit hyttefad og hente friske skaller og derefter mødes med Filip kl.05.00 hos ham. Herfra havde vi 1 time og 15 minutters kørsel til vandet. Båden blev lagt i søen omkring solopgang, og der gik heller ikke længe før end det første hug kom. Vi oplevede et "festfyrværkeri" af geddehug og lande hele 25 stk af slagsen på bare 3½ times fiskeri. Fiskene virkede ikke til at have været kroget før mange af dem og dvs. at de huggede på skallerne med enorm hastighed. Undertegnet fik også et par stykker på jerkbait indimellem og største gedde vejede 5,3kg. Grundet manglende størrelse på fiskene og meget grøde trak vi båden op før middag for at prøve en nærliggende anden sø, for at se om det kunne blive til lidt større fisk. Vi kunne dog ikke finde nogle ordentlige steder at søsætte båden, så vi kørte tidligt hjem og plejde kærresterne :-) Og egentlig havde vi jo haft rigelig med flex på klingen denne dag. Jeg mener at Filip fangede de 8 af gedderne :-) Tak for en hyggelig tur !

mvh. Andreas

Onsdag d. 29 Oktober 2008
Jeg havde ikke fået flex nok på klingen de sidste 3 dage, så en opringning til chefen vedr. en ekstra fridag blev etableret og denne dag tog jeg alene afsted :-)
Pga. den sene hjemkomst dagen før  (kl. 01.30 ) så kom jeg ikke så tidligt op denne onsdag (kl. 07), som jeg burde have gjort. Lidt ekstra agnfisk skulle hentes på vejen og med 1 god times kørsel til fiskevandet, så lå jeg først og fiskede omkring kl. 10. Dejligt igen at være på vandet - dog lidt træt oven på de sidste dages anstrengelser. Det blev en hektisk dag med 17 gedder i båden på en god halv dags fiskeri, med chance for en rigtig stor, som desværre udeblev. De to største gedder var over 5 kg, og den største var en tyk gedde på 6,35kg, som kæmpede bravt og nåede at vikle sig godt ind i et ankertov undervejs ... Ganske god underholdning denne dag. Den rigtig store skal nok komme lige pludselig.

Tirsdag d. 28 Oktober
Poul Stolling skulle med på tur denne dag og vi startede ud i en ny spændende sø i nordjylland 2 både - søen var dog ret uklar, så vi trak bådene op igen for at prøve en anden spændende sø i nærheden, hvor vi før havde fået fine fisk. det blev hurtigt til nogle "pinde" til begge både og eftermiddagsfiskeri gik helt amok i slag med at sol kiggede frem. Det blev til 2 gedder over 9kg med største til Poul på 9,6kg. Vi smed ligeledes en rigtig fin fisk, som desværre sprang et forfang :-(
Nå men det blev til ca 30 gedder ialt m 7 over 5kg til vores 2 både, hvor Poul trak det længste strå denne dag! Vi fiskede igennem til efter det var blevet mørkt og pakkede bilen godt, så alt kunne komme med hjem igen til sjælland. Poul skulle fiske vandet dagen efter igen og lod båden blive liggende... vi havde en lang tur hjemover og undertegnet var først hjemme og i seng kl. 01.30. 

Mandag d. 27. oktober
Efter gårdsdagens dårlige vejr med hård blæst, kraftigt regnvejr og en nedbørsmængde tæt på 20 mm lokalt på sydsjælland, så besluttede jeg, at da de efterfølgende dages vejr skulle være betydeligt bedre i jylland, så at tage derovre... Sammen med Karsten Bundgaard kørte jeg til Jylland på en 2 dages fisketur efter gedde og sandart natten mellem søndag og mandag. Vi startede ud på en midtjydsk sø tidlig mandag morgen, og vejret var helt fantastisk - helt stille og med en flot solopgang. Der kom kun enkelte byger i løbet af dagen, hvor det blev til lidt gedder og en enkelt fin sandart på 4,7kg til Karsten. Ikke noget prangende fiskeri denne dag, men sådan er det nogle gange. Vi så mange V'er på loddet, så vi lå det rigtige sted... Om aftenen kørte vi til det lokale klubhus, hvor vi overnattede til dagen efter, for en ny sø skulle prøves dagen efter...

Søndag d. 26. Oktober

Jeg havde inviteret mig selv med på fisketur hos min tidligere chef; Jakob Devantier i  hans geddekonsortie sø på sydsjælland. Vejret var dog slet ikke med os, da det blæste omkring 14 sek/m, vi havde heldagsregn (der faldt pt. 16-20mm i området...). Vi var ved godt mod og fiskede igennem, og det var bestemt ikke gode agnfisk, som vi manglede, da undertegnet havde fanget over 250 "kejser-agnskalller". Det blev til små 10 gedder op til 6,35kg til Jakob og en i samme str til mig, som afkrogede sig selv ved bådsiden.

fiskene havde desværre ikke rigtig samlet sig endnu - men vi vender tilbage senere på sessionen.

Tak for en hyggelig tur


Søndag d. 19. Oktober 2008
Casper Bomberg med sin flotte PR sandart på hele 5,35kg. Fisken svømmede kort efter billedet var taget ned i dybet igen. - Dette skyldes muligvis, at knægten fablede om fisk til aftensmad i div afskygninger. Den skulle dog lige have muligheden for at svømme ned, selv om vi ikke rigtig troede på det, da den kom fra dybt vand, men heldigvis lykkedes det også.
Den fine fisk udløser, at Casper skal have kage med på næste juniortur :-)

Søndag d. 19. Oktober 2008
Undertegnet med fin gedde på 6,3kg.

Søndag d. 19. Oktober 2008
Denne søndag havde jeg inviteret 2 juniore med fra Farum Lystfiskerforening på gedde-sandarttur. Metrologerne lovede flot vejr med solskind og kun få skyer, men til gengæld meget vind - hele 10 sek/m fra vest, og vores valg var ikke faldet på en lille sø, så vi blev kastet noget rundt i bølgerne! Nå men det gik nu helt godt alligevel, da 2 stk drivanker stabiliserede båden, når vi trak med vinden, og samtidig kunne vi holde farten nede på 0,4-0,7 knob, som er fin dørgefart. Casper Bomberg fangede hurtigt en fin gedde på 4,2kg, - og så var knægten godt tændt! Næste hug fik Lukas lov at tage, - gedden mistede desværre krogholdet tæt ved båden, som blev blev skudt til ca samme størrelse som Caspers! Kort efter var det min tur til at tage en fisk. Denne huggede midt i vandsøjlen på en "blystang" med en stor skalle og et meget tyndt forfang, så fisken skulle fightes forsigtigt! Denne gedde kæmpede virkelig bravt, og den gav ikke op uden videre, så det var naturligvis med tungen "lige i munden", foir at gedden ikke skulle bide det tynde forfang over... Fisken vejede 6,3kg på bismervægten. vi sluttede dagen af med endnu en fin fisk. Det var Caspers tur til at tage næste hug, som resulterede i en flot ny personlig sandart rekord på 5,35kg. Fisken var steget op fra bunden, så vi kunne se den på ekkolodet kortvarrigt, før den lod sig falde mod bunden igen. Vi sænkede vores skalle på bundstangen helt mod bunden, og fisken bed på. Casper figtede vel 5-7minutter med sandarten, som ydede helt pæn modstand, inden jeg kunne håndlande, veje og genudsætte fisken.

Tillykke med din nye PR; Casper og tak for en hyggelig tur drenge!
Andreas 

Søndag d. 12. Oktober 2008
Den senere tid er gået med at få fyldt mit hyttefad op med agnskaller til den kommende geddesession, derfor ikke så meget aktivitet under fangstjournalen... Ellers var jeg endnu et kort smut ude denne søndag, som skulle bruges i en ny spændende skovsø, hvor der givetvis skulle gå nogle pæne aborre. Min båd blev loadet med fine små agnskaller og 2 stænger. I løbet af 3 timers fiskeri havde jeg 2 gode nap, men fiskene nåede desværre at spytte skallerne inden desværre... nå men jeg vender nok tilbage en anden dag med flere agn og mere tid.

Lørdag d. 27. September 2008
Den impornerende søaborre til Lars Frederiksen på hele 1900gr og 50cm fanget på en lille lev. skalle fisket over bundet... Stort tillykke og tak for en hyggelig tur. Fisken fik friheden igen, så den kunne sikre bestanden fremover!

mvh. Andreas

Lørdag d. 27. September 2008
Lørdag morgen "hang vi" igen i bremsen og var lidt trætte på nattens udskejelser - men fiskes skulle der jo ;-) Jeg havde allieret mig med Tc og Lars Frederiksen denne dag, hvor vi kun skulle fiske målrettet efter aborre.
Birger og Allan lagde hårdt ud med 6 over kiloet op til 1440gr. før vi fik en stor! Til gengæld nappede jeg den største på dette tidspunkt - en rigtig flot aborre på 1520gr. Så var vi i gang - 1 time efter var det Lars tur. Hans stang flexede godt og grundigt, og han blev flere gange i tvivl om at det var en aborre... Vi kunne godt se, at det var en god fisk, da den kom op i båden, men det var først, da den blev kontrolvejet på bismervægten, at der kom glædesråb fra Lars, som havde fanget en ny Pr. aborre på hele 50cm og 1900gr præcist  - stort tillykke. Det blev yderligere til 2 aborre mere over kiloet i båden og 2 under samt en del gedder. Eftermiddagen blev brugt i skovlundebugten med social hugge og Irish coffe..


Fredag d. 26. September 2008

Masser af flex på klingerne i de andre pike85 både også - bedste båd havde 10 aborre over kiloet denne dag!


Fredag d. 26 September 2008
Vores fællestur med Pike85 startede egentlig torsdag aften med hygee og lidt pils, så man var vel egentlig lidt træt fredag morgen kl. 07, da vækkeuret ringede, da vi først var kommet i seng ved 2 tiden. Bådene var blevet fuldt tilrigget dagen før, så det var egentlig bare om at droppe ned i båden efter et lækkert morgebord på kajen med rudstykker, basser, juice, kakao mm. Der blev sat 2 flaske "En enkelt" som præmie til hhv største gedde og største aborre. Vores båd skulle udelukkende fiske gedder, og det gjorde vi også udemærket, men vi "hang" lidt til at starte med, da de andre både hurtigt startede ud med flere flotte kilos aborre i deres både... Vi kom dog efter det, og det blev til 13 gedder, hvor af de 4 stk var over 5kg - dagens største gedde nappede undertegnede selvfølgelig også - en fin gedde på 6,45kg, som huggede midtvands mellem Eske og Ejer-hoved. Fisken var dog meget lang og målte næsten 100cm... De andre både fik aborre op til 1550gr. Aftenen gik med god mad, hyggelig samværd og pokerspil til den lyse morgen...

Tordag d. 25. September 2008
Onsdag-Torsdag blev brugt på at fange agnskaller ad libitum til vores fælles tur m "Pike85" til Esrumsø Fredag, Lørdag, Søndag. Mine agnruser gjorde et kæmpe arbejde og det blev til så mange skaller, at der blev delt ud af fiskene på turen :-)

Søndag d. 21 September 2008
Lars Frederiksen og Uffe Bram var med på Sundet for at fiske nogle "flade". Drengene skulle lige kick-startes og lure et lille trick af, men så kan i love for, at de også gik til den. Vejret var med os og de flade var i hugget, så fra kl. 11-18 lykkedes det os at fange over 70 skrubber, isinger og rødspætter. Største fisk fangede Lars, - en rigtig fin rødspætte på 1260 gr. Uffe fik skrubber op til godt kiloet og vi fik ligeledes isinger op til 600 gr. En super afslappende og dejlig dag på vandet. Tak for en hyggelig tur drenge! Undertegnet filleterede flade til den store guldmedalje på vej ind og de sidste par timer, så alle fik nogle poser med hjem med friske fiskefilleter - velbekomme :-)

mvh. Andreas

Torsdag. d 18. September 2008
Jarno Strange med gråsej på 15,05kg og Henrik Hansen med gråsej på 15,2kg, bege fisk huggede på selvlysende 400 gr. jensen pirk midt i vandsøjlen på over 100meter vand.

Torsdag. d 18. September 2008
Torsdagen blev brugt på andre spændende vrag og startede kl. 07.30. Jeg lagde ud med en ny pr. lange på 8,3kg og flere mellemfisk kom også i båden. De rigtig store langer udeblev desværre, men i en periode omkring middagstid, da løb vi ind i nogle ret store sej, så der hurtigt blev rigget om. 2 nye bådrekorder i sej kom ombord. Først fangede Jarno en gråsej på 15,05kg. Kort efter blev denne overgået af Henrik Hansen, som fangede en sej på hele 15,2kg. Senere var det Karsten Bundgaards tur, han fik ligeledes en fin sej, som vejede  11,2kg. Flere store sej kom op at vende båden, så der kom virkelig flex på klingerne, da disse flotte sej ikke gav op uden kamp... Vi pakkede allerede sammen kl. 13.30, da vi havde en meget lang sejllads hjem. Hjemsejlladsen blev nrugtn på filletering, pakning af grej og en lille lur. Vi var først i havn ved 23 tiden og da der lå en 5 timers køretur foran os, så var jeg først hjemme og i seng tæt på kl. 05. fredag morgen - så lidt træt var man på arbejdet dagen efter ;-)

Onsdag d. 17. September 2008
Jarno med fin lange omkring 10kg. Han vidste godt, at der virkelig skulle tages fat, når fiskene huggede, så de ikke gik i vragene og bremserne blev fuldstændigt blokkeret... Samme person med nuværende DK-rekord i sildehaj på 37kg, som blev fanget på samme skib i sommeren 2008.

Onsdag d. 17. September 2008

Tirsdag d. 16 September var vi et hold på 12 mand, som sejlede fra Thyborøn med M/S Bodil. Formålet med turen var pionerfiskeri på "nye" vrag, som umiddelbart ikke var blevet fisket på før pga. den lange afstand til land og deres dybe beliggenhed. Målet var nogle store langer, og fiskedybderne var alt fra 75m- 180 meter vand. Hovedsageligt det dybere vand 120m +. Det var ikke meningen, at vi skulle fange så mange fisk som muligt, men mere at prøve at fange nogle store individer. Vi startede vores fiskeri omkring 100 sømil fra land - dvs. på dette tidspunkt havde vi sejlet omkring 14 timer - hold op det var en lang sejltur... Nå men forventningerne og fiskefeberen var i top, og en del makreller blev hurtigt fanget til agn. Vi både pirkede og medede på vragene. Der blev forholdsvis hurtigt fanget et par pæne langer op til ca 8kg hos mine sidemænd, nogle flotte sej op til 9-10kg, hvorefter jeg fik et seriøst hug på min makrelfillet. Jeg rev igennem med det samme, så fisken ikke skulle svømme i vraget på de 170 meter vand. Umiddelbart troede jeg der ville komme en stor lange op til båden efter en tung fight, men det viste sig dog at være en flot torsk på ikke mindre end 16,0kg. De andre ombord fik efterfølgende flere langer op til godt 11kg, ligesom undertegnet fik langer op til ca 6kg. Om natten blev der sejlet videre til flere spændende vrag og vi nåede helt op til 130 sømil fra land... Heldigvis var vejret med os, så det blev en tilforladelig tur, men skibet vil naturligvis altid rulle en del, så der var et par stykker, som blev søsyge ;-) om aftenen serverede skipper pølser og kartoffelsalat, så vi havde noget at stå imod med, samt der blev nydt lidt enkelte kolde pils.


Mandag d. 8. September 2008
Da kæresten og jeg ikke havde brugt alle vores agnfisk fra dagen før, så blev vi jo "nød til" at tage en halvdags utr mere på søren.Denne dag var dog præget af, at flere både havde gennemfisket søen dagen før, og fiskene var betydelig mere træge... Det blev dog til en håndfuld gedder op til 5kg og flere tilbud af mindre fisk.
Men som sagt, det er jo altid rart at være på søen...

Denne søndag var blevet booket til fisketur sammen med min kæreste; Tina. Jeg var oppe ved 8-9 tiden for at hente agnfisk, herefter skulle vi lige have brunch og pakket bilen. Dvs. det blev faktisk halv sent, og op ad dagen før end vi lå ude på søen. Stressfaktoren var heller ikke god, da kammeraterne allerede havde ligget på søen siden tidlig morgen, og de havde fået en del fine gedder op til godt 7kg, så det kunne ikke gå for langsomt med at komme igang.
 Der gik dog heller ikke længe før, end at det første hug kom på en af flådene. Fast fisk og en pæn gedde på 4-5kg kom op til båden. Vi var først klar ved 14-15 tiden ude på vandet og vores tur sluttede kl. 20. Det blev til 6 gedder op til 5,5kg, og 3 sandart mellem 3 - 4,3kg. Herudover blev det til nogle mistede gedder tæt på båden pga forfangene blev raspet over pga den tynde forfangsline vi bruger til sandartene... 
Men ellers en skøn dag på vandet i rolige omgivelser - dejligt afstressende når alt kommer til alt - det kan virkelig anbefales

Denne dag havde Poul Stolling inviteret sig selv på en guidet gedde/sandart tur på Sjælland. Det var bare en halv dags tur denne dag, så vi lå først ude på søen kl. 12. Ligeledes skulle turen slutte omkring kl. 18, så vi måtte bare få det bedste ud af det! og det må man sige vi fik!
De første stænger blev sat over den dybe del af søen kl. 12.15, og vi nåede ikke at få dem alle sat, før end det første tilbud kom. Poul greb stangen og den første 5kg+ gedde blev en realitet kort efter. Så man må sige at vi var hurtigt igang! Herefter gik det slag i slag - og det ene tilbud efter det andet kom til os. Det blev til 3 sandarter mellem 3-4,2kg og flere pæne mellem gedder. Poul skulle naturligvis også nappe største gedde - denne var impornerende 113cm lang og Bismer vægten sagde 10,2kg, når vejeslyngen var trukket fra. Gedden fightede rigtig godt med lange udløb, så det var en fryd at stå og se på. Alle fiskene fik friheden igen efter nænsom afkrogning. Ps. det skal siges at Poul aldrig før havde fisket på denne sø - så mon ikke det var en ganske god start... Alle fiskene huggede på levende skaller dørget fra båd. Se flere billeder under "geddebilleder" fra turen.

Fiskeguide: Andreas

Denne dag var fiskefeberen så høj, da det var næsten 2 uger siden jeg havde været ude at fiske efter min norges tur. derfor måtte jeg lige ud og lufte stængerne. Jeg havde aftalt med et par gutter at mødes ved en sø for at fiske lidt karudser når det blev mørkt. Vi havde en del aktivitet på pladsen, men fiskene drillede os meget. Det gjorde heller ikke situationen bedre, at vi havde kraftig blæst og regnvejr... Når men vi fik et pat karudser op til 910gr til undertegnet på nogle timer ed fiskeri med flåd og knæklys. Så de værste abstinenser blev lige taget...

En af flere fine sej, som Morten Bak og undertegnet oplevede den sidste dag. Vi oplevede mågesjov og fede fights for alle pengene..

Vi fiskede videre hele natten og forstsatte ind til onsdag middag. Denne dag oplevede vi et fantastisk fiskeri med flere gode sej op til 8,5kg og en mindre flynder på 6,2kg til undertegnet. Desuden landede vi omkring 50 otrsk op til små 8kg til 2 mand på ca. 4 timer. vi så Buler op til 20 meter!!!!! Dog kun med mellemfisk deri.

Efter en hård og lang dag igår både med fiskeri efter flynder på Storskallen og herefter fiskeri efter rødfisk på Urtoppen, da skulle vi atter på et seriøst sats. Vores båd startede fiskeriet på Øv. Dybskjold, hvor flere svenskere havde fået pæne torsk. Dette gav ikke det vilde for vores båd, så vi fortsatte mod Sillen, der ligger nær Silbaaen. Her oplevede vi et fint fiskeri med flynder til Karsten på hhv. 108cm = 16,2kg . Denne fisk blev fanget på spin med sej. den blev ikke vejet, da den hurtigt skulle genudsættes. Vægten fik vi gennem  et skema. Morten Bak fik kort efter en flot torsk på 11,4kg og senere også en flynder på shad, der vejede14,8kg. tillykke med din nye pr Morten!

Peter nielsen med sin enorme Brosme på hele16,0kg, som kunne have været ny verdens rekord for 1 år siden!

Enorme Brosmer til Kenneth Brødbæk på 15,3kg og 16,0kg til Peter
Nielsen under deres rødfiske sats på Urtoppen. Det blev yderligere til flere fine rødfisk og et par langer op til 4kg. Tillykke med jeres nye flotte Pr.

Efter en tur på Storskallen igår kom vi hjem ved midnat, og 3 personer var stadig ikke fiskemætte, så vi sejlede en tur til Urtoppen for at fiske store Rødfisk. Inden da brugte vi lige 1/2 time på at fange små sej, der skulle bruges hele som agn til de store dybhavsfisk. Vi havde fået en god position af Nikolaj Hjort, som selv havde fået fisk op til små 7kg om natten.Vi drev på langs med dybdekureven og drev op af skænten fra 250 meter til 180 meter. Huggene faldt ved 200-190 meters dybde ca 10-15 meter over bunden. Karsten Bundgaard lagde ud med en flot fisk på 4,3kg - herefter fulgte både doubleer med 2-3kgs fisk, og jeg selv fangede en triplet / fuldt hus med fisk på hhv. 2,8kg + 3,1kg + 3,7kg. Meget spændende fiskeri, selv om der var utrolog langt op fra dybet!

Karsten Bundgaard med sin flotte Helleflynder på 29,5kg og 133cm

Vi har været på langtur til Storskallen 3 både ica 14 timer. Det blev igen en tur med helt vildt utrolig mange flotte mellemfisk (torsk, sej, brosmer) og enkelte målere op til 14,5kg. Det blev desuden til 4 flyndere på hhv. 5kg (Karsten Bundgaardv - shad) + 15,5kg (Henrik Nehammer - shad) + 18kg (Steffen A. - sej) + 29,5kg (Karsten B. - shad). Vi manglede igen lidt målere efter min mening, men til gengæld blev der brugt meget tid på spin m shads = 3 flyndere... Video af 15,5kg og 29,5kg kommer på siden inden for nogle dage.
Vejret har været helt fantastisk godt, - stort set ingen vind, flot solskind og 15 gr.
Andreas

En kort rapport her fra Sørøya - vi har været på langtur til Storskallen idag d. 9/8-08. Det blev til en dag med masser af mellem torsk og sej, samr enkelte målere også. det blev yderligere til en enkelt flynder på 10,5kg og en enorm havtaske på hele 122cm og 29,3 kg. Fisken blev kontrolvejet  på Bismer vægt.

Fisken huggede på en rød 300 gr. Storm Jig/shad ved Alangstaran over 35-40 meter vand. Vi troede først, at der var tale om et seriøst bundhug, men efter hårdt pres, så begyndte uhyret pludselig at røre på sig... Fisken fightede tungt, men fighten var alligevel forholdsvis kort.. Da den kom nær båden, da troede vi først, at der var tale om en stor flynder, men vi blev meget overraskede over denne sjove og grumme fisk...Efter den kom op i båden, så blev den meget aggressiv og bed i en masse ting, så man skulle passe på sine grejer :-)

Stort tillykke til Morten med hans super enorme havtaske - vi tager afsted på langtur igen i nat, så mon ikke der kommer flere gode fisk på land de næste par dage.

 

mvh. Fiskeguide /Andreas Holm Nielsen


Flere fine rødfisk og Brosmer ad libitum... I Morgen er der skiftehold for nogle af mine kunder og 5 gæster ankommer Sørøya om aftenen. Vejret serud til at blive kanont natten mellem fredag og lørdag, så vi nok skal på langtur..

Vi beslutter at tage til Storskaltaren, da vejret viser sig at blive fantastisk godt. Karsten Bundgaard starter ud med ny Pr. flynder på 22,8kg. panget på storm shad oppe i vandet. Fisken hugger først forsigtigt, men fisken sidder kun på 5m sek. Han lader shadet synke, hvorefter Helleflynderen inderhallerer shaden dybt og en sjov fight forlæber herefter... Undertegnet får bla. torsk på 14,4kg, lange på 5,6kg. Morten Bak får sej op til 8,2kg mm. Vi får desuden en masse mellemfisk i 5-8kg klassen.

25kgs Helleflynder til Bjarne Nielsen på shad. Fisken huggede på hjemmelavet 140 gr jighead og shad på Breigrund bare 1 mil fra land. Vi har desuden haft rigtig fint fiskeri efter mange mellemfisk, fået flotte kuller over 3kg mm. Bileder af flynderen kommer senere..

Vi arrangerede tur til Rosa denne nat. Vi sejlede ca 20 MIL NORDOVER OG OPLEVEDE ET FANTASTISK FISKERI MED SINDSYGT MANGE TORSK - VI OPLEVEDE TORSKEBULER OP TIL OVER 15 METER!!!!

Desværre ingen målere til vores båd - en svensk følgebåd fik 2 målere op til 18,8kg...
Karsten Bundgaard fremviser en 8kgs torsk fanget på shad

Kæmpe Brosme til morten Bak på hele 13,3kg.Fisken huggede ved Urtoppen over 210-220 meter vand. Det var en lang og hård fight for Morten med dødløft af denne impornerende fisk...

Denne dag så vejret bedre ud og vi besluttede at skulle på dybhavsfiskeri efter store rødfisk, brosmer mm. Morten bak fik flere fine rødfisk - bla. denne fisk på 2,6kg.

Jeg tilbringer i skrivende stund 14 dage på Sørøya i nord norge med 11 kunder. Jeg har arrangeret fisketur med 3 småbåde og første Helleflynder faldt til mig efter kun 2 dages fiskeri, den huggede som en bifangst under torskefiskeri på Runningen ved medefiskeri med hel sej 7 mil fra land over 85 meter vand. Den ene krog sad i munden og den anden fik fat i finden,- dette besværliggjorde naturligvis fighten, der trak i langdrag... En ellers helt vildt fight, som var lidt usædvablig, da vi normalt ikke fanger flyndere ude på denne plads.

Vi fiskede natten igennem og det blev ligeledes til en double i havkat... Vejret var ikke 100procent optimalt, så derfor lå vi inde under land og fiskede misser. Vejret lover bedre dagene efter..

Så er årets tur til Norge sat igang, denne dag startede tidligt om morgenen kl. 05 i Københavns lufthavn. Destinationen er Sørøya i nord Norge. Vi ankom sent Tordag aften til Sørvær. Efter et solidt aftensmåltid, tog vi ud for at fiske lidt blandet fiskeri efter bla. havkatte... Største mis vejede tæt på 4kg.

"Epo-gedden" på 7,8kg fra min overnatningstur med Tina d. 26-27 Juli, som kæmpede helt vildt... Se beskrivelse nedenfor.

Efter kærresten havde været med på søen og fiske sandart torsdag og fået ny Pr., så blev hun helt tændt på endnu en fisketur. Så efter arbejde lørdag, da måtte jeg ned i en lokal sø for at fange agnfisk (skaller) igen, og derefter kørte vi afted til søen . Båden blev pakket til bristepunktet med bedchair, kuglegril, champagne, soveposer, masser af grej, parasol ect.
Der manglede intet på vores overnatningstur. Der blev serveret frisk grilkylling, champagne mm i løbet af aftenen og natten, og vi havde et fantastisk udsyn med en flot solnedgang og senere en helt klar stjernehimmel, og dette var der rig mulighed for at se og hygge sig, for fiskene udeblev de første mange timer - meget mærkeligt... Da det begyndte at lystne igen kom der til gengæld gang i fiskeriet og vi oplevede bla. dobbelthug og meget aktivitet. Tina fik en flot ny Pr. sandart på 5,3kg til at starte med. Herefter var hunhele tiden foran m antal af fisk og flest sandart. Vi fik begge hurtigt en gedde mellem 5-6kg og senere fisk jeg en epo-gedde på 7,8kg, der fightede fuldstændig i bund. Det gode fiskeri forstsatte hele dagen igennem, selv om vejret var meget varmt og over 30 gr. i solen, - så den medbragte parasol gjorde lykke...
Da vi sluttede fiskeriet Søndag kl. 16.00 havde vi fanget 6 sandart op til 5,3kg og 6 gedder op til 7,8kg. Der var en del sandart på godt 4kg, som faktisk også gav nogle fine fighter. Alle fisk blev genudsat og det var skønt at være på søen igen.

Nu står den på pakning af grej og nogle arbejdsdage inden, at jeg tordag mogen flyver til Alta, da jeg skal fiske 14 dage med 23 mand på Sørøya, Norge efter Helleflynder, stortorsk, rødfisk, sej, kuller, havkat mm.
Prøver på at kunne opdatere lidt på siden, eller gennem pike85.dk

mvh. Fiskeguide Andreas


Denne dag havde jeg inviteret kærresten med på en aftentur efter sandart efter arbejde. Vi fiskede indtil solen var gået ned, og kunne ikke rigtigt få det til at spille ordentligt, men fik da et par hug. Der var den mest fan og største sandart fangede Tina på 3,6kg. fisken så meget brugt ud, som om den var død - meget hærget og fanget en del gange før måske... Den fik friheden efter et par billeder med kameratet.


Fra søndag d. 20 - mandag d. 21 Juli havde jeg lige en overnatning i en mindre sø. Turen startede fint med udpakning af grej mm og fornuftigt vejr. Ved midnatstid var det på tide at gå i seng og hoppe i soveposen på min bedschair under min parasol. Men allerede en ½ time efter, da blev jeg vækket af et gevaldigt lokalt uvejr med virkelig kraftige vindstød og seriøst regnvejr forløbende de næste 3-4timer... På et tidspunkt måtte jeg ud og sikre parasolen for at den ikke fløj væk, samtidig med, at regnen nærmest regnede sidelæns ind under parasollen pga den voldsomme blæst. Så det var ikke så meget man fik sovet den nat. forløsningen kom kl. 06.30, hvor jeg får et mindre "skream" fra min ene bidmelder... Og så var det ikke noget problem at stå op, nu når der var fisk :-)
Efter 5 minutters god fight kommer fisken tilsyne, hvorefter jeg først blev lidt skuffet under størrelsen på den, da den fightede som et monster...
Nå men jeg får nettet skælkarpen, som faktisk viser sig at være en hybrid mellem en karudse og en skælkarpe. fisken vejer hele 6,5kg og er 68 cm lang. Efter et hurtigt billede af fisken i trailboaten, så får den atter lov at svømme tilbage i vandet. Der skete ikke mere den morgen, men vandtemperaturen var over 20 gr. - så mange fisk svømmede naurligt rundt i overfladen...

Ved 02.30 tiden, da får jeg endnu et godt hug på en af min flådfiskede rudskaller, - og efter en faktisk rigtig sjov fight, kommer der en fin sandart til syne. Fisken giver ikke op uden en god kamp, men til sidst får jeg håndlandet fisken. Denne fisk er betydelig kortere end den tidligere 5 kg+, men er til gengæld ret kompakt og højrygget. Fisken bliver vejet til 6,7kg i min vejeslynge - dvs ialt 5,6kg vejer fisken, når det hele er trukket fra. Den får hurtigt friheden igen efter et hurtigt selvudløser billede...
Tidligt om morgenen bliver det yderligere til en 3-4kgs sandart og 2 gedder mellem 4-5kg, som alle bliver afkroget i vendet - Alt i alt endnu en succesrig tur på søen med 6 fisk i båden, med de to topsandarter på hhv. 5,6kg og 5,7kg. Alle fiskene fik friheden igen, efter en nænsom behandling.

Fiskeguide: Andreas

Da vejret så rigtig fornuftigt ud mellem lørdag og søndag, så besluttede jeg mig lige for endnu en overnatning efter sandarter. Efter et kort smut til den lokale sø, så havde jeg godt 40 stk super rudskaller mellem 2-400gr. på under 1 times fiskeri. Afsted for at hente båden, og så afsted ud på søen. Den første fisk huggede ved 21.30 tiden, og sandarten vejede flotte 5,7kg. - hvilken start! Næste hug falder ved 23.30 tiden, og det var igen en sandart, som havde lade sig overliste af mine levende rudskaller, samt lidt lir på forfanget... Denne fisk vejede 3,5kg. 

Onsdag morgen kl. 03.30 ringede vækkeuret, da jeg havde arrangeret fladfisketur med Uffe. Vi mødtes hos ham i Gentofte, hvorefter vi kørte med båden på slæb mod Storebælt. Vi fik rigget grejerne til og sejlede mod hvar-pladserne. Vi startede ud med at fiske med tobis efter  pighvar og slethvare, men huggene udeblev desværre. Efter 3 timers intensivt fiskeri ændrede vi taktik, og skrubberne skulle have én over nakken. Det blev en skøn dag på vandet i flot solskindsvejr, hvor vi vist nåede at blive lidt røde på armene og nakken, da fiskeriet opslugte os en hel del. Vi nåede at fange godt 70 flade, hvor størte skubbe vejede tæt på kiloet, isinger op til tæt på 500 gr og rødspætter til 500-600gr.
Flere fine spisefisk kom med hjem til middagen, som blev nydt dagene efter med nye kartofler og persillesovs :-)
Se flere billeder under havfiske galleriet...

Tirsdag morgen blev det bla. til sandart på 5,3kg +  5,15kg på min overnatningstur - det blev til et pat enkelte billeder med selvudløseren.

Søndag d. 28 Juni blev aften brugt på at fange et stor portion af kejser agnfisk i en lokal sø. Der var tale om rudskaller, som flere mener, at de er nogle elendige agnfisk til sandart, da de søger mod overfladen. Nå men 40 gode str. blev kørt til mit hyttefad og båden blev hentet. Mandag efter arbejde, da skyndte jeg mig hjem og kørte direkte mod fiskevandet. Båden blev søsat og jeg tilbragte aftenen, natten og morgenen på en lokal sø efter sandart alene. Det blev en fantastisk tur, hvor første sandart huggede efter bare 30 minutters fiskeri ved 21 tiden og vejede impornerende 5,95kg og havde en længde på 84cm.  Flere hug og fisk fuldte hurtigt efter. Ud på natten hoppede jeg op på min medbraqgte bedchair / drømmeseng, hvorfra jeg kunne stryre båden/min frontmonterede motor med autopilot. Dette betød, at der var fuld styr på båd og fiskestænger, selv om jeg dørgede rundt. Jeg fik mig herved en lur ind imellem på en 30 minutters tid af gangen for herefter at korrigere båden tilbage i samme spor. Dette blev naturligvis kun afbrudt af en god fisk ind imellem. Tirsdag morgen kl. 08 kunne jeg gøre turens fangst op til flotte 10 fisk, som var oppe at vende båden - heraf de 9 stk var sandart og de 4 stk vejede over 5kg! Største på 5,95kg og 84 cm. Alle fiskene fik friheden igen, og var meget glubske... En kejser dag på søen!


Fra Onsdag d. 25 - Torsdag d. 26 Juni havde jeg Karsten Bundgaard med på en guidet tur efter sandart. Vi sejlede ud ved solnedgang Torsdag aften, men fiskeriet startede dog først rigtig op ved 3 tiden torsdag tidlig morgen, da solen så småt kunne skimtes i det fjerne. Vi havde en vellykket tur med 3 sandart og 6 gedder  oppe ad vende båden - største sandart til Karsten vejede tæt på 5kg... Alle fiskene blev fanget på levende skaller dørget fra båd. Pris for lignende tur: 2000 kr. Ring eller mail for mere info!

mvh. Fiskeguide: Andreas

Lukas Miska og Jakob Jensen var med på en guidet tur efter gedde og sandart. Det blev til en super tur med flere gode fisk oppe at vende båden, begge lavede flere nye pr. Lukas fangede sandart på hhv 3,7kg og 5,3kg + nogle gedder, samt Jakob Jensen fik sandart på 4,25kg og gedder op til 5,3kg. De mistede yderligere lidt fisk/hug i løbet af natten. Alle fiskene huggede under dørgefiskeri med levende skaller, og fik friheden igen efter fotosession. Tillykke med jeres nye Pr. :-)

mvh. Fiskeguide Andreas Holm Nielsen 

Var et smut afsted på en lokal sø for at fiske sandart fra båd - dette blev en rigtig god tur med en del flotte gedder, hvor der var 2 over 5kg og 5 sandart op til 5,95kg og 85cm til undertegnet. Alle fiskene fik friheden igen efter lidt fotos...

Denne morgen var vi oppe ved solopgang kl.04 og fiskede til kl. 10, da jeg skulle hjem til en aftale på sjælland. Det bedste fiskeri har vi også haft om morgenen, så det var ok. Dagen gav 3 sandart til undertegnet med en topfisk på 91 cm. og 6,6kg, som fightede i bund. Fisken fik naturligvis friheden efter lidt fotos.

Tak for en hyggelig tur drenge!

Denne dag startede vi tidligt ud med fiskeri med agnfisk. Det blev en skøn sommerdag på vandet med hele 7 sandart i båden op til små 4kg. vi stoppede fiskeriet ved 11 tiden, da vi var løbet tør for levende skaller. Vi sejlede i havn og hygge os med de andre gutter. Senere på dagen måtte vi ud at fange en stor portion agnfisk til dagen efter.

Pike85 havde årlig fisketur efter sandart, gedde og ørred i det jydske igen i år. Vi ankom nogle af os allerede lørdag, dog skulle vi først fiske sandart til premieren næste dag. Dette resulterede i at vi tog en kort tur med båden for at se om det hele spillede.  Det blev til en 2½-3 timers fisketur sidst på dagen med nogle woblere efter sø-ørred. Efter 1 times fiskeri får jeg et godt hug på min 9 cm leddelte rapala (ambulance farvet) fisket midt i vandet. Fisken tager et kort udløb for efterfølgende at komme hurtigt op i overfladen. Nettet havde jeg lade ligge derhjemme, da vi altid håndlander vores fisk, - så det fik toke (min bådmakker) æren af denne dag. Fisken var 61 cm lang og super tyk. Den vejede 2,95kg på Bismervægten.

Jeg tilbragte 1½ time lørdag eftermiddag med Uffe på Gentofte sø. Vi havde lidt jerkbait grej med og lidt kolde drikkevarer. Det blev til 3 mindre gedder og to mistede på vores korte tur. Rart at kombinere lidt "frisk luft" og lidt flex på klingen i det skønne vejr. Ellers står den på fangst af agnfisk (skaller) i store mængder i løbet af ugen, da vi tager til jylland hele Pike85 i weekenden for at fiske sandart mm.

Mvh. Andreas

Vi manglede ikke grej på min seneste tur med kæresten... Det er det sidste man skal gå ned på

Pinsen stod på hygge sammen med kæresten, - men hvorfor ikke kombinere hygge og fiskeri :-) som sagt  - så gjort! Bilen blev pakket til bristepunktet lørdag formiddag med 2 stk bedchairs, telt, karpegrej ad libitum, gummibåd, alubåd, motor, gril, parasol, mad, drikke, solcreme ect.
Puha... - Lørdag aften er vi fremme ved søen, båden søsættes og grejet fyldes i, så båden nærmest kun lige kan holde sig flydende. Vi får oprettet en lille ("stor") hyggelig camp og går til køjs ved midnat. Næste morgen bager solen så kraftigt, at vi naturligt vågner ved 8 tiden pga varmen - herefter skal vi til at nyde morgenbuffén under vores parasol, da jeg får et godt run på den nærmeste stang på egen bred. Jeg må have wadersne på og ud i vandet for at fighte fisken, som allerede har viklet sig ind i nogle åkander tæt på. Kort efter lander jeg en tromle tyk skæller, der hiver vægten helt ned på 10,7kg og er bare 79cm lang - hvilken start. Vi får taget lidt billeder, så den igen kan svømme tilbage i sit rette element hurtigt herefter. Resten af turen går med hygge og sol ad libitum - desværre ikke flere fisk, men 1 stk god skæller i den størrelse er vel også ok!

Andreas

Denne søndag afholdt Farum Lystfiskerforening geddekonkurrence på Farum sø, hvor jeg er juniorleder. Det blev en super skøn dag på vandet i det flotte solskins og forårsvejr. Der var 43 personer på søen denne dag til konkurrencen. Fiskeriet startede rigtig fint ud for Martin Ejler Olsen og undertegnet m et dobbelthug, hvor vi fik 1 mindre gedde hver. Ellers gik det slag i slag, og vi nåede op på 7 gedder ialt tilsammen. Vi lå og ciklede meget rundt på kanten af skrænten mellem 3-7m vand, hvor vi de tidligere år har fået pænt med fisk samt et par gode af slagsen. De rigtig store udeblev desværre denne dag, og snitvægten var noget ringere end tidligere. Dagen sluttede kl. 14, hvorefter der var indvejning af gedderne, som ikke allerede var genudsat og vejet undervejs, samt præmieuddeling til sidst. Vores båd fik hhv. en 3 plads til Martin m. en gedde på 4,7kg og undertegnet fik en 4. plads m en 4,6 kg. gedde. Største gedde vejede 6,1kg og blev fanget af Marco (junior). Alt i alt en god dag på vandet, når vi sætter det hele i perspektiv, da der kun blev fanget ca 30 gedder ialt!


Endnu en dag på Østersøen efter laks. Denne dag var dog først reserveret til 2 englændere, der skulle på en guidet tur, men da de sprang fra i sidste time, da allierede jeg mig med en bekendt ved navn ; Uffe. Vi sejlede med hans Ørnvik 540 m 150 hk 20 sømil fra Klintholm havn og oplevede et kanont flot vejr. Det virkede dog til, at der kun var få opvægtslaks tilbage dernede og ingen af de helt store vandrelaks ( det kan ses på skællene. Løse skæl = opvægtslaks, faste = vandre laks )..
Uffe fangede dagens to "eneste laks" i hans side af båden og de vejede hhv. 6,5 og 7,6kg - begge på kobber/red spot -Big ED.

Tak for en rigtig hyggelig tur i det super gode vejr :-)

Andreas 

Denne dag besluttede Torben Christensen (TC) og undertegnede at prøve at gøre vores sidste tur om igen - dvs vi tog til Møn og sejlede lagt ned i Østersøen for at fiske laks. Det blev endnu en lang dag på vandet, dog ikke med lige så mange fisk som sidst, men stadig et kanont resultat! Det blev til 3 laks (12,4 + 1½ mig + 9,6 Tc) og 2 stk store havørred (5,5 mig + 6,1 Tc) alle fiskene faldt igen for big Ed, dog denne gang de fleste på riggeren... Den største laks fangede jeg på 12,4kg og fisken fightede helt i bund - Fedt!!

Tak for en hyggelig tur Tc.

Lørdag tidlig morgen mister Lasse en stør tæt på land, hvor krogholdet ryger - kl. 10 vender vi snuden hjemad - vi skal lige køre 3 timers kørsel til Sofia - herfra fly til budapest og videre til københavn. Alt i alt en kanon tur med godt kammeratskab og 9 karper ialt og 1 stør til os 3 mand. Ikke nogen vild mængde fisk, men med en rigtig god snitvægt. De lokale mente, at vejret var for ujævnt og måske lidt for koldt... Fiskevandet har helt sikkert potentiale til at producere nogle kæmpe fisk, da vi bla kunne se en på spejlkarpen, at den havde taget omkring 5kg på på 1 år!
Tak for en hyggelig tur Thomas og Lasse

mvh. Andreas

Efter min nye Pr. dagen før, så får Lasse lov at fiske med alle stængerne. Sounderboxen virker dog ikke denne nat og han er ikke til at råbe op dene morgen. Jeg lander derfor selv en flot Beluga stør på 13,5kg, som Lasse ligeledes havde fanget året før på lidt lavere vægt. fisken får selvfølgelig friheden igen lidt efter. Støren huggede på 2 boilies beregnet til karperne, men den var bestemt værdig mht. fighten, hvor den nærmest eksploderede, selv om den huggede  mellem 250-300 meter fra land...

Ved middagstid må vi igen rende mod Thomas swim, da hans bidmelder hyler. Jeg når lige at hente kameraet og skyde lidt film af fighten og glæden fra thomas, som kan ses under filmklip i menuen. Fisken er ligeledes stor, bred og dyb, og den kontrolvejes til imponerende 18,6kg. Stort tillykke med den enorme fisk! Ja - vi røg tilbage på bakken, nu hvor det jo gik så godt...

Thomas fanger ligeledes også en fisk om morgenen 1½ time efter mig - en kuglerund spejler på små 12 kg. Lasses spot er nærmest gået i stå og der er heller ikke nogen fisk at observere på hans swim/fiskeplads. Det er blevet helt dejligt forårsvejr, som nydes på en chair på bakken med den gode udsigt og fejringen af de gode fisk...

Tidlig Torsdag morgen ved 5 tiden giver min fox bidmelder lyd fra sig, og jeg er hurtigt ude af sengen og ved mine stænger. Swingeren er 
faldet (drop back), hvorefter jeg hurtigt får strammet linen op ud til fisken. Karpen følger stille og roligt med indad, selv om jeg fisker 250 meter ude og det er svært at orientere sig i mørket... Da fisken kommer tættere på land, da bliver den noget mere urolig. Jeg prøver at råbe de andre to fiskekammerater op, men der er ingen respons fra dem, og nettet ligger selvfølgelig et stykke væk... Jeg overvejer en håndlanding, men kommer fra det igen og hopper istedet i det kolde vand (12 gr.) og får trukket fisken rundt om en mindre tange, hvorefter jeg får arbejdet mig tilbage til nettet oppe på land. Fisken får jeg selv nettet ubesværet og adrenalinet pumper rundt i kroppen for fuld skrue! Lasse bliver vækket for fuld musik, da jeg jo skulle have fisken vejet, og han havde vægten... Karpen kotrolvejes ligeledes nogle timer efter til 19,0kg og vi får taget nogle fine billeder i morgensolen, efter den har ligget i en opbevaringssack et par timer. Skælkarpen er ligeledes ny Pr. til undertegnede, så jeg må give en omgang senere på dagen.


På trods af dårlige ods i form af sindsygt blæsevejr, så mener thomas, at det må være på tide at skifte plads, da han endnu ikke har haft en eneste kontakt til fisk. Denne formiddag får Thomas Ratzlaff virkelig gang i sit fiskeri. Han når kun lige at flytte plads, og bare 1 time senere er der bud efter hans boilies første gang. Han lander en flot skæller på 11,5kg og nogle timer senere får han en ny pr skæller på 13kg  ved middagstid - stort tillykke. Der er helt klart flere fisk på Thomas Swim (fiskeplads), da han får adskillige line-nap, og han mister desuden en fin fisk tæt på land. Så han er igen ved godt mod. Vi mødes imellem vores pladser til en "bakke-øl", da vi her kan høre alle bidmelere... Det er også her vi sidder og nyder varme pandekager under den skønne stjernehimmel. Vinden er løjet af, så vi igen tror på fiskeriet.

Tirsdagen er kedelig med ustabilt regnvejr. Sidst på dagen får vi dog en opklaring, og jeg når lige at fravriste mig en fin skæller på 11,05kg. inden vi går til køjs denne aften. Omkring midnat klarer det helt op med vindstyrke af stormstyrke, så vi er naturligvis lidt misfornøjede, da den efterfølgende dag fortsætter med den kraftige vind og vandet fra bjergene får søen til at blive kakaofarvet...


Denne dag forløber med hygge på breden efter Lasses flotte store Pr. skæller om morgenen på 15,6kg, og ellers går dagen med afslapning og fangst af lidt karrudser. Ved 16 tiden sejler vi tacklerne ud igen med friske agn. Da jeg er næsten færdig med at sejle mine tackler ud på plads, da kan jeg se, at Lasse pludselig styrter mod sine stænger, - altså bid efter bare 15 minutters tid hos ham!
Jeg ror alt hvad jeg har lært mod land, - og kort herefter lander han en enorm tyk skæller. Endnu en ny pr. fisk til Lasse og så på samme dag. Denne skæller vejer hele 17,3kg. og glæden er stor for Lasse, der virkelig har kæmpet for sådan en trofæ-fisk. Begge fisk huggede på hjemmerullede boilies fra Poul Stolling  (tak for det :-) Stort tillykke herfra til Lasse! Herefter bliver det totalt møgvejr med regn de næste 20 timer, men humøret er dog stadig højt!

Mandag morgen bliver jeg vækket af Lasses hylende elektroniske bidmelder, og jeg kommer hurtigt til undsætning. Grundet Lasse fisker op ad nogle snacks, ryger vi hurtigt i båden. Fisken har dog ikke bestemt sig for at give op og fighter dybt og tungt længe. Først efter små 10 minutters fight, da ser vi fisken første gang, en massiv og dyb skæller, som jeg kort efter netter stille og roligt, til stor jubel fra Lasse. Skælkarpen vejer 15,6kg og er ny PR. til Lasse, der har fisket søen 2 gange før uden de helt store på land! Dagen forløber stille og roligt med et par kølige drikke på breden i de fantastiske omgivelser af den bjergomkrænsede sø med vilde storke, løvfrøer mm.


Lasse aabenhus, Thomas Ratzlaff og undertegnet er taget på en uges fisketur til Bulgarien efter karper. Vi ankom lørdag aften ved søen i Montana området og temperaturen er ca 20 gr :-)  Vi når lige at få rigget stængerne til, inden det blev helt mørkt, og mine 2 sidste tackler bliver lagt ud vha. ekkolod og lys. Denne første aften troede vi ikke så meget på fiskeriet, og der sker heller ikke noget i løbet af natten. Om formiddagen sidder vi og meder "whitefish" og karrudser, da min ene bidmelder "skriger" - tegn på fisk. Fighten er kort, men glæden er stor, da en rigtig flot tyk skæller passerer netrammen. Skælkarpen vejer flotte 11,8kg. og så er vi igang! Herefter skifter vi plads, for at kunne fiske mere optimalt og få spredt vores stænger mere.

Denne dag var jeg på fisketur med en god kammerat i Østersøen efter laks - det blev en dag jeg ikke kommer til at glemme lige foreløbig. Vejret var perfekt - flat vand og ingen vind. Vi sejlede ud fra dansk havn og langt ud i Østersøen for at fiske laks. Vi oplevede at starte dagen med et dobbelthug med laks på 14,2kg og 7,8kg efter bare 1½ times fiskeri - herfra gik det slag i slag, og vi sluttede først fiskeriet af igen ved solnedgang med det 3. dobbelthug og endnu en 10+ laks i båden (11,9kg) samt en 4-5kgs laks, som hurtig blev genudsat. Her ind imellem var det blevet til 2 laks over 15kg op til flotte 16,25kg til makkeren - alle laks huggede på Big Ed trolling blink i special farver fra J & F Kbh. Den største fisk huggede 300 fod ude på et blink fisket med bare 10 gr bly 2 meter foran. Fisken tog næsten 700 fod for fuld musik i et gevaldigt tempo i første hug og gav først op efter 20 minutters hård fight. Dagen gav ialt 14 laks, hvor de 5 stk var over 11kg, og de 2 største på hhv. 15,0 + 16,25kg - Helt fantastisk! Det lyder næsten som en god Aprilsnar - det er det heldigvis ikke, som billede også afslører :-)
/ Andreas

Denne dag havde Niels godsk booket en guidet fisketur efter brakvands gedder igen - sidste tur gav jo en masse fisk op til 8,4kg, så forventningerne var høje... Det blev en fantastisk flot forårsdag med helt stille vejr, og hvor vi måtte smide jakkerne pga det varme og skønne vejr. Vi fiskede igennem og prøvede 2 vige. Dagen gav 14 gedder op til 8,7kg - ny pr brakvandsgedde til Niels - så det var en super afslutning. Se video af fisken andensteds på siden...

Søndag d. 30 Marts havde jeg inviteret en kammerat med på fisketur efter brakvands gedder. Vi kørte sydover tidlig søndag morgen og stod klar kl 08 og kiggede ud over havet. Det blæste meget kraftigt og vinden ville tiltage, så vi besluttede at prøve en sø istedet for. Båden blev tilrigget og det bestemt også hårdt vejr ved søen. Dagen gav 12 gedder op til 4,2kg (tyksak m rogn) og en flot aborre på 1475gr på både jerk og agn... I morgen tager jeg afsted igen, da det er sidste dag inden fredningen!

Denne dag havde jeg inviteret Jakob med på brakvandsfiskeri efter gedder. Vi mødtes allerede kl. 04.00 hos mig, hvorefter vi hentede båden, fik læsset bilen med en helt masse grej og kørte sydover mod destinationen. Allerede på dette tidlige tidspunkt sneede og blæste det en del, selv om metrologerne ikke havde lovet det før hen ved middagstid. Temperaturen var et stykke under frysepunktet, så vi var ikke så tilfredse med vejret... Men jo længere sydpå vi kom, jo mere klarede det op . Da vi ankom skinnede solen, men det var stadig koldt - dog var vi fulde af gå-påmod. Vi startede fiskeriet kl. 08 og allerede i 3 kast får jeg et tungt hug på jerkbaitstangen på en lille Busterjek over 1 meter vand, - fisken fighter rimelig godt på det forholdsvis lave vand og tonser rundt og neden om båden, så vi bliver helt nervøse for, at den skulle gå i en af elmotorene og kappe linen. Dette sker heldigvis ikke, og kort efter håndlander jeg en rigtig flot gedde på 8,2kg og 105cm. Det er svært at vide, om den har været på leg, eller om den ikke har så god konditionen. Fisken er nemlig ikke voldsom tyk, men der er slet ingen tegn fra legen og virker heller ikke udmagret. Fisken får selvfølgelig friheden kort efter vi har taget lidt billeder. Dagen giver 4 gedder mere på de næste 3½ time, som er rimelig tykke, hvorefter vi beslutter at paklke sammen og vende snuden hjemad. Dette syldes at vinden er tiltaget, bølgerne er blevet større og der kommer snebyger.. Men ellers en fin dag på vandet. De andre gedder vejer op til 4½kg.

Søndag d. 23 Marts havde Karsten Bundgaard booket en guidet geddetur - det blev en dag han ikke lige kommer til at glemme forløbig. Dagen startede hårdt ud med gedder i båden med det samme i mellem str., - herefter kom fiskene i bestemte områder samt i bidepersioder over hele dagen. Vi var taget til en privat sjællandsk sø for at fiske. Sidst på dagen får vi et forsigtigt nap på en skalle fisket over bunden over 2-3m vand... Karsten giver tilslag og gedden går tungt og stille - sikkert tegn på en stor fisk... Efter et par minutter viser fisken sig første gang - hold op den var tyk ;-) og 10kg grænsen var i hvertfald overskredet...
Gedden giver ikke op uden kamp og Karstens' fiskestang får virkelig lov at arbejde for en gang skyld! Undertegnet har lagt en stor afkrogningsmåtte klar i bunden af båden og efter en sikker håndlanding, da får vi vejet geddemadammen til 12,8kg incl vejeslynge - dvs. den korekte vægt bliver til 11,7kg og fisken måler bare 107cm, men er 23 cm i højden og en rigtig "fedegris". Karsten smiler som en sol og fisken får fiheden igen efter et par trofæ-billeder. Tillykke med din Pr.

Fiskeguide / Andreas

Denne dag var jeg blevet booket til en dags geddefiskeri af Rene Herand. Dagen startede med at jeg hentede Rene kl. 6.30, hvorefter vi kørte sydover mod nogle spændende pladser efter brakvandsgedder. Det var en super flot morgen, hvor tågen hang længe hen over markerne, som gjorde at rådyr, hare, gæs mm. i massevis blev på markerne, så der virkelig var noget at se på. Vi fik søsat båden i en spændende og lovende vig, hvor vi ligeledes mødte en anden "geddebåd". Selvom vi gennemfiskede stedet grundigt, så blev det kun til en enkelt "pind" - den anden båd fik et "0" 2 dage før havde en bekent haft fint fiskeri samme sted, men frosten havde indfundet sig og måske gjort, at gedderne var blevet helt paralyseret eller trukket tilbage på lidt dybere vand. Kl. 12 trak vi båden op og prøvede et sikkert sted - kl. 13.30 lå vi igen klar og herfra gik det hele slag i slag. Rene  nåede op på 15 gedder til sig selv på bare 4 timers fiskeri! Så han var rigtig godt tilfreds, - dog var de store ikke i hugget denne dag, men sådan er det jo nogle gange. Rene's største gedde vejede 4½kg og fiskene huggede på alt fra jerkbait, woblere, blink og agn. Pga. det sløve fiskeri i starten tilbød jeg ham et par timers ekstra fiskeri UB sidst på dagen. Det blev en dag hvor vi begge fik lange arme af at stå og kaste med jerkbaits osv., men heldigvis gav det også resultat. Ved rampen snakkede jeg med 2 fluefiskere, - disse havde snuppet 7 stk tilsammen og tilsvarende havde 2 jerkbaitfiskee kun fået 3 pinde også, -så det var åbenbart dagen der gjrode forskellen fra ugen før. Jeg satte ham af igen i Kbh. kl. 20.30 og derfra var vi to trætte geddefiskere, som skulle lades op igen, da næste dag stod på alm arbejde igen... Tak for en hyggelig tur
Andreas

Denne lørdag havde jeg heldigvis fået en fridag fra mit arbejde, - og det betød naturligvis, at der skulle fiskes. Filipm havde haft en kanon tur på Sundet dagen før med 4 målere og masser af torsk ombord, så jeg besluttede at hoppe med ham på tur denne dag. Fiskeriet foregik nordpå, men da vinden også kom deroppefra, så var det nogle store 2-3meter bølger som modtog os. Vi gav dog ikke op og sidst på eftermiddagen kunne vi tælle hele 25 torsk til bare 3 mand i båden - ingen kæmper, men en super dag på sundet.


Denne dag havde jeg arrangeret en guidet fisketur for Niels Godsk efter brakvandsgedder. Dagen startede med at vi mødtes kl. 06.30 og kørte sammen mod fiskepladsen. Vi fik sat den topudrustede båd i vandet og sejlede mod nogle hot'spots via GPSen. Vejret var lidt hårdt og det både blæste og regnede da vi sejlede afsted. Vi nåede ikke at fiske særlig længe, før end at der var gang i den. Vi fiskede 2 stænger med levende skaller og affiskede begge vandet med jerkbaits, blink og wobler. Vi oplevede flere gange at stå med fisk på begge to, så det var vildt fedt! Da dagen sluttede og vi sejlede mod slæbestedet kl. 17, da kunne vi gøre op, at det var blevet til hele 28 gedder, hvor 4 var over 5 kg - heraf de 3 stk over 7kg op til 8,4kg - så det kan man vel sige var OK!
mvh. Andreas

Jeg var lige afsted på en ½ dags tur for at teste et nyt vand. Der skulle efter sigende ikke være så mange fisk, men der skulle være chancer for fisk opmod 15kg+ . Jeg startede fiskeriet på nogle skrænter, hvorefter jeg satsede på lidt dybere vand - dog ingen kontakt og særlig meget at se på ekkolodet. Da huggene udeblev røg jeg ind på helt lavt vand 1-1½, hvor jeg fik 2 gedder over 5kg - største vejede pæne 7,4kg på bismervægten, når vejeslyngen var trukket fra. Fiskene huggede på levende skaller fisket under paravaneflåd... Jerkbaitfiskeriet gav ingen ting denne dag. Så mon ikke vandet har potentialle en anden gang.

Søndag d. 24 Februar havde Karsten Bundgaard booket en guidet tur efter gedder. Vejret lovede ikke alt for godt, men vi var begge indstillet på at vi skulle have en lang god fiskedag ud af det alligevel. Vi mødtes allerede kl. 04.30, hvorefter vi hentede båden og en spand med friske agnfisk (skaller) i mit hyttefad. Herefter gik der 2-3 timers kørsel før end vi va fremme ved bestemmelses stedet / geddesøen. Vi fik sat båden i vandet og sejlede mod nogle 4-5 meter huller, hvor vi samtidig kunne ligger i læ for vinden af en ø. Imens vi dørgede jerkbaitfiskede vi med div. kunstagn, men huggene udeblev. Efter 3-4 timers fiskeri, hvor vi også havde ligget og søgt efter nogle fisk, da sejlede vi mod slæbestedet for muligvis at ville prøve en nærliggende anden god gedde lokalitet. Jeg mente dog, at vi lige måtte rede æren og kastefiske et par gange på lavt vand, så vi måske kunne fange en gedde langs nogle siv. I 2 kast får jeg en mindre gedde på ca 2 kg, som hurtigt genudsættes, og herefter oplever vi et fantastisk fiskeri på mellem 0.6-2,2m vand, hvor vi fangede hele 34 gedder (de 19 stk til Karsten) på kunstagn - de 30 stk faldt for nogle nye jerkbait fra Nils Master, som jeg havde fået 2 vareprøver på - disse gjorde helt klart udfaldet :-) Disse er blevet bestilt til Jagt og fiskerimagasinet allerede, da vi mistede den ene sidst på dagen og, så fangede den ene stang kun...

De 4 gedder var over 5kg og største vejede pæne 7,1kg .. Vi prøvede flere gange at have fisk på samtidig og hugperioden foregik over hele 4-5timer. Flere blev også mistet og vi havde følgere, som jeg skød til 8-9kg... Så dagen blev redet lige på målstregen og vi havde kanon fiskeri selv om det blæste 12 sek/m - så vi var begge lange i armene sidst på dagen og godt trætte...   
se flere billeder under gedder i menuen...

Tirsdag d. 19 februar kl.7.30-15.30 havde undertegnet lejet hele Havlit med det formål, at vi skulle på seriøst bule-fiskeri på Øresund. Der er god komfort ombord og skipper Carsten plejer at være rigtig god til at finde torskene. De første 3 stop gav også pæne 7 torsk ombord, men så døede fiskeriet næsten ud - sidst på dagen blev det til dagens største torsk på små 9kg ved Pölsjö hullerne -  se video andet steds på siden. Ellers var det Brian Bager, som stod for dagens mest seriøse fangst - en
Søstjerne i XXXXXXL size, som fik friheden efter fotosession :-)
De andre både havde det ligeledes svært denne dag, med meget få fisk ombord...

Undertegnet var blevet booket til en dags torskefiskeri på Øresund. Skipper og undertegnet havde 3 Fynboer med på en af de rigtig gode dage på sundet - det blev til 49 torsk ialt - største fangede Skipper; Filip - fisken vejede imporerende 16,7kg. Fynboerne havde lange arme da de skulle hjem ;-)

Se flere billeder fra turen under havfiskeri i DK under menuen...


Jeg var på endnu en geddetur i det jydske for at prøve et spændende vand. Allerede igen efter bare 25 minutters fiskeri (dog fra morgenstunden) får jeg et seriøst hug på en bundstang fisket med en 4-500gr. skalle. Fisken er ustyrlig og fighter i bund. Efter en sjov fight håndlander jeg endnu en impornerende gedde på 110cm. Denne fisk er dog ikke lige så tyk, som den fra i lørdags. Efter en præcis vejning på godkendt bismervægt bliver denne flotte fisk vejet til 9,7kg  - absolut en fantastisk start... Dagen giver dog ingen større fisk til mig, men jeg får dog yderligere 7 gedder i båden...

Jeg var egentlig blevet booket til en sandart tur af nogle kunder, men da dagen stod for døren, kunne jeg ikke få fat i dem. Det betød at agnfisk, fridag mm var klaret, og så var det bare med at komme afsted. Jeg kom dog meget sent afsted fra sjælland, og besluttede at starte min 3dages tur i  en lokal super gedde sø i  det midtjydske... Dog havde jeg mine problemer med at få slæbt alt mit grej ned alene til søen (incl båd, batterier, 2 el-motorer, agnfisk, stænger, stangholdere mm.).

2½ time senere ligger jeg klar derude, men fiskedagen er snart ovre og kl. er alerede 15.30...

25 minutter senere får jeg et forsigtigt nap på mit paravaneflåd (kan bestilles igennem jagt og fiskerimagasinet kbh.). Jeg kobler linen fri og flådet forsvinder stille og roligt. De næste 5 minutter trækker gedden min båd fra side til side, og fisken afslører sig selv som en rigtig fin af slagsen.. Jeg overvejer at finde videokameraet frem, men laver den sikre, dvs. får landet fisken først, som er 110cm lang. Men hvilken dybde den har - den har nok kort forinden spist en mindre gedde el.lign., for fisken vejer flotte 12,1kg på bismervægten , når vejeslyngen er trukket fra de 13,2kg :-) Så var alle anstrengelser glemt, selv om ryggen stadig er øm...

Søndag d. 3 Februar var der tid til en Fisketur i DK. - Det var bare 1døgn forinden var jeg kommet hjem fra min tur til Mexico, og der var stadig en fridag tilbage, inden jeg igen skulle begynde på arb. i  Jagt & Fiskerimagasinet Kbh. Jeg havde sat Morten Bak i stævne til noget søfiskeri efter gedde og sandart. Vinden drillede dog afsindigt meget denne dag, så det gjorde det naturligvis svært at manorere båden og fiske 100 % effektivt...Undertegnet fik dog rimelig hurtigt en fin gedde, der efter vejning på Bismervægten og et hurtigt billede, -  fik friheden igen. Morten havde flere tilbud, men det var ikke hans dag... Krogholdet røg bla. på en fin fisk 2 meter under båden, samt vi havde et par skalle, som havde fået et par bidemærker... Nå men ellers en dejlig dag på søen - dog koldt at komme hjem til +2gr. når man kom fra 28-30gr varme i Mexico :-)

Så er ferien ved at rende ud her i Mexico - Tina og undertegnet har tilbagelagt over 3500 km. på bare 14 dage fra Cancun - Mexico City og tilbage til Cancun. Vi har været inde i regnskoven, hvor vi så vilde krokodiller og et væld af andet dyreliv, vi har været på ture til lokale indianer landsbyer i Chiapas regionen, besøgt pyramider, dykket og fisket på fantastiske koralrev, hvor vi oplevede verden under overfladen med et væld af farverige fisk, søheste, havslanger, rokker, skildpadder og lobster. Og sådan kunne jeg fortsætte i evighed...

- Fiskestangen har hele tiden ligget klar i min rygsæk, så hvis mulkigheden for en pause forekom ved et vandfald eller ved Feks. Sumideo kløften, så var jeg klar, men fiskebestanden var slev ikke så rig i ferskvandet, som den var ude io saltvandet eller mangroven  - så det er dog ikke blevet til det helt vilde fiskeri.

Pt. bor vi på en skøn trope ø, hvis beliggenhed kun er 20 min. sejllads ud for Cancun; Isla Mujeres. Vi bor på et lækkert hotel med havudsigt og helt hvidt koralsand neden for hotellet...

Nå men jeg bookede dog en tur igår med en lokal fisker. Vi mødtes kl. 07 og skulle fiske idag fra en 7meter "panga" m. 60 hk på hækken.  Vi startede ud med at sejle mod et nærliggende rev, hvor jeg søsatte min fiskestrimmel efter båden.  Der gik dog 1 time før første hug kom, og skipper var ikke helt tilfreds inden da.
Båden var ikke ligefrem topudrustet til lystfiskeri, så der var hverken stangholdere, ekkolod, downrigger osv. og selve fiskeriet foregik ved at holde sin egen stang i hånden. Dette besværliggjorde naturligvis fiskeri med mange stænger... Men skipper vidste, hvor fiskene var og det viste sig ikke at være så svært at få dem i tale..

Det blev dog alligevel til 4 baracudaer på 3½ timers fiskeri - flere mistede hug til  skipper på hans håndline (pga. sløve kroge) og en muligvis mistet wahoo, som bed min 40kgs wire over :-(
Ellers en super morgen/formiddag paa vandet med fiskestangen.

Fiskeriet forgik ved trolling med fiskestrimler, der var monteret op med 2 enkeltkroge, wire og 30-50gr kuglebly foran strimlen - hele herligheden blev trukket gennem vandet slæbende efter båden, hvor man sad med stangen i hånden og mærkede det kaftige hug i stangen - vildt sjovt!!!
Flere af barracudaerne tog et godt udløb i starten forfulgt af et par spring, - hvorefter skipper slukkede motoren og fisken som regel fulgte med i samme retning / svømmede mod båden, så hurtig indspinning var nødvendig for at holde kontakten. Ellers fortsatte kampen nær båden med nogle krumspring og et par hidsige udløb i det tyrkistfarvede klare vand... Fiskeriet kan klart anbefales og kostede for en 4-5timers tur bare 1200 pesos (ca. 550-600 dkr!) Turen blev booket igennem turarrangører, som findes alle steder langs med turist hovedgader osv. Hvis man henvender sig til de lokale fiskere, kan man få turen helt ned i 800 pesos selv (ca. 400 Dkr.!)
 
Fiskegrej har de fleste både dernede, men det var absolut sjovest på eget og lettere grej...


Jeg har tilbragt små 3 uger i Mexico sammen med min kæreste; Tina. Vi fløj fra Kbh. - Atlanta - Cancun (Youcatan halvøen) og en retur med Delta airlines kom helt ned i bare 4400 dkr incl skatter - så har de fleste råd til at rejse langt væk!! Første stop var Playa del Carmen  - ca 1 times kørsel syd fra lufthavnen. Her mødtes vi med Filip fra Pike85 og hans familie. Filip havde booket fisketur med en lokal fisker efter snapper og barracuda. Fiskeriet kostede 200 US dollar for 5 timers fiskeri incl fri bar... Det er altid godt at booke en lokal eller en guide, som kender til fiskeriet. Dette fortrød vi heller ikke, - vi startede ud med bundmedefirskeri med sardin stykker og fangede her bla. Red og Yellowtail snapper op til 750gr. Selv om fiskene ikke var særlig store af betragtning, så tog de virkeligt fat. Skipper var lidt imporneret over vores fangst på ca 30 stk., da han ikke var vandt til så mange, når han fiskede med turister... Vi havde selv en kraftig stang med hver, hjul fyldt op med flet og skarpe kroge, der helt sikkert har betydet meget for udslaget.

Nogle af snapperne røg i en stor spand med cirkulationspunpe på, da de senere skulle bruges levende som agn til Barracudaerne.
Efter 1½ times snapperfiskeri sejlede vi ud over 30-50m vand, hvor de levedende snapper blev tacklet op med to enkeltkroge og wireforfang og de blev så stacket på en downrigger tæt over bunden. 2 timers fiskeri gav 3 hug, flere kølige pils og vand og en fin pr. barracuda på 4,9kg og 90cm ... Det ene hug udløste at vores 1,0mm leadermataeriale ½meter over stålwiren blev revet over og skipper mente at det muligvis var en haj eller en stor barracuda.. Surt sjov - den sidste time røg vi tæt på land og fangede lidt flere snapper - så alt ialt en super dag på havet :-)  

Jeg var 3½ time på Øresund sammen med Tc og en arbejdskolega for at fiske torsk. - De få timer gav impornerende 10 torsk med de 2 stk over 10kg med største til undertegnet på 12kg... ikke så ringe endda :-)

Jeg var en tur i Ätran i Sverige sammen med en god bekendt for at fiske laks. Vi havde planlagt en 2 dages tur og var 3 gutter afsted. Det blev en tur jeg ikke lige glemmer. Vi ankom fredag aften, hvor aften forløb med hygge og en del "pils", dette gjorde naturligvis også, at vi havde det lidt svært ved at komme op lørdag morgen... Men da der var indvejet 2 laks ved journalstedet, så var det bare at komme afsted. Vi væbnede os med en spinnestang hver og nogle store kompakte spinnere. Opstrøms en gangbro, da får jeg et godt hug, - fisken er væk, men i næste kast sidder den der. Laksen svømmer ud i strømmen og lidt modstrøms, hvorefter den ombestemmer sig og svømmer medstrøms og mellem de 2 bropiller, som selvfølgelig holder gangbroen over elven! Jeg ser linen flyve af hjulet og vi bliver enige om, at hvis fisken skal på land, så må jeg i vandet og svømme efter fisken. Som sagt så gjort, selv om man stadig var noget træt oven på gårdsdagens strabasser. Jeg hopper i vandet og svømmer/træder vande efter fisken og får kæmpet mig ind længere nedstrøms, med bifald fra kammeraterne. Fisken vikler sig dog ind i nogle rødder og jeg må i vandet igen for at befri den herfra. - Det lykkes og til sidst lander jeg en 4-5kgs laks, som får friheden som tak for den vilde fight og oplevelse :-)

Laksen kom til sidst ind til land, hvor jeg håndlandede den ude i vandet og hvorefter den fik friheden...